Debat

Eksperter i folkesundhed: Corona er en øjenåbner for etnisk ulighed i sundheden

DEBAT: Coronakrisen har tydeliggjort den sociale ulighed i sundhed, der trods stigende opmærksomhed og indsatser gennem mange år ikke er blevet mindre, skriver en række folkesundhedseksperter.

Den etniske ulighed i sundhed stikker dybt og årsagen er kompleks. For især indvandrere er der nogle særlige forhold og vilkår, som kan påvirke sundheden negativt, skriver folkesundhedseksperter fra Dansk Selskab for Folkesundhed. 
Den etniske ulighed i sundhed stikker dybt og årsagen er kompleks. For især indvandrere er der nogle særlige forhold og vilkår, som kan påvirke sundheden negativt, skriver folkesundhedseksperter fra Dansk Selskab for Folkesundhed. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nana Folmann Hempler, Signe Smith Jervelund, Knud Ryom, Sarah Fredsted Villadsen og Kirsten Vinther-Jensen
Medlemmer af arbejdsgruppe, Dansk Selskab for Folkesundhed

Med covid-19-pandemien står vi i en global og national sundhedskrise, som berører os alle og har store konsekvenser for den fysiske og mentale sundhed.

Samtidig er krisen en øjenåbner for social ulighed i sundhed, der trods stigende opmærksomhed og indsatser gennem mange år ikke er blevet mindre.

Covid-19 startede som en ’rigmandsvirus’ bragt til Danmark af skientusiaster, men har med tiden fået sit tag i ressourcesvage områder eksempelvis på Vestegnen i København og i Århus Vest, hvor der bor mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Flere bliver smittet og dør
Internationale undersøgelser har vist, at flere borgere med etnisk minoritetsbaggrund bliver smittet med og dør af covid-19 sammenlignet med majoritetsbefolkningen.

At pege på befolkningsgrupper med udgangspunkt i etnicitet har affødt diskussioner. Er der overhovedet tale om særlige forhold for borgere med etnisk minoritetsbaggrund, eller er etniske forskelle i covid-19 blot et udtryk for den generelle sociale ulighed i sundhed?

Den etniske ulighed stikker dybt og skal forstås i et komplekst samspil. Menneskers sundhed er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst. 

Nana Folmann Hempler, Signe Smith Jervelund, Knud Ryom, Sarah Fredsted Villadsen og Kirsten Vinther-Jensen
Medlemmer af arbejdsgruppe, Dansk Selskab for Folkesundhed

Skaber fokus på etnicitet yderligere stigmatisering og eksklusion, eller er det nødvendigt at undersøge sygdom- og sundhedsmønstre i forskellige befolkningsgrupper for at kunne målrette sundhedsfremmende og forebyggende indsatser?

Sætter fokus på uligheden
Dansk Selskab for Folkesundhed har netop i år valgt at sætte fokus på sundhed for borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Det har resulteret i en såkaldt GPS, som står for God Praksis for folkeSundhed.

GPS’en, som har titlen ’Veje til etnisk lighed i sundhed’, indeholder en gennemgang af dansk viden om etniske forskelle i sundhed over et livsforløb og otte anbefalinger til indsatser på organisatorisk og strukturelt niveau.

GPS’en viser overordnet, at etniske minoriteter, sammenlignet med etniske danskere, eksponeres for flere sundhedsrisici, som akkumuleres over et livsforløb.

Gruppen har som helhed et ringere fysisk og mentalt helbred og dårligere trivsel. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at denne ulighed allerede viser sig fra fosterstadiet, hvor nogle etniske minoritetsgrupper har større risiko for at få et dødfødt barn eller et barn, der sundhedsmæssigt er dårligere stillet end borgere med etnisk dansk baggrund.

Børn født i Danmark af mødre med etnisk minoritetsbaggrund er således allerede i højere risiko fra livets begyndelse, og denne sundhedsmæssige ulighed forplanter sig over et livsforløb. Der forekommer for eksempel mere overvægt og fysisk inaktivitet blandt børn, høj grad af stress og ensomhed blandt unge og flere kroniske sygdomme og multisygdom blandt voksne og ældre.

Uligheden stikker dybt
Den etniske ulighed stikker dybt og skal forstås i et komplekst samspil. Menneskers sundhed er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst og påvirkes i et livsforløb af en række forskellige – og ofte interagerende – sundhedsskadelige og sundhedsfremmende faktorer.

For især indvandrere er der nogle særlige forhold og vilkår, som kan påvirke sundheden negativt herunder eksponering for sundhedsrisici i hjemlandet, belastninger under migrationen, at være ny i et land med ringe kendskab til værtslandets institutioner, at være en minoritet i værtslandet med risiko for stigmatisering og marginalisering sammenholdt med ofte dårlige socioøkonomiske forhold og tab af social status.

