Christoffer Aagaard Melson ny V- arktisordfører efter Kristian Jensen
Christoffer Aagaard Melson (V) er Venstres nye arktisordfører. Han overtager ordførerskabet efter Kristian Jensen (V), der fik frataget sit ordførerskab og sine poster i partiet.
![Julie Rind Rasmussen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5101-julie-rind-rasmussen-2-48.jpg)
Julie Rind Rasmussen
RedaktionsassistentVenstre har nu fordelt Kristian Jensens (V) poster i partiet, og Christoffer Aagaard Melson (V) overtager posten som arktisordfører.
Det skriver han på Facebook.
Christoffer Aagaard Melson er i forvejen partiets grønlandsordfører, og han ser "en rigtig god synergi" i arbejdet med de to ordførerskaber. Derudover er han også tele- og it-ordfører for Venstre.
"Jeg er stolt over tilliden og glæder mig til den nye spændende opgave. Jeg ser frem til at arbejde med Arktis, der i kraft af stormagternes stigende interesse og klimaforandringerne har fået meget større fokus de seneste år.
I 2020 står vi også foran et vigtigt arbejde med at udarbejde en ny Arktis-strategi," lyder det fra Christoffer Aagaard Melson på Facebook.
Den tidligere næstformand i partiet Kristian Jensen blev frataget sine poster primo januar 2020, efter at han udtalte sig til pressen uden at orientere partiledelsen.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/11608/christoffer-aagaard-melson.jpg)
Christoffer Aagaard Melson
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/73/kristian-jensen.jpg)