Orbán vil "køre sit show" i spidsen for EU, men hvor meget skade kan han gøre?
Fra første juli har Ungarn og dermed EU’s ballademager, skeptiker og autokrat nummer ét, Viktor Orbán, overtaget formandskabet. Det tegner til at blive en balancegang mellem pragmatisme og provokation på et tidspunkt med opbrud i Europa.
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: ”Make Europe Great Again!” – er det morsom ironi at gøre den sætning til slaglinjen for sin ledelse af EU, eller er det en slet skjult hyldest til en kontroversiel kammerat på den anden side af Atlanten på et følsomt tidspunkt?
Selv siger Ungarns regeringsleder, Viktor Orbán, at han bare prøver at puste lidt liv i Europas ”grå” politiske sprog ved at bruge Trump-omskrivningen som slogan for det ungarske EU-formandskab, der forløber fra 1. juli til nytår. Det er bare sjov symbolik, ligesom den stiliserede Rubiks terning, der er formandskabets logo.
Orbán føler sig stærkere nu. Måske vil han prøve at påtvinge EU mere af sin egen dagsorden.
Zselyke Csaky
Seniorforsker ved Centre for European Reform (CER) i London
”Vi har brug for folk til at ruske op i systemet,” siger Orbán ifølge Politico.
I Bruxelles og andre hovedstæder er der mange, der ser ordene som den første i en perlerække af forventede provokationer under det næste halve års unionsformandskab, varetaget af samarbejdets mest EU-skeptiske og konfliktramte leder.
”Tja, originalt er det da i hvert fald ikke,” lød det lidt hånligt fra EU-Kommissionens tjekkiske næstformand, Vera Jourová, i sidste uge: ”Lad os håbe, de kan opføre sig neutralt og professionelt,” sagde hun om det ungarske formandskab.
Uafhængige eksperter advarer imidlertid om, at selv om Ungarn overtager roret på et ret dødt tidspunkt lovgivningsmæssigt, så vil Orbán ikke undlade at lave ballade.
Frygten for Orbáns ledelse
”Hans slogan sætter virkelig tonen for, hvad resten af EU kan forvente i den kommende tid. Der vil komme mange af den type provokationer,” siger den ungarske forsker Zselyke Csaky, der er ekspert i europæisk politik ved Centre for European Reform (CER) i London.
Det ungarske EU-formandskab har defineret syv prioriteter, som regeringen i Budapest vil fremme under formandskabet:
- Øge Europas konkurrenceevne. Ny plan for vækst og produktivitet.
- Styrke den fælles forsvarspolitik. Fokus på europæisk forsvarsindustri.
- Fremme en udvidelse baseret på meriter. Fokus på Balkan frem for Ukraine.
- Bekæmpelse af ulovlig indvandring. Fokus på ekstern asylbehandling.
- Udvikle fremtidig samhørighedspolitik. Mindske de regionale forskelle i Europa.
- Fremme en landbrugspolitik for landmændene. Ikke overdrive grønne krav.
- Tackle EU’s demografiske udfordringer. Truet velfærd, mangel på arbejdskraft.
”Men samtidig har de ungarske diplomater travlt med at sige, at det bliver et helt normalt og pragmatisk gennemført formandskab. De prøver bare at gøre deres arbejde. Det bliver ikke nemt for dem,” siger Csaky.
På forhånd har der været en del bekymring for, at netop Viktor Orbáns regering skulle overtage en del af EU’s daglige ledelse lige nu, hvor samarbejdet er presset af krig og konkurrence udefra og af voksende nationalisme indefra.
I lang tid har Orbán konsekvent modarbejdet fælles beslutninger, bremset sanktionerne mod Rusland og overtrådt Unionens fælles værdier og regelsæt i en grad, så over 140 milliarder kroner i EU-støtte til Ungarn i øjeblikket er indefrosset.
Han modsatte sig også sidste uges beslutning om at udpege EU’s nye ledelse for de næste fem år, som Viktor Orbán kalder ”skamfuld”.
Ikke mindst Orbán-regeringens modstand mod at støtte Ukraines forsvar mod Ruslands angrebskrig, samt den fortsatte udhuling af demokrati og retsstat i Ungarn har skabt frygt for, at dette formandskab kan blive skadeligt for samarbejdet.
Formandskabets rolle og indflydelse
Tidligere på året vedtog Europa-Parlamentet en resolution, hvor parlamentsflertallet erklærede sig ”forfærdet over den vedvarende, systemiske og bevidste krænkelse af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn,” og derfor udtrykte ”bekymring” for, at Ungarns regering ikke kan udfylde EU’s formandsrolle ”på troværdig vis.”
De roterende, halvårlige formandskaber for medlemslandene er mindre indflydelsesrige end tidligere – men de er bestemt ikke uden betydning. Mens EU’s faste rådsformand leder topmøderne og udenrigschefen leder udenrigsministermøderne, så bliver alle de andre ministermøder forberedt og styret af formandslandet.
Formandslandet kan også i det hele taget påvirke prioriteringerne i EU’s arbejde ved at sætte sager mere eller mindre højt på dagsordenen, og ved enten at presse på for bestemte beslutninger og lovpakker eller lade stå til.
For eksempel var det ikke tilfældigt, at beslutningen om at åbne udvidelsesforhandlinger med Ukraine blev taget under Belgiens EU-formandskab i juni og ikke her i juli under det ungarske formandskab. Ungarn havde næppe gjort det til en prioritet.
Meget lidt lovgivning lige nu
Bag kulissen i de europæiske institutioner er der lettelse over, at Viktor Orbáns formandskab tilfældigvis falder på et tidspunkt, hvor der ikke vil blive foreslået eller forhandlet nogen vigtig, ny EU-lovgivning.
