Dansker skal rådgive Nato om teknologiudvikling
Cecilia Bonefeld-Dahl, direktør for Digital Europe og klummeskribent på Altinget, skal være med til at rådgive Nato om ny teknologi.
![Natasha Jahanshahi](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5297-natasha-jahanshahi-2-48.jpg)
Natasha Jahanshahi
RedaktionsassistentNatos generalsekretær har udpeget en ekstern høj-niveau rådgivergruppe, der skal rådgive om, hvordan Nato skal tilpasse sig teknologiudviklingen i en verden, hvor teknologipolitik også er sikkerhedspolitik.
Blandt rådgivergruppens tolv medlemmer er danske Cecilia Bonefeld-Dahl, der er direktør for Digital Europe og klummeskribent på Altinget.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
”Med udnævnelsen kommer Danmark med helt inde i maskinrummet på et område i rivende udvikling med direkte indflydelse på danskernes sikkerhed og tryghed. Nato skal være på bolden og forsvare sit teknologiske forspring," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i pressemeddelelsen.
Cecilia Bonefeld-Dahl ser frem til at skulle rådgive Nato om ny teknologi.
”Meget af teknologiudviklingen i den private sektor har bredere samfundsmæssige konsekvenser, også for sikkerhedssamarbejdet i Nato. Forhåbentlig kan jeg bringe nogle perspektiver til bordet, der ikke altid har bevågenhed i en forsvarsalliance,” siger hun i pressemeddelelsen.
Cecilia Bonefeld-Dahl har været ansat i Digital Europe i seks år - de seneste tre år som direktør for organisationen.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/5772/cecilia-bonefeld-dahl.jpg)