Ekstra hjælp til fattige børnefamilier er ikke sikret med ny milliardaftale om inflationshjælp

Inger Støjberg ville ikke lægge skjul på, at hun til dagligt er en "arg" kritiker af SVM-regeringen.

Men Danmarksdemokraternes formand indrømmede blankt, at forhandlingerne om inflationspakken, der fredag morgen blev præsenteret i Finansministeriet, havde været en sjælden undtagelse.

SVM-regeringen har sammen med SF, Radikale, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Nye Borgerlige afsat 2,4 milliarder kroner til de danskere, der er særligt presset af de stigende priser på madvarer og høje elregninger.

"Men ret skal også være ret," lød det fra den tidligere Venstre-næstformand, der fortsatte:

"Jeg synes faktisk, at vi i den her aftale har haft et godt samarbejde."

"Så en lidt mindre kritiker i fremtiden?" spurgte økonomiminister Troels Lund Poulsen (V).

"Ahh, det ved jeg nu ikke," svarede Støjberg med et grin.

Selvom der kom ros fra en uventet kant, kan regeringen og finansminister Nicolai Wammen (S) ingenlunde gå på en bekymringsløs vinterferie.

Det skyldes, at der i aftalen ikke er øremærket penge til de mest udsatte børnefamilier, der fra 1. marts mister det midlertidige børnetilskud.

Tilskuddet blev indført af den daværende S-regering og de røde støttepartier i 2019. Kort før valget blev det gjort permanent. Men de ekstra penge til familier, hvor en af forældrene er på kontanthjælp eller integrationsydelse, blev droppet i forbindelse med regeringsforhandlingerne.

På pressemødet kunne finansminister Nicolai Wammen ikke garantere, at de familier, som står til at miste det særlige børnetilskud, bliver kompenseret.

"Hvordan den endelige aftale skal se ud, det må vi jo se," lød det fra Nicolai Wammen.

Efter vinterferien skal aftalepartierne mødes i Beskæftigelsesministeriet og forhandle sig frem til, hvordan de 300 millioner konkret skal fordeles.

"Vi har afsat en økonomisk ramme på 300 millioner kroner, som skal gå til særligt, udsatte børnefamilier. Der vil starte forhandlinger om, hvordan de skal udmøntes straks efter vinterferien hos beskæftigelsesministeren," lød det.

Han afviste, at pengene til de udsatte børnefamilier kommer til at rulle ind på kontoen 1. marts:

"Der vil desværre gå længere tid end det. Vores ønske er, at pengene skal ud så hurtigt som muligt. Det er også i den ånd, at man vil sætte sig til forhandlingsbordet straks efter vinterferien."

Ingen partier er forpligtigede til at være med i den endelige aftale om de fattigste børnefamilier, understregede han.

"Der er heller ikke nogen, der har vetoret og som kan forhindre andre i at lave en aftale om de 300 millioner kroner," sagde han.

DF: Ingen hjælp til børn i ghettoerne

Torsdag trak Enhedslisten sig fra forhandlingerne med begrundelsen om, at håndsrækningen til børnefamilierne ikke var stor nok.

"Det sker fordi, det nu står klart, at regeringen 1. marts vil kaste tusinder af børnefamilier ud i yderligere fattigdom, når det særlige børnetilskud stopper," skrev partiets finansordfører Pelle Dragsted (EL) på Twitter.

"Vores kritik har været og er stadig, at det her er en regering, der fjerner det forhøjede børnetilskud. Den kritik har vi fortsat. Derfor var vi opsatte på at forstørre puljen, og at målrette den mod de fattigste børnefamilier," lød det fra SF’s Lisbeth Bech Nielsen på pressemødet.

Det er en kendt sag, at Venstre, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne tidligere har kritiseret det midlertidige børnetilskud, fordi det blandt andet går til familier med udenlandsk baggrund.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt vil ikke være med i den næste aftale, hvis pengene ikke går til danske børn, forklarede han på pressemødet.

"Det her skal ikke være noget, der gavner ude i ghettoerne. Det skal være noget, der gavner danske børnefamilier," sagde han.

Penge til slagtere og bagere

Udover håndsrækningen til børnefamilierne er partierne blevet enige om at give 5.000 kroner til alle modtagere af ældrechecken.

Ud af de 2,4 milliarder kroner, som aftalen i alt koster, er der afsat penge til handicappede og enlige forsørgere på SU samt personer med høje medicinafgifter.

Til de små købmænd, bagere, slagtere og andre energiudsatte fødevarebutikker i "mindre byer" er der afsat 75 millioner kroner.

Der kommer også en pose penge til kulturlivet. 15 millioner kroner går til "udsatte energiintensive kulturinstitutioner". Partierne har afsat 35 millioner kroner til "energiforberedende tiltag på kulturinstitutioner."

100 millioner kroner er afsat til en såkaldt civilsamfundspulje. Den skal bruges på hjælp til børn i udsatte familier, eksempelvis så flere kan komme på ferielejr og deltage i kultur- og fritidsaktiviteter.

Endelig får virksomheder udskudt betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag.

Løser ikke alle problemer

Aftalen kommer efter knap et år med voldsom inflation og dertilhørende prisstigninger.

Ifølge Danmarks Statistik er der dog tegn på, at inflationen er faldende.

"Inflationen er endelig på vej ned i Danmark. Men den ligger stadig på et højt niveau, og den har været høj længe. Derfor giver det god mening at lave en målrettet inflationspakke," lød det fra Nicolai Wammen, der fortsatte:

"Det, vi giver i dag, er en håndsrækning. Det er ikke noget, der løser alle problemer. Det er der ingen grund til at give indtryk af. Men det er et værktøj til at få nogle mennesker lidt bedre gennem en svær tid."

Forhandlingerne om inflationshjælp begyndte i slutningen af januar. Men ved den lejlighed nægtede regeringen at udpege, hvem der konkret skulle have hjælp.

"Vi har rakt hånden ud og lavet en balanceret og fuldt finansieret aftale. Men også en aftale, der respekterer nogle af de politiske ønsker, der kom i forhandlingerne," lød det fra økonomiminister Troels Lund Poulsen (V). 

Foruden Enhedslisten står Liberal Alliance og Konservative udenfor aftalen.

Aftalen er blandt andet finasieret af EU's såkaldte "solidaritetsbidrag." Bidraget er en ekstra skat på virksomheder indenfor råolie- og naturgassektoren, der har tjent ekstra penge i løbet af den nuværende energikrise.

I september sidste år indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om vinterhjælp, der blandt andet sænkede elafgiften og satte turbo på udrulningen af fjernvarme.