Analyse af 
Erik Holstein

På grundlovens runde fødselsdag var talerne præget af dyb bekymring

Lars Løkke Rasmussen leverede den mest flamboyante grundlovstale. Ellers var partiledernes taler spredt fægtning med klassiske mærkesager tilsat et skvæt EU-valgkamp.

Lars Løkke Rasmussen udtrykte dyb bekymring for Gaza-konfliktens konsekvenser for den grundlovssikrede frie debat i sin grundlovstale.
Lars Løkke Rasmussen udtrykte dyb bekymring for Gaza-konfliktens konsekvenser for den grundlovssikrede frie debat i sin grundlovstale.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det hele startede højstemt med en markering i Christiansborgs landstingssal, hvor 175-årsdagen for den første danske grundlov blev fejret af Folketinget og kongehuset.

Men selvom statsminister Mette Frederiksen (S) indledte dagen med en kort tale på Borgen, var de politisk mest interessante meldinger at finde rundt om i landet, hvor de fleste partiledere holdt deres grundlovstaler.

Dagens mest flamboyante grundlovstale blev holdt af Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der frygter for den frie debat, der netop er sikret af grundloven.

Fra venstrefløjen var især talen fra Pelle Dragsted (EL) bemærkelsesværdig

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Lars Løkke er bekymret over, at 70 procent af danskerne afholder sig fra at deltage i den offentlige debat om Gaza-konflikten, fordi emnet er blevet rasende polariseret.

Han er særlig foruroliget over, at selv folkevalgte holder sig tilbage af frygt for reaktionerne. En reaktion, han selv havde oplevet, da han skulle tale om Europa på Københavns Universitet, hvor han blev mødt af demonstranter, der råbte "barnemorder" ad ham.

Løkke prøvede at få en dialog med demonstranterne og fik en aftale om, at han i det mindste måtte tale fire minutter uden afbrydelse.

"Men da jeg havde talt i tre minutter, råbte de barnemorder af mig igen," konstaterede en resigneret Løkke i sin tale.

Han blev igen kaldt "barnemorder", da han førte valgkamp på gaden i Odense, men her lykkedes det ham at få slags dialog i stand med den mand, der havde rullet bilruden ned og råbt. 

En insisteren på dialogen, men samtidig en dyb bekymring for Gaza-konfliktens konsekvenser for den grundlovssikrede frie debat var kernen i budskabet fra Lars Løkke Rasmussen denne grundlovsdag.

Læs også

Ukraines kamp

På linje med Mette Frederiksen berørte Løkke også krigen i Ukraine, og det samme gjorde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der holdt sin første grundlovstale som Venstre-formand:

"Krigen i Ukraine viser en hensynsløs, krigerisk og farlig Putin. Han skal bekæmpes. Den viser også, at der ligger et land tæt på Danmark, hvor almindelige mennesker må kæmpe med livet som indsats for at bevare deres frihed," lød det fra Troels Lund Poulsen, der fortsatte:

"Krigen viser os, at vi ikke kan tage den frihed og de rettigheder, som er skrevet ned i vores grundlov, for givet. Den skal vi kæmpe for. Og lige nu foregår den kamp i Ukraine."

Sammenhængen mellem den ukrainske kamp, og de værdier, der er sikret i den danske grundlov, var et gennemgående tema i størstedelen af grundlovstalerne. Hvis der var en rød tråd i talerne, var det den.

Sammenhængen mellem den ukrainske kamp, og de værdier, der er sikret i den danske grundlov, var et gennemgående tema

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

EU-kritik

Ellers var det meget spredt fægtning med partiledernes klassiske mærkesager tilsat et skvæt EU-valgkamp.

Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (DD) og Alex Vanopslagh (LA) havde alle krydret deres taler med EU-kritik i forskellige aftapninger.

Messerschmidt mest markant som repræsentant for det eneste parti Folketinget, der vil have Danmark ud af EU. Han anklagede EU for at have "sovet tornerosesøvn" i forhold til truslen fra Putin, og han benyttede grundlovsdag til at erklære, "at den grundlov, som vi hylder i dag, naturligvis går forud for EU-retten".

Støjberg og Vanopslagh lagde sig i et andet toneleje. Begge ønsker fortsat dansk EU-medlemskab, men som ofte før kritiserede de EU for "at blande sig i for meget og i de forkerte ting".

Læs også

Krigen om det røde sugerør

Som illustration på dette fortsatte Vanopslagh "plastiksugerørs-krigen" med Lars Løkke Rasmussen;  den strid om EU's forbud mod plastiksugerør, som også fandt vej til tirsdagens partilederdebat. Her havde Løkke ud af det blå hevet et rødt plastiksugerør op af inderlommen, og brugte det som et afsæt til et angreb på LA-lederen for at forfladige EU-debatten. 

Men Vanopslagh tog handsken op i sin grundlovstale:

"Det er jo ikke os, der har besluttet at forbyde plastiksugerør. Det er noget, de går op i i EU. Det har vi ikke brug for. Vi har heller ikke brug for, at de blander sig i barselsreglerne, eller hvor mange kvinder der skal sidde i en bestyrelse," lød det LA-lederen, der kom meget vidt omkring i sin lange tale.

Frygten for den usikre fremtid var mere påtrængende end længe

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Klima og miljø i grundloven

Fra venstrefløjen var især talen fra Enhedslistens Pelle Dragsted bemærkelsesværdig.

Dragsted benyttede grundlovsdag som anledning til at foreslå en revision af grundloven, så miljø og klima også får deres eget afsnit i grundloven:

"I dag sikrer grundloven nogle af de mest basale frihedsrettigheder: ytringsfrihed, organisationsfrihed og pressefrihed. Og det er selvfølgelig stadig fuldstændig afgørende, ikke mindst i den mærkelige tid, vi lever i lige nu," sagde Dragsted og fortsatte:

"Men bør naturen og klimaet og retten til at leve et fornuftigt liv på denne planet ikke også være beskyttet på samme måde?"

"At indånde frisk luft, at bekymringsfrit kunne drikke et glas frisk vand fra hanen, at kunne svømme en tur og kunne fange en fisk i den lokale fjord, at kunne dyrke grøntsager i sin have uden at frygte foruret jord. Er det ikke helt afgørende rettigheder for at kunne leve i frihed i fremtiden – og bør de rettigheder ikke kunne nyde grundlovens beskyttelse?" spurgte Dragsted, velvidende at en grundlovsrevision er en utrolig omstændig affære.

Læs også

Taler i mol
Venstrefløjskollegaen Pia Olsen Dyhr (SF) havde som mange andre fokus på krigen i Ukraine, og hun advarede mod nogle af de påstande, der finder vej til den offentlige debat:

"At Ukraine ikke er et hak bedre end Rusland, at Hamas er en frihedsbevægelse og ikke en terrorbevægelse, at Nato er årsag til krigen i Ukraine ... Det bliver simpelthen for skørt", sagde SF-formanden, der ikke var udpræget optimistisk:

"I min levetid har jeg aldrig oplevet demokratiet, den reelle dialog eller viljen til fred, så skrøbelig, som jeg gør i disse år: Sociale medier flyder over med had, med fake news, med gakkede konspirationsteorier – og med forsøg på at undergrave viden og fakta – for at erstatte det med følelser og folkestemninger," sagde Pia Olsen Dyhr.

Dermed sluttede SF-formandens grundlovstale sig til de mange grundlovstaler, der i år havde en undertone af mol. 

175-året for den første danske grundlov blev fejret, javel. Men frygten for usikre fremtid var mere påtrængende end længe.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024