Efter et halvt år: Tidligere TV 2-profil stopper som pressechef i Socialdemokratiet
Den tidligere TV 2-journalist Jesper Vestergren stopper som pressechef i Socialdemokratiet. Han har varetaget stillingen siden december 2023.
![Socialdemokratiet skal ud at finde sig en ny pressechef, da nuværence pressechef Jesper Vestergren stopper efter sommerferien.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/283321/127046.jpg)
![Emma Brink](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5468-emma-brink-2-48.jpg)
Emma Brink
RedaktionsassistentKnap syv måneder inde i jobbet har Socialdemokratiets pressechef, Jesper Vestergren, valgt at stoppe. Den tidligere TV 2-journalist fratræder stillingen efter sommerferien.
Det skriver han på Linkedin.
Vestergren fratræder sin stilling, fordi arbejdstiden ikke hænger sammen med familielivet.
"Jeg har tre små piger, som har brug for deres far. Derfor er jeg nødt til for at være mere hjemme og have flere timer sammen med dem. Tiden, hvor de er små, kommer aldrig igen. Så nu skal der ske noget andet med mit arbejdsliv," skriver han i opslaget.
Jesper Vestergren har været ansat på TV 2 Nyhederne i syv år og var før det ansat på DR's politiske redaktion på Christiansborg. Han har også tidligere været tilknyttet TV 2's redaktion i Odense. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet med en kandidatgrad i latinamerikanske studier.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/30497/jesper-vestergren.png)