Her er graferne, der viser, hvordan Joe Biden vandt valget i USA

USA: Hvis kun de hvide amerikanere havde kunne stemme, ville Donald Trump være blevet genindsat som præsident i dag.  Et dyk ned i vælgergrupperne viser til gengæld, at de fattige amerikanere ville have valgt Biden – og at republikanerne er helt væk blandt sorte og latinoer. 

Foto: Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

Når Joe Biden onsdag bliver indsat som USA's 46. præsident, er der én opgave, der overskygger dem alle: han skal samle Amerika.

Derfor kan det være værd at se nærmere på, hvordan han egentlig vandt over Donald Trump. Hvem var det egentlig, der stemte på Joe Biden?

Altinget er dykket ned i tallene og har kigget på, hvordan valget ville være endt, hvis kun bestemte grupper havde fået lov at stemme. Ved at anvende tal fra nyhedsbureauet AP og University of Chicago, kan man bygge modeller for, hvordan valget ville være endt i hver enkelt delstat, hvis man zoomer ind på de enkelte grupper. Tallene bygger på exitpolls foretaget på valgdagen 3. november.

I grafikken herunder kan du selv vælge, hvilken vælgergruppe, du vil se. De røde dele af kortet markerer delstater, hvor Donald Trump har flertal i den pågældende gruppe, mens den blå viser en delstat, osm Joe Biden ville vinde. 

Mændene og de rige havde valgt Trump
Resultaterne siger noget om, hvor splittet et USA, Joe Biden overtager:

Hvis kun de hvide amerikanere havde fået lov at stemme, havde Trump vundet.

Hvis kun mænd havde fået lov at stemme, havde Trump vundet.

Hvis kun amerikanere med en husstandsindkomst på over 600.000 kroner havde fået lov at stemme, havde Donald Trump vundet. 

Og den måske klokkeklare skelnen: hvis valget alene var blevet afgjort af de vælgere, der mener, at USA ikke har problemer med racisme, så havde Donald Trump ryddet bordet og vundet samtlige 50 stater.  

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 

Modsat er der nogle tankevækkende tal, der peger den anden retning: 

Hvis kun kvinder havde fået lov at stemme, ville Joe Biden vinde valget. 

Hvis kun de fattigste amerikanere med en husstandsindkomst på under 300.000 havde stemt, ville Joe Biden også have vundet. 

Og den mest klare: hvis valget udelukkende var blevet afgjort af ikke-hvide mænd, så ville Joe Biden have vundet samtlige 50 stater. 

Republikanerne har kun de hvide vælgere
En vigtig pointe med graferne er, at selv om Donald Trump i høj grad blev valgt af amerikanere, der følte sig hægtet af globaliseringen, så var det altså ikke de fattigste amerikanere, der bar ham frem. Det var derimod middeklassen og til dels også den øvre middelklasse som det fremgår af grafikken. 

Den pointe er selvsagt tæt forbundet med racespørgsmålet, fordi sorte og latinoer er kraftigt overrepræsenteret i gruppen af fattige amerikanere. 

Efter valget i november skrev mange medier om, at det overraskende var lykkedes Trump at styrke sin position blandt ikke-hvide vælgere, især amerikanere med latinobaggrund. Det er også korrekt. Det gjaldt ikke mindst i Florida, hvor eksilcubanere og andre vælgere med latinamerikansk baggrund stemte på republikanerne. 

Men i det store billede er det stadig et faktum, at demokraterne og Joe Biden vandt komfortabelt i samtlige 50 stater, hvis kun ikke-hvide vælgere kunne stemme. Det viser, at republikanerne står med en enorm strategisk udfordring i takt med, at valgdeltagelsen blandt sorte og latinoer vokser. Uden større opbakning blandt disse vælgere, får republikanerne i stigende grad svært ved at vinde stater som Arizona, Nevada og Georgia tilbage. 

Uddannelse er afgørende faktor
Graferne demonstrerer også, at uddannelse er en afgørende præmis for, hvem amerikanerne stemmer på.  

Hvis valget var afgjort af hvide mænd med en videregående uddannelse, havde Joe Biden faktisk vundet en snæver sejr. Omvendt havde Trump vundet en jordskredssejr, hvis kun hvide mæn uden videregående uddannelse kunne stemme. Det samme er tilfældet, hvis kun mænd over 45 år havde kunnet stemme. 

Samlet giver de forskellige USA-kort et billede af, hvilken udfordring Joe Biden og Kamala Harris står overfor, hvis de skal samle den nation, der i november valgte dem. Det er især hvide, mandlinge vælgere over 45 år i den nedre og øvre middelklasse, der er meget skeptiske. Og skemaet viser også, at identitetspolitik - konkret i forhold til race - er en stor udfordring for demokraterne. 

Det bliver ikke nemt for det nye præsidentpar at vinde disse vælgere tilbage. Men de kan glæde sig over, at udfordringen for republikanerne på mange måder er større, fordi det efterhånden kun står rigtig stærkt hos hvide mænd, der udgør en stadig mindre del af vælgerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024