Connie Hedegaard: Klimaet er ikke EU-valgets store taber, selvom flere påstår det

Visse stemmer på den politiske højrefløj så gerne, at EU slækkede på sit klimafokus, og disse kræfter vejrer morgenluft i lyset af EU-valget og spillet om, hvorvidt Ursula von der Leyen kan sikre sig fem år mere som formand for EU Kommissionen. Også ganske mange medier har været hurtige til at erklære valgresultatet for en begmand til europæisk klimapolitik. 

Men er det nu også så sikkert? De tre store partigrupper i Europa-Parlamentet (de konservative, de liberale og socialdemokraterne), som også har været hovedarkitekterne bag den hidtidige klimapolitik, har stadig klart flertal i Parlamentet.

Og ja, den grønne gruppe mistede 20 mandater - heraf de 10 i Tyskland, hvor koalitionen tabte stort af rigtig mange især indenrigspolitiske grunde. Men i Spanien, som har ført en ganske ambitiøs klimapolitik, kom regeringen godt ud af valget. Det samme i Polen. Og her i Danmark gik 13 af de 15 valgte MEP’er til valg på en fortsat meget ambitiøs klimapolitik i EU.

De tre store partigrupper i Parlamentet, som også har været hovedarkitekterne bag den hidtidige klimapolitik, har stadig klart flertal.

Connie Hedegaard

Teoretisk kan Ursula von der Leyen blive valgt af de tre midtergrupper, men da afstemningen er hemmelig, skal hun helst have mindst en gruppe mere bag sig. Bliver det De Grønne, står klimamålene fast - det er simpelthen deres første og vigtigste betingelse.

Skulle spillet om posten ende med, at Georgia Melonis parti bliver en del af grundlaget for Ursula von der Leyen, ja, så er det værd at huske, at Melonis parti, Italiens Brødre, rent faktisk har tilsluttet sig klimamålene, ligesom de er stærkt opsat på at komme af med Italiens store afhængighed af russisk gas.

I deres valgprogram fra 2022 lagde de vægt på bedre vandkvalitet, mere skov, bedre naturbeskyttelse og mere kollektiv transport. Og ganske mange af de genopretningspenge, Italien har fået fra EU, er for længst øremærket til klimaindsats. Så umiddelbart burde det ikke være umuligt at blive ved med at have en solid opbakning til, at EU naturligvis skal levere på klimamålene.

Der vil formentlig blive politisk kamp om midlerne - men det er dog ikke ualmindeligt i et politisk parlament. 

Det centrale er nu, at EU holder kursen. At sætte i stå eller rulle tilbage vil være både dumt og uansvarligt. Uansvarligt, blandt andet fordi Europa som region er et af de steder på kloden, der bliver mest påvirket af klimaforandringer. Derfor har vi en egeninteresse i at forebygge såvel som at tilpasse os klimaet.

Og dumt, fordi vi stadig er i en position, hvor vi kan høste nogle af mulighederne i den grønne omstilling. Industrielt, innovationsmæssigt og velfærdsmæssigt, blandt andet i form af sidegevinsterne som eksempelvis bedre miljø, renere luft, sundhed og så videre. Men skal det lykkes, skal vi op i gear og så absolut ikke det modsatte.

Derfor er der nu brug for, at flere virksomheder og organisationer giver deres besyv med. De kommende uger bliver afgørende for, hvilke spor de europæiske ledere tør forfølge i de kommende år. Fortæl om mulighederne. Fortæl om - og vis - de mange løsninger, der er udviklet, men som mangler at blive skaleret.

Trods pandemi, inflation og krig har EU holdt fast i klimaambitionerne.

Connie Hedegaard

Gør opmærksom på, hvilken forskel mere risikovillig kapital i Europa kan gøre for vores konkurrenceevne. Gør det tydeligt for beslutningstagerne, hvorfor en mere aktiv industripolitik må til, hvis Europa skal klare sig i konkurrencen med statsstøttede kinesiske og amerikanske virksomheder.

Lad os eksempelvis bruge de offentlige indkøb mere strategisk og lad os blive bedre til at samarbejde og pulje kræfterne, når det gælder forskning og udvikling inden for afgørende teknologier. Hjælp i det hele taget de politiske ledere med at formulere et nyt narrativ - ikke bare om nødvendigheden af den grønne omstilling men også om mulighederne i den. 

Trods pandemi, inflation og krig har EU holdt fast i klimaambitionerne. For at blive på sporet i et mere polariseret Europa, er der behov for mere ærlig kommunikation, når det gælder vejen frem.

De kommende år byder på svære prioriteringer og afvejninger. Men det bør mane til eftertanke selv hos de skeptiske, når selv en organisation som ACEA nu erkender, at det havde været bedre at omfavne klimapolitikken tidligere frem for at stå på bremsen.