DF'er bliver løsgænger i Lejre
Med en kritik af partiets manglende evne til at kapitalisere på "nedsmeltningen af Nye Borgerlige" har kommunalbestyrelsesmedlem i Lejre Kommune Ole Blickfeldt valgt at melde sig ud af Dansk Folkeparti. Han fortsætter som løsgænger.
![Med en kritik af partiets evne til at drage fordel af den seneste tids polemik i Nye Borgerlige, har Ole Blickfeldt valgt at melde sig ud af Dansk Folkeparti og fortsætter i stedet som løsgænger i Lejre Kommune. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/268335/108543.jpg)
![Sebastian Vidkjær Stone](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5495-sebastian-vidkjaer-stone-2-48.jpg)
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherEfter et kvart århundrede som medlem af Dansk Folkeparti - og ti år i kommunalbestyrelsen i Lejre - er Ole Blickfeldt nu ikke længere at finde på blokken i partiet.
Det oplyser Sjællandske Nyheder, som har fået tilsendt en pressemeddelelse fra eks-DF'eren.
"Det er med stort vemod, at jeg i dag har valgt at melde mig ud af Dansk Folkeparti. Årsagen skal ses i lyset af partiets mange storme og en manglende evne til at rejse sig nu, hvor alle muligheder er til stede," skriver han i pressemeddelelsen.
Her retter han også skytset mod formand Moser Messerschmidt og partiet for ikke at kapitalisere på "nedsmeltningen af Nye Borgerlige".
Fremtiden i Lejre bliver for Ole Blickfeldts vedkommende at finde som løsgænger.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/28948/ole-blickfeldt.jpg)