Dagens overblik: Politisk flertal mod udrejsecenter på Langeland, og genåbning betyder fremmøde for offentligt ansatte

Flere offentligt ansatte må nu møde tilbage på arbejde 20 procent af tiden. En samlet blå blok fremlægger beslutningsforslag, der skal stoppe planlægningen af udrejsecentret i Langeland – og SF bakker op. Enhedslisten truer regeringen med valg. Få morgenoverblikket.

På et borgermøde torsdag&nbsp;sagde Tesfaye til <a href="https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-05-20-mattias-tesfaye-indkalder-partier-til-moede-om-udrejsecenter-efter-store" target="_blank" rel="noopener">TV2</a>, at hvis et flertal i Folketinget er imod regeringens beslutning om at placere et nyt udrejsecenter på Langeland, så vil regeringen ikke tromle det igennem.
På et borgermøde torsdag sagde Tesfaye til TV2, at hvis et flertal i Folketinget er imod regeringens beslutning om at placere et nyt udrejsecenter på Langeland, så vil regeringen ikke tromle det igennem.Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix
Caroline Tranberg

Godmorgen og velkommen til dit politiske overblik inden weekenden, som for mange byder på en ekstra fridag på 2. pinsedag mandag.

Næste fase i genåbningsplanen betyder, at flere arbejdspladser fredag starter en gradvis indfasning af fremmøde for deres medarbejdere. For offentligt ansatte betyder det, at flere nu må møde tilbage 20 procent af tiden.

Både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser åbner for, at elever kan komme tilbage på fuld tid, og så genåbner de resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, flere steder med krav om coronapas.

Samtidig hæves forsamlingsforbuddet indendørs til 50 og udendørs til 100.

Læs også

Politisk flertal mod udrejsecenter på Langeland

Torsdag aften tog udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) turen til Langeland, efter en invitation fra en kritisk kommunalbestyrelse, som er uenig i regeringens beslutning om at placere et udrejsecenter på Langeland.

På et borgermøde i en lokal idrætshal sagde Tesfaye til TV2, at hvis et flertal i Folketinget er imod regeringens beslutning om at placere et nyt udrejsecenter på Langeland, så vil regeringen ikke tromle det igennem.

Men en samlet blå blok går nu mod regeringen, og fremlægger et beslutningsforslag, der skal stoppe planlægningen af udrejsecentret. Også SF – som har partiets eneste borgmester på Langeland – bakker op om forslaget, og dermed er der politisk flertal mod beslutningen.

Tesfaye har efterfølgende indkalt partiernes udlændingeordførere til møde om udrejsecenteret tirsdag den 25. maj.

Beslutningen om at oprette et udrejsecenter er dog udelukkende er en administrativ beslutning, og kræver derfor ikke et flertal.

Enhedslisten truer regeringen med valg

Enhedslisten vil udløse et folketingsvalg, hvis regeringen laver et forlig om fattigdom med kun de borgerlige partier – eller hvis der slet ikke kommer en aftale, som mindsker ulighed og børnefattigdom. Det siger Mai Villadsen (E) til Jyllands-Posten forud for partiets årsmøde i weekenden.

I forståelsespartiet, som blev underskrevet af den røde blok efter valget i 2019, står der blandt andet, at den nye regering skal ”bekæmpe børnefattigdom” og at den skal igangsætte en ydelseskommission, som skal se på kontanthjælpssystemet.

På Altinget gør politisk kommentator Erik Holstein status på Enhedslistens rolle i Folketinget forud for årsmødet. Han mener, partiet har fundet en "virksom blanding af principfasthed og pragmatisme", og at regeringens nylige kovending om at hjemhente børnene og mødrene i Syrien, har gjort det lettere at afvise de kritiske røster i Enhedslisten, der vil vælte regeringen.

Læs Holsteins analyse her.

Våbenhvile i Gaza

Fredag nat klokken et dansk tid trådte en våbenhvile i kraft mellem Israel og Hamas-bevægelsen. Det skriver Ritzau via Politiken.

Ifølge sundhedsmyndigheder i Gaza er 232 palæstinensere blevet dræbt i de seneste 11 dages angreb og bombardementer. I Israel er 12 døde.

Det er Egypten, som har mæglet i konflikten, og de får også til opgave at overvåge våbenhvilen.

Politiken skriver i en analyse på forsiden af dagens avis, at de to parter ikke er kommet nærmere fred. Israels premierminister Benjamin Netanyahu har endnu ikke kommenteret på våbenhvilen.

Dagens måling: Nye Borgerlige går tilbage

Efter et år med stigende fremgang mister Nye Borgerlige nu vælgere. Det viser en ny måling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Målingen dømmer endnu en gang dødt løb mellem partiet og Dansk Folkeparti, og det får Altingets politiske kommentator Erik Holstein til at sige, at det er mere sandsynligt, at Nye Borgerlige ender med en tilslutning på fem procent.

Det sker i dag:

  • Klokken 9: Transportudvalget har transportminister Benny Engelbrecht (S) i åbent samråd om om de miljømæssige konsekvenser for Østersøen, hvis Lynetteholm anlægges.
  • Klokken 10: En række lovforslag behandles, blandt andet forslag om at indføre et optjeningsprincip for danske socialydelser af blandt andre Morten Messerschmidt (DF), forslag om gratis psykologhjælp til ofre for vold af blandt andre Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og forslag om at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi af blandt andre Jette Gottlieb (EL).
  • Klokken 10.30: Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) er i dag kaldt i samråd om Bestsellers tøjproduktion i Myanmar.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024