Debat

A-kasse til Venstre: Lavere dagpenge får ikke nyuddannede hurtigere i job

Det er da positivt, at Venstre vil have dimittender hurtigere i arbejde. Men det hjælper ikke at sænke dagpengene. Når man taler om at sænke dagpengene for nyuddannede, piller man ved fundamentet for dansk flexicurity, skriver Lasse Grønbech. 

I dag får en nyuddannet 15.844 kroner om måned, hvis man er forsørger, og 13.815 kroner som ikke-forsørger. Venstre foreslår, at satsen skal være på 11.600 kroner for en forsørger og 9.555 kroner for en ikke-forsørger. 
I dag får en nyuddannet 15.844 kroner om måned, hvis man er forsørger, og 13.815 kroner som ikke-forsørger. Venstre foreslår, at satsen skal være på 11.600 kroner for en forsørger og 9.555 kroner for en ikke-forsørger. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lasse Grønbech
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Venstre har netop foreslået at sænke dagpengesatsen for nyuddannede.

Det er et gammelt greb, som dukker op af og til, og denne gang er baggrunden at frigøre midler til klimakampen samt skabe incitament, så unge kommer hurtigere i job.  

Problemet er, at det ikke virker. Det er prøvet før. Da man i 2017 skar 13 procent af dimittendsatsen som led i dagpengereformen, havde det ikke nogen betydning for, hvor mange der kom i arbejde umiddelbart efter studiet.  Så spørgsmålet er, om det incitament, som man ønsker at skabe ved lavere satser, overhovedet er til stede? Næppe. 

Skal være attraktivt
En lavere dagpengesats vil desuden medføre, at færre melder sig ind i en a-kasse.

Vi skal huske på, at det er frivilligt at være medlem af en a-kasse, så produktet bør og skal være attraktivt, hvis vi fortsat skal have opbakning til systemet.

Som akademisk a-kasse hører mange af vores medlemmer til samfundets "brede skuldre", og de er dermed en vigtig del af fundamentet for den danske flexicuritymodel.

Når man taler om at sænke dagpengene for nyuddannede, piller man i realiteten ved fundamentet for dansk flexicurity

Lasse Grønbech
Formand, Akademikernes A-kasse

Hvis vi virkelig vil reducere dimittendledigheden, skal der kigges på overgangen fra studieliv til arbejdsliv. Det er her, vi kan forberede de unge på den virkelighed, der rammer dem, når specialet er afleveret og bedømt.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at langt de fleste af vores medlemmer kommer i job inden for de første måneder, efter de er færdiguddannede. Det er dermed kun kortvarigt, at de har brug for dagpenge.

Piller ved fundamentet for dansk flexicurity
Samtidig er en del af problemet, at de fleste – på grund af fremdriftsreformen – afslutter deres uddannelser i slutningen af juni. Og da der er yderst få, der ansætter i juli, forlænger det ledighedsperioden.

Det tager simpelthen lidt tid for arbejdsmarkedet at absorbere de nyuddannede. Så ved at sprede dimission over året – eller lade dem afslutte i september i stedet – kan man reelt sænke den periode, hvor de nyuddannede er ledige.

Forringelser af dimittendsatsen vil kort sagt blot gøre en gruppe af unge fattigere. Og det kan så til gengæld betyde, at de kommende brede skuldre måske slet ikke vil betale for at være i en a-kasse, hvis de vurderer, at kompensationsgraden ikke er god nok.

Så når man taler om at sænke dagpengene for nyuddannede, piller man i realiteten ved fundamentet for dansk flexicurity. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024