En højredrejning ved EU-valget kan bremse den grønne transportpolitik

Det ydre højre kræver indrømmelser

Alt i alt ser det ud til, at magten i Europa-Parlamentet rykker mod højre, når stemmerne er talt op efter valget 9. juni, og det kan få betydning for, hvordan den kommende Kommission vil arbejde. 

Ursula von der Leyen vil således på forhånd ikke afvise, at hun vil skele mod det yderste højre, når hun skal finde sine politiske samarbejdspartnere i den nye periode.

Det kan få betydning for ambitionsniveauet for transportsektorens grønne omstilling. 

Især forbuddet mod benzin- og dieselbiler i 2035, der sidste år blev vedtaget efter en hård fødsel, hvor særligt Tyskland efter pres fra landets store bilindustri stillede sig på bagbenene, ser vakkelvornt ud.

Under de afsluttende forhandlinger om forbuddet fik tyskerne ændret i aftalen, så forbrændingsmotoren ikke blev lagt helt i graven, men fra 2035 kun vil være lovlig, hvis den kører på CO2-neutralt brændstof.

Men nu går de tyske kristendemokrater, kommissionsformand Ursula von der Leyens eget parti, til valg på at droppe forbuddet helt.

I Danmark bakker kandidaterne i tråd med vores erhvervsliv og regeringen generelt set op om skrappe EU-krav til den grønne omstilling, men også her findes modstanden.

Blandt andet har Dansk Folkepartis spidskandidat, Anders Vistisen, udtalt sig stærkt kritisk i Altinget om både 2035-forbuddet og det nye CO2-kvotemarked på brændstof til vejtransporten.

Magtkampe venter

Spørgsmålet er så, om det højrenationale momentum bliver omsat til klima- og transportpolitiske sejre for et nyt flertal efter valget

Det kan Europa-Parlamentet på grund af magtfordelingen mellem de europæiske institutioner, hvor Europa-Kommissionen har udlægget på de fleste sager, ikke sikre sig selv. 

Men når stemmerne er talt op, og Europa-Parlamentet er nedsat, skal også Europa-Kommissionen gensammensættes.

Det kræver accept af det nye parlament, og det er her, at den nye samling med en eventuelt mere højrevendt sammensætning har muligheden for at kræve, at den ny magtbalance skal afspejle sig i det politiske program for den kommende periode. 

Her vil transportlobbyisterne især holde øje med, om de grønne grønne tiltag virkelig bliver kastet på bålet, sådan som dele af højrefløjen har krævet det i løbet af valgkampen.

Overlever 2035-forbuddet mod benzin- og dieselbiler? Slækkes der på krav til omstilling af fly, lastbiler og skibe?

Hvis tiltagene bliver droppet, bliver det dog næppe uden kamp.

I Kommissionen vil det uden tvivl opfattes som et smerteligt nederlag, hvis den allerede nu må rulle de tiltag fra Fit for 55-pakken, der var Ursula von der Leyens store prestigeprojekt i den seneste periode, tilbage.

Samtidig vil Ursula von der Leyen efter alt at dømme stadig være afhængig af støtte fra både begge de gamle partnere i den liberale og socialdemokratiske. Så hvor langt vil og kan hun træde mod højre, uden at bukserne slår revner?