Folkemødet slår deltagerrekord

OPBAKNING: Trods politikerflugt fra årets Folkemøde kan arrangørerne igen i år melde om et rekordstort antal besøgende.

Omkring 103.000 besøgende har der været til dette års Folkemøde, vurderer arrangørerne. Det er 13.000 flere end sidste år. 
Omkring 103.000 besøgende har der været til dette års Folkemøde, vurderer arrangørerne. Det er 13.000 flere end sidste år. Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Sine Riis Lund

Afbuddene begyndte at tikke ind til årets Folkemøde, efter statsministeren i slutningen af maj udskrev valg. Politikere skulle passe deres valgkredse og embedsmænd passe deres partipolitiske neutralitet.

Alligevel melder arrangørerne nu om rekordmange besøgende.

“Vi tror, at det endelige tal kommer til at ligge på 103.000 deltagere, og vi er simpelthen så glade for den opbakning,” siger festivalleder Jette Lykke.

Sidste år fik den politiske festival på Bornholm cirka 90.000 besøgende.

Fakta
Om Folkemødet
Folkemødet finder sted hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby Allinge. Formålet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark ved at bringe borgere, politikere og andre beslutningstagere tættere på hinanden.

Ministerier blev hjemme
Jette Lykke medgiver, at valget har givet ekstra panderynker.

“Det er klart, at valget har givet nogle udfordringer i forhold til, at der er kommet færre politikere, fordi de skulle passe deres valgkredse,” siger Jette Lykke.

Det er klart, at valget har givet nogle udfordringer i forhold til, at der er kommet færre politikere, fordi de skulle passe deres valgkredse.

Jette Lykke
Festivalleder, Folkemødet

Valget betød samtidigt, at mange embedsmænd holdt sig væk fra klippeøen. Blandt andet valgte Udenrigsministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter helt at droppe deres planlagte aktiviteter.

Også på andre parametre kan arrangørerne dog glæde sig over udviklingen. Dette års Folkemøde har haft cirka 2.700 events og 730 forskellige arrangører. Sidste år lød de tal på omkring 2100 arrangementer og 665 arrangører.

En anden bekymring op til Folkemødet var deltagelsen af den hollandske politiker og islamkritiker Geert Wilders. Omend Trykkefrihedsselskabets arrangement satte sine spor med bombehunde, afspærringer og kampklædte betjente, så kunne arrangørerne også på dette punkt ånde lettet op. Alle kom helskindede igennem debatten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jette Lykke Jensen

Konsulent, fhv. festivalleder, Folkemødet
bachelor i nordisk filologi (dansk) og filmvidenskab (Københavns Uni. 1985)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024