Dødsfald: Fhv. generalkonsul Jørgen Møllegaard (75)
Fhv. generalkonsul, cand.merc. Jørgen Møllegaard, Odense, er død 24. april, 75 år gammel. Bisættelsen har fundet sted, oplyser familien.
![Rasmus Nielsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/6-rasmus-nielsen-2-48.jpg)
Rasmus Nielsen
UdgiverEfter studentereksamen fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense og cand.merc.-uddannelsen fra Aarhus Universitet (Handelshøjskolen) blev Jørgen Møllegaard i 1970 ansat i Udenrigsministeriet. Efter tre års hjemmetjeneste gik turen 1973 til Iran som handelsattaché ved den danske ambassade.
I alt gjorde han 37 års tjeneste i udlandet - kun afbrudt af halvandet år som kontorchef i Udenrigsministeriets eksportafdeling i København.
Siden Iran blev det til poster i Saudi-Arabien, Italien, Hongkong, Japan og USA. Han var også statskonsulent i Rom, Cairo og Khartoum.
Karrieren sluttede som generalkonsul i Australien 2002-2007 og som generalkonsul i Hongkong til 2010.
Ansættelsen i udenrigstjenesten blev i øvrigt afbrudt af en periode hos A.P. Møller - Mærsk i 1970erne i Teheran.
Jørgen Møllegaard efterlader sig hustru samt to børn og tre børnebørn.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/18508/joergen-moellegaard-.png)