Samtidig indkapsler etnicitet geografisk oprindelsessted, historie, identitetsfølelse, familieanliggender, sprog, værdier, kulturelle normer, religiøse traditioner og madkultur. Faktorerne er med til at påvirke den enkeltes sundhedsadfærd og opfattelse af sygdom, risikofaktorer, beskyttende faktorer og handlingsstrategier.

Årsagen er kompleks
Andre væsentlige parametre, der har betydning for sundhedstilstanden, er de sproglige, kulturelle og sociale barrierer, som påvirker etniske minoriteters adgang til og udbytte af forebyggelse, behandling og rehabilitering.

Etniske forskelle i sundhed er således ikke blot et udtryk for sociale forskelle, men inkluderer også faktorer relateret til selve det at have migreret, den kulturelle forståelse af sundhed og sygdom og eventuelle sproglige udfordringer. Denne kompleksitet afspejles også i forskningen på området.

Den etniske skævhed i forhold til covid-19 skal forstås i dette perspektiv. Mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund arbejder i service- og sundhedssektoren med større kontakt til andre borgere og mindre fleksibilitet og dermed større risiko for smitte.

Samtidig bor de ofte i tætbefolkede områder og i boliger med flere generationer samlet på få kvadratmeter og ringe mulighed for selvisolation. Det vil sige levevilkår, som er uden for individets muligheder at forandre under en akut pandemi.

Dertil har nogle borgere med etnisk minoritetsbaggrund på grund af sprogudfordringer ikke samme mulighed for at handle hensigtsmæssigt på skiftende anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

Har ikke til hensigt at stigmatisere
Debatten om covid-19 og etnicitet har på mange måder været en afspejling af de tanker og drøftelser om sprog, årsagssammenhænge, fremstilling samt dilemmaer, som vi har haft i arbejdet med GPS’en.

Vores GPS har på ingen måde til hensigt at skabe en stigmatiserende os/dem dikotomi, men derimod at belyse en folkesundhedsmæssig udfordring og foreslå udvalgte strukturelle og organisatoriske anbefalinger, der kan bidrage til at skabe større etnisk lighed i sundhed i Danmark.

Kategoriseringsdiskussionen er blusset op i forhold til covid-19. Tilbage i april, da covid-19-smittede var i voldsom stigning i Danmark, begyndte flere eksperter at efterspørge statistikker opdelt på etnicitet. Årsagen var, at der i flere europæiske lande herunder Sverige og England sås en overrepræsentation af etniske minoritetsgrupper blandt de smittede.

I det sene forår og over sommeren kom så de danske statistikker, som også pegede på, at ikke-vestlige etniske minoriteter var overrepræsenterede blandt de smittede. Politisk fokus på etnicitet medførte, at flere borgere oplevede at blive udskammet og afvist af sociale fællesskaber og institutioner.

En pige med somalisk baggrund blev afvist i en børnehave i Brabrand på grund af frygt for smitte, selv om pigen intet fejlede.

En forudsætning for at forebygge
Der er i sundhedsforskningen både argumenter for og imod nødvendigheden af at foretage kategoriseringer af etnicitet. Borgere med etnisk minoritetsbaggrund repræsenterer en meget heterogen gruppe i forhold til blandt andet oprindelse, antal år i Danmark, kultur og religion, sociale og økonomiske forhold samt sygdomsforståelse.

Gruppen har forskellige sundhedsmæssige ressourcer og udfordringer samt forskellige behov for sundhedsydelser.

Alligevel viser GPS’en, at der er systematiske sundhedsmæssige forskelle mellem gruppen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund og borgere med etnisk dansk baggrund, og i en folkesundhedsmæssig optik er det vigtigt at adressere forskelle mellem befolkningsgrupper.

Det er en forudsætning for at kunne iværksætte og målrette sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, der er effektive og opleves meningsfulde for borgerne. Viden er således en forudsætning, men skal anvendes i praksis med forståelse af gruppens heterogenitet og de komplekse årsagsmekanismer.

Smitten er svær at holde i bero
Forebyggelse af covid-19-smitte er forholdsvis enkel. Det har alligevel vist sig at være vanskeligt at holde smitten nede i befolkningen, hvilket har store konsekvenser for sundhedsvæsenet, som sættes under pres.

Både opsporing, behandling og nu også rehabilitering for covid-19 bliver højt prioriteret. Det kan derfor ikke undgås, at andre sundhedstilbud sættes i bero eller udsættes, hvilket kan forventes at få store konsekvenser for sundheden blandt den generelle befolkning og især for borgere med stort sundhedsbehov.

På den måde bliver borgere med etnisk minoritetsbaggrund ulige ramt – af selve covid-19-sygdommen og af følgevirkningerne af covid-19 på andre dele af sundhedsvæsenet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nana Folmann Hempler

Forsknings- og analysechef, Scleroseforeningen
Ph.d., sundhedsvidenskab (Københavns Uni.), M.Sc., folkesundhed (Københavns Uni.)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024