Dødsfald: Fhv. radikalt folketingsmedlem Grethe Philip (100)
Grethe Philip, der sad i Folketinget for De Radikale fra 1960 til 1979, er gået bort. Hun blev 100 år gammel.
![Line Jenvall](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4780-line-jenvall-2-48.jpg)
Line Jenvall
RedaktionsassistentDen tidligere radikale politiker Grethe Philip er død.
Det fremgår af en dødsannonce i Berlingske.
Grethe Philip sad i Folketinget fra 1960 til 1979 og arbejdede inden da som fuldmægtig i Arbejdsministeriet.
Hun var uddannet cand.oecon. og i løbet af sin politiske karriere engagerede hun sig især i social- og kvindepolitiske anliggender. Hun var blandt andet medlem af Finansudvalget, Lønningsrådet og Folkepensionskommissionen, og da hun forlod Christiansborg fortsatte hun på en række bestyrelsesposter i den finansielle sektor.