Her er partiernes mærkesager for Danmarks forsvar

Altinget har spurgt forsvarsordførerne fra Folketingets partier, hvad der er vigtigst for dem i de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Det nuværende forsvarsforlig løber til udgangen af i år. Flere klider har fortalt Altinget, at SVM-regeringen stålfast sigter efter at lande et nyt op til 10-årigt rammeforlig for Forsvaret inden sommerferien og inden Nato-topmødet i Vilnius i Litauen den 11. og 12. juli. Forliget skal udstikke rammerne for finansieringen af Forsvaret samt de centrale temaer og investeringsområder. Detaljerne skal så forhandles på plads senere i kredsen af partier bag aftalen. 

Alle oppositionspartier på nær Alternativet og Enhedslisten får en invitation fra SVM-regeringen til forligsforhandlinger. Forliget skal udlægge skinnerne for vejen frem mod, at forsvarsbudgettet i 2030 udgør to procent af bruttonationalproduktet. Det vil betyde mindst 28 milliarder kroner mere om året.

Læs også

Men der bliver ikke råd til alt. Derfor bliver det nødvendigt med en politisk vægtning mellem at leve op til Nato's såkaldte styrkemål, styrke det civile beredskab, beskytte den kritiske infrastruktur, stå stærkere i cyberspace, Arktis og Østersøen samt deltage i de EU-missioner, som afskaffelsen af forsvarsforbeholdet har åbnet op for.

Altinget har spurgt forsvarsordførerne fra Folktingets partier, hvad der er vigtigst for dem i de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. SF og Nye Borgerlige er ikke vendt tilbage på vores henvendelse, mens Venstre ikke har ønsket at svare på, hvad de kræver i forhandlingerne.  

 

"Antallet af værnepligtige skal femdobles"

Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører, Dansk Folkeparti

"Vores tre vigtigste mærkesager er:

1) Bedre ansættelses- og uddannelsesmuligheder for Forsvarets ansatte, så de får ret til løn under uddannelse efter endt kontrakt. For eksempel skal en 10 års kontrakt udløse ret til 5 års civil uddannelse med fuld løn. Det vil gøre det attraktivt at blive for nuværende soldater og tiltrække nye. 

2) En femdobling af antallet af værnepligtige og en forlængelse af værnepligten til 9-12 måneder, herunder kvindelig værnepligt. 

3) Udrustning først. Dernæst oprustning. Materiel til at fylde hullerne i alle Forsvarets enheder skal opprioriteres, herunder etablering af en ammunitionsfabrik. Dernæst indkøb af nyt materiel, så vi kan udruste to brigader, herunder nye F-35 kampfly, så vi i 2030 har 45 F-35 i stedet for 27.

Doktrinen skal være følgende: Kongeriget skal forsvares. Baltikum skal være fremskudt forsvar. NATO-forpligtelserne skal kunne imødekommes." 
 

"Forsvarsmidler skal investeres i forskning og teknologi"

Sofie Carsten Nielsen, forsvarsordfører, Radikale Venstre

"Radikale Venstre vil bruge forsvarsmidlerne på store investeringer i forskning og teknologi så det danske forsvar sammen med forskningsverdenen og erhvervslivet kan gå forrest på for eksempel dual-use eller radarteknologi.

Vi vil øge investeringerne i både det militære og civile cybersikkerhedsområde, da det påvirker alle danskere – både staten, virksomheder og borgere. Vi vil også arbejde for at få etableret et dansk totalberedskab, der også har fokus på Arktis, som Zilmer-Johns rapporten efterlyser."

 

"Forsvaret skal kunne kæmpe selvstændigt"

Rasmus Jarlov, forsvarsordfører, Konservative

"Vores tre vigtigste mærkesager er:

1) Flere soldater

Danmark skal have flere soldater. Vi skal kunne stille med en langt større styrke, end vi kan i dag. Vi skal have opbygget en reservestyrke, som løbende holder sine kompetencer ved lige og ved præcis hvor de skal møde, hvis ballonen går op. En del af denne styrke skal være værnepligtige, som skal uddannes længere tid end i dag, så de bliver brugbare kampsoldater.

Andre dele af reservestyrken skal være professionelle og semi-professionelle, så der også er folk, der kan køre kampvogne og varetage andre mere komplicerede opgaver, end værnepligtige kan uddannes til.

2) Et forsvar, der skal kunne kæmpe selvstændigt

Det danske forsvar skal kunne forsvare Bornholm og de danske sunde og bælter. Det skal kunne forsvare dansk luftrum mod fly og missiler og skal kunne støtte med landstyrker i Polen og Baltikum eller hvor man kan forestille sig kampe.

Dansk forsvar skal kunne kæmpe selvstændigt og skal derfor være komplet. Vi skal have alle relevante våbentyper i stedet for kun at have snævre kapaciteter, som kun kan kæmpe sammen med enheder fra andre lande. 

3) Bedre ledelse

Økonomistyringen og ledelsen skal forbedre og styrkes, så ressourcerne ikke bliver spildt, og der bliver lagt realistiske planer, som bliver implementeret."

 

"Bizart at beslutte økonomi før indhold"

Trine Pertou Mach, forsvarsordfører, Enhedslisten

"Regeringen har valgt, at der skal købes adgangsbillet til bordet, hvor forsvarsaftalen skal forhandles. Og den billet er på forhånd at acceptere præmissen om at øge forsvarsudgifterne til to procent af BNP. Det vil vi ikke være med til. Dels er det bizart at beslutte økonomi før indhold. Dels er vi imod øget oprustning. Det er hovedløst og det er farligt.

Vi ville prioritere cybersikkerhed, beredskab og beskyttelse af kritisk infrastruktur samt kapacitet til at deltage i FN’