Fhv. V-viceborgmester: Polen befinder sig i frihedskamp mod EU

EU’s elitære ledelse mener sig hævet over alt og alle. Så nu er Polen faldet i unåde i glastemplerne i Bruxelles, fordi landets forfatningsdomstol har sået tvivl om EU-rettens rækkevidde. Polakkerne vil bestemme over egen politik og indre anliggender og læser ikke EU-traktaterne som meningsdiktater.  

Så nu skal Polen kanøfles. Og bortset fra Ungarn og Slovenien synes alle medlemslande, at landet er for stædigt og skal stoppes. Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, har selv anmodet om en debat om, hvorvidt EU-ret og EU-domstol skal have overstatslig myndighed. Det sker efter, at Polens øverste retsinstans, forfatningsdomstolen, tillader at gå imod EU, hvis polakkerne selv finder dem i konflikt med polsk forfatning.

Morawiecki har tidligere forklaret, at formålet med retsreformen var at effektivisere retsvæsenet, der både var for tungt og bureaukratisk, samt at gøre op med dommere udpeget før 1989, hvor Polen var et kommunistisk regime. Men det argument overhører man i EU’s bureaukratiske og enevældige ledelse.

Polens ensomme selvstændighedskamp
Nu truer EU med at tilbageholde de 270 coronagenopretningsmilliarder, der var tiltænkt Polen. Også Danmark støtter sanktioner mod dette mest hårdtprøvede land i Europa, som ikke igen vil lade sig kue, diktere eller besætte af fremmede magter. Heller ikke af EU.

Polen tigger og beder ikke EU om forståelse og frihed, men de kæmper for friheden og mener, at EU har mere brug for Polen end Polen for EU.

"Vi kan sagtens klare os uden EU," siger de. Og Polen fremhæver, at de er bedre til at fastholde de europæiske værdier end det vakkelvorne EU. Kristendommens faste grundvold er bedre end halvreligiøse bevægelser som det kønspolitiske LGBT, veganerfrelsere, multikultur og fascination af klimaprofeter og andet fjol.

Polens ensomme selvstændighedskamp minder om danske modstandsfolk under Anden Verdenskrig. Der var i starten kun ganske få, der turde sætte sig op imod besættelsesmagten. Men da landet igen blev frit, var der pludselig tyve gange så mange dansksindede sabotører og frihedskæmpere, end man havde kunnet registrere, mens det kostede livet at være det.

EU er selv inde i en overlevelseskamp, hvor det indtil videre kun har været England, der turde forlade den synkende skude. Men inden da vil unionen godt vise styrke, handlekraft og retfærdighedssans, efter det alt for længe har skortet på effektivitet over de største problemer i Europa.

Så det kan da vel ikke være Polen alene, der har set EU’s opløsningstendenser som Skriften på Væggen?