![Flora Juul Holst](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5199-flora-juul-holst-2-48.jpg)
Flora Juul Holst
RedaktionsassistentKlaus Wendelboe siger snart farvel til prognosesnak og nedbørsrisici i arbejdstiden, når han til januar 2020 skifter chefstillingen ud hos DR Vejret med én som chef for DR Midt & Vest i Holstebro.
Det skriver dr.dk i en pressemeddelelse.
Klaus Wendelboe har haft stillingen som chef for DR Vejret i syv år, og hans præstationer, dér har gjort distrikschef i DR Nyheder Peder Meisner sikker i valget af Klaus Wendelboe som chef.
"Han er en dygtig leder med bred erfaring fra mediebranchen. På DR Vejret har han vist, at han forstår at kombinere daglig drift og løbende programudvikling i et tæt samarbejde med medarbejderne," siger Peder Meisner.
Klaus Wendelboe har i løbet af sin karriere også beskæftiget sig med nyhedsjournalistik, og derfor synes han, det føles lidt som at vende hjem, nu hvor han skal arbejde med det igen.
"Jeg glæder mig meget til at vende tilbage til nyhedsjournalistikken og stå i spidsen for et P4-distrikt, der allerede laver radio og journalistik af høj kvalitet. P4 Midt & Vest skal blive ved med at lave journalistiske historier, der rager op og stikker ud og bliver bemærket. I hele landet," siger han.
DR Vejret leder nu efter en ny person til at overtage Klaus Wendelboes stilling.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/18731/klaus-wendelboe-.jpeg)