Dramatikken dæmpet før Enhedslistens årsmøde

Det begyndte at blive kritisk.
Enhedslisten var i udgangspunktet tættere på Mette Frederiksens (S) regering end på nogen tidligere socialdemokratiske regeringer. Men en række sager var ved at få forholdet til at gå op i en spids.

I de seneste måneder er det især udlændingepolitikken, der har ført til et anstrengt forhold og en voksende strøm af protester fra Enhedslistens bagland. Selv de mest pragmatiske kræfter i partiet var ved at blive dybt bekymrede.

Ingen illusioner
I modsætning til Radikale har Enhedslisten ikke haft illusioner om, at der ville komme ”en ny retning for Danmark”, når udlændingepolitikken blev styret af Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye (S).

Enhedslistens centrale aktører var bevidste om, at den borgerlige regerings hovedlinje ville blive fortsat på det område. Den yderste venstrefløj kæmper fortsat for lempelser, men realpolitisk accepterer partiet en status quo i erkendelse af, at et stort flertal i befolkningen ønsker en stram udlændingepolitik.

Man havde derimod ikke forudset, at S-regeringen ville lægge flere stramninger oveni. I Enhedslisten begyndte der opstå en følelse af, at S-regeringen, om end ikke ”pissede på” støttepartierne, så i hvert fald tromlede helt hen over dem.   

Hjemsendelser af syriske flygtninge til Damaskus-området, et modtagecenter i Rwanda og IS-mødrene i de kurdiske lejre var blot nogle af de seneste stridspunkter. Mette Frederiksens vaccinerejse til Israel kom så oven i hatten.

Nyttig kovending
Her kan det vise sig afgørende, at regeringen vendte på en tallerken i forhold til IS-mødrene med dansk statsborgerskab. Den indrømmelse skaber andre rammer for Enhedslistens årsmøde, og gør det lettere for Enhedslistens pragmatiske kræfter at afvise de partifæller, der vil vælte regeringen.

Heller ikke på klimaområdet er begejstringen for regeringen overvældende, men her har Enhedslisten trods alt kunnet konstatere, at tingene bevæger sig i den rigtige retning. Også på det område har Enhedslisten – sammen med de andre støttepartier - opnået nylige indrømmelser.

Det skete, da regeringen i et smalt forlig med støttepartierne gik med til et klimamål på 50-54 procent reduktion af udledning af drivhusgasser i 2025. Regeringen ønskede selv at holde målet nede på 46-50 procent.

Derimod holdt Enhedslisten sig uden for den grønne skattereform, der før jul blev indgået af regeringen sammen med Venstre, Konservative, Radikale og SF. Det gav til gengæld Enhedslisten mulighed for at udvise noget kant, og daværende klimaordfører Mai Villadsen (EL) gav den fuld skrue.  

Lærte af Thorning-årene
Sagen illustrerer meget godt, hvordan Enhedslisten ofte formår at veksle mellem principfasthed og hård kritik på den ene side og pragmatisme på den anden. 

Det evnede partiet ikke under Thorning-regeringen, hvor man trods rasende udfald blev tromlet over af Thorning og Corydon – uden Enhedslisten formåede at svare effektivt igen. Det har partiet taget bestik af og vælger sine kampe – og retorik – med større omhu.

Enhedslisten slås med SF om at være det største venstrefløjsparti, og de to partier ligger lige nu side om side. Begge partier kan glæde sig over at ligge en smule over valgresultatet.

De gamle fronter mellem højre og venstre
Når Enhedslisten har et langt bedre forhold til Mette Frederiksen end til Helle Thorning-Schmidt (S), skyldes det fordelingspolitikken, som stadig er det mest afgørende for Enhedslisten.

S-regeringen har ført en venstresocialdemokratisk fordelingspolitik, og med ”Arne-reformen” har man for første gang længe udvidet velfærdsrettighederne frem for den begrænsning af velfærdsrettigheder, der var gældende under både Helle Thorning og Lars Løkke Rasmussen (V).

Derfor er det helt centralt for Enhedslisten, at regeringen viser imødekommenhed, når Ydelseskommissionen afleverer sin rapport. Det er den kommission, der skal gentænke kontanthjælpssystemet og finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.  

Enhedslisten har længe villet gøre op med de såkaldte fattigdomsydelser, men der er et pænt stykke til regeringens holdninger her. Kommissionen ventes at præsentere sine anbefalinger i slutningen af maj.

Arven fra VS
På Enhedslistens – tre dage lange! - virtuelle årsmøde i pinsen, skal der behandles et forslag om at bløde op på partiets rotationsprincip, der er en arv fra et af Enhedslistens stifter-partier, Venstresocialisterne.

Forslaget skulle egentlig have været behandlet i efteråret, og i mellemtiden har princippet ført til Mai Villadsens overtagelse af anførerbindet - i form af det politiske ordførerskab - fra Pernille Skipper.

Villadsen er kommet godt fra start, og tilhængerne af rotationsprincippet kan dermed pege på, at det foreløbig virker efter hensigten. Rotationen er en risikabel øvelse, men den er indtil videre lykkedes - og forslaget om at ændre på princippet ventes at falde endnu engang.