Det bliver et overgangsformandskab, hvor der ikke kommer nye lovforslag. Men det er ikke det eneste, et formandsland laver.
Rasmus Egmont Foss
Analytiker ved Tænketanken Europa
Det skyldes, at Unionens ledelse og lovgivningsmaskine kører i laveste gear resten af dette år, hvor det meste af tiden kommer til at gå med at få udpeget og godkendt en ny EU-Kommission i det nye Europa-Parlament. Der vil derfor være meget lidt lovgivningsarbejde, som ungarerne rent faktisk skal håndtere i ministerrådet.
”Orbán vil køre sit show. Han kan da lave sit eget lille cirkus, hvis han vil. Og det vil han jo nok. Men i virkeligheden bliver hans formandskab ret ligegyldigt,” siger en højtstående kilde i Parlamentets største gruppe, konservative EPP.
Den beskrivelse er dog nok ikke helt korrekt. Ingen ved jo rigtig, hvad der kan ske for Europa fra nu af og indtil nytår – og derfor heller ikke, hvad Ungarns formandskab kommer til at skulle håndtere.
”Det er sandt, at det bliver et overgangsformandskab, hvor der ikke kommer nye lovforslag, og hvor der vil blive forhandlet meget lidt konkret lovgivning. Men det er ikke det eneste, et formandsland laver,” siger analytikeren Rasmus Egmont Foss fra Tænketanken Europa.
Trump og resten af verden
”Under alle halvårlige formandskaber opstår der uventede kriser, som skal håndteres, eller udefrakommende begivenheder, som et EU-formandskab skal reagere på som repræsentant for alle. Og der er det jo ikke ligegyldigt, hvordan Ungarns regering opfører sig,” siger Rasmus Foss.
Hvordan vil det ungarske formandskab for eksempel håndtere en ny udvikling i krigen mod Ukraine, når Orbán i modsætning til stort set alle de andre europæiske ledere mener, at ukrainerne bør give sig og forhandle med Putin? Hvordan kan det være, at det ungarske formandskab overhovedet ikke nævner Ukraine, når det omtaler EU’s videre udvidelser?
Eller hvordan vil Orbán reagere, hvis Donald Trump bliver genvalgt til november – eller hvis han ikke bliver genvalgt, men i stedet sætter gang i en ny voldelig opstand mod Kongressen i USA? Ungarns leder har aldrig lagt skjul på, at han er en stor fan af Trump, men den holdning ligger langt fra EU’s konsensus.
Noget lignende gør sig gældende med den ungarske regerings indstilling til Kina. Her lægger Budapest mest vægt på et ”pragmatisk og afbalanceret” forhold og en ”konstruktiv dialog” med Beijing på et tidspunkt, hvor EU’s generelle holdning ellers er en del mere kritisk.
Forvirring om EU’s stemme
Den ungarske forsker Zselyke Csaky fra CER er ikke i tvivl om, at Ungarns regeringschef er villig til at udnytte sin position som EU-formand til at fremme sine helt egne budskaber internationalt.
”Der kan opstå forvirring om, hvad EU’s stemme egentlig er. Hvad Europa egentlig mener om demokrati, om Rusland, om Ukraine eller om immigration for eksempel. Det ville være skadeligt,” siger hun:
”Og så er der selvfølgelig også spørgsmålet om EU’s eget rygte og troværdighed på verdensplan, når man lader sig repræsentere af en mand, der er begyndt at nedbryde demokratiet hjemme i sit eget land.”
Csaky medgiver, at det ungarske formandskab muligvis har mest interesse i at vise sig ansvarligt i det daglige arbejde, når det kommer til stykket. Det var i hvert fald, hvad der skete, da Ungarn og Viktor Orbán sidste gang havde EU-formandskabet i 2011 (så længe har han nemlig været ved magten).
”Men det er ikke sikkert, det bliver det samme denne gang. Orbán føler sig stærkere nu. Måske vil han prøve at påtvinge EU mere af sin egen dagsorden, fordi han mener, at stadig flere af de andre ledere giver ham ret,” siger hun.
Ny vind i nationalistiske sejl
Her peger Zselyke Csaky på Italiens nationalkonservative regeringsleder, Giorgia Meloni. På Geert Wilders, der sidste efterår vandt valget i Holland. På det østrigske Frihedsparti (FPÖ), der igen stormer frem. Og på Frankrig nationalistparti, Rassemblement National, der netop i disse dage er ved at vinde det franske parlamentsvalg for første gang nogensinde.
”Hvis Ungarns EU-kritiske holdning får mere og mere støtte fra andre medlemslande under dette formandskab, så kan det få uforudsigelige konsekvenser,” siger forskeren fra Centre for European Reform.
Viktor Orbán føler tydeligvis selv, at hans tanker har vind i sejlene.
Så sent som i søndags – dagen før, han overtog EU-formandskabet – holdt den ungarske leder et pressemøde i Wien sammen med FPÖ’s formand, Herbert Kickl, og det tjekkiske parti ANO under ledelse af Andrej Babis.
Her annoncerede de tre politikere en ny ”patriotisk” alliance, som de håber vil føre til endnu en højrenationalistisk gruppe i Europa-Parlamentet, hvor der i forvejen er to af slagsen.
”Den politiske forandring i Europa er begyndt,” sagde Viktor Orbán ved den lejlighed:
”De europæiske folk vil have tre ting: Fred, orden og udvikling. Alt, hvad de får fra den nuværende elite i Bruxelles, er krig, indvandring og stagnation.”