Debat

Skolefolk: Kun drastisk handling kan redde danskernes tyskkundskaber

DEBAT: Det går ned ad bakke for det tyske sprogs tilstand i Danmark. Det kalder på politisk handling, for med verdenssituationen for øje er tysk essentielt, skriver Harro Hallmann og Tina Skriver.

Harro Hallmann og Tina Skriver foreslår, at man kan gøre tysk til obligatorisk eksamensfag i folkeskolen, men der er også andre muligheder som venskabsskoler og udveksling, skriver de.
Harro Hallmann og Tina Skriver foreslår, at man kan gøre tysk til obligatorisk eksamensfag i folkeskolen, men der er også andre muligheder som venskabsskoler og udveksling, skriver de.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Harro Hallmann og Tina Skriver
Leder af det tyske mindretals sekretariat i København og tysklærer på Kokkedal Skole

Tysk vil næppe stå til at redde, hvis ikke der gøres noget drastisk inden for de næste år.

Det tyske mindretal har udarbejdet en analyse af det tyske sprogs status i Danmark. Konklusionen er desværre mere end nedslående: Selv hvis der gøres en koncentreret og langsigtet indsats, vil det tyske sprogs udbredelse stadig gå tilbage i de næste fem til ti år. Gøres der ikke noget, er det sandsynligvis i løbet af to til tre år for sent: Så vil udviklingen ikke længere kunne vendes.

Udviklingen har længe kunnet iagttages, men mange lader sig snyde af, at der – heldigvis – stadig er mange, der vælger tysk i folkeskolen, og at tyskkundskaberne i det danske samfund i sammenligning med andre lande stadig er ganske høje.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men nye undersøgelser, senest af Region Syddanmark, bekræfter, at tyskkundskaberne blandt de yngre er betydeligt lavere end blandt de 40 til 59-årige.

Det skyldes en ond cirkel, hvor færre lærer tysk i folkeskolen, færre fortsætter med sproget i gymnasiet, færre studerer tysk på universiteterne, tyskundervisningens kvalitet falder, tysk får et dårligt image, færre lærer tysk og så videre.

Det er ikke kun et spørgsmål om eksporttal, men også om politik, historie og dannelse i al almindelighed.

Harro Hallmann og Tina Skriver
Leder af det tyske mindretals sekretariat i København og tysklærer på Kokkedal Skole

Hvis guleroden ikke virker, må vi svinge pisken
Når man som tysklærer møder op i en ny klasse, er der elever, der allerede har besluttet sig for, at de ikke vil lære tysk.

Eleverne er heller ikke vant til at skulle arbejde for sagen, og det er en nødvendighed, når man skal lære et nyt sprog. Især et sprog, som de aldrig hører.

Tysk er på skemaet, fordi de folkevalgte mener, at det er de kompetencer, som samfundet har brug for i fremtiden. Det er således også baggrunden for et forslag til at ajourføre Tysklandsstrategi fra 2016, som en række folketingsmedlemmer har stillet. Vi har brug for at kunne tysk i Danmark, og hvis guleroden ikke virker, må vi svinge pisken.

Pisken kunne have form af: Tysk gøres til obligatorisk eksamensfag i folkeskolen, og tysk (eller fransk) skal være fortsættersprog på gymnasiet.

Smutvejen med at starte forfra med et helt andet sprog skal lukkes. Det vil være en effektiv måde at bryde den onde cirkel.

Samtidig skal tyskundervisningen gøres mere tidssvarende gennem aktuelt og – for eleverne – relevant undervisningsmateriale.

Desuden skal læreruddannelsen, hvad tysk angår, forbedres, og der skal bevillinger til efteruddannelse af tysklærerne. Eleverne i skolen skal tilbydes studieture til Tyskland eller udveksling med tyske skoleelever. Der skal dannes netværk med venskabsskoler i Tyskland.

Derudover er der af tysklærere og eksperter udarbejdet en lang række forslag – store og små – der vil kunne være med til at vende udviklingen. En udvikling, der også er nødvendig af udenrigspolitiske årsager.

Alle vil det, men ingen vil det nok
"America first" og Brexit viser os, at de angelsaksiske lande går en anden vej – deres egen vej.

Danmark må derfor kigge mod Europa. Hvis vi ønsker at konsolidere og udbygge vores samarbejde med Europa, er det essentielt, at vi i Danmark taler flere sprog end engelsk.

I den forbindelse kan man ikke komme uden om tysk. Det er ikke kun et spørgsmål om eksporttal, men også om politik, historie og dannelse i al almindelighed.

Det virkelig forbløffende og irriterende ved den aktuelle situation er, at alle – erhvervsledere, tysklærere og politikere med videre – er enige om, at der skal gøres noget.

Når det ikke sker, så skyldes det sandsynligvis, at det for de færreste politikere er et emne, som de vil gøre til deres mærkesag. Der er typisk andre spørgsmål, der er vigtigere. Og det er der givetvis.

Men resultatet er, at det i de sidste rigtig mange år kun er gået ned ad bakke for tysk, og at det nu er sidste udkald, hvis sproget skal reddes i Danmark, så det ikke kun er en lille skare germanofile og det tyske mindretals medlemmer, der taler sproget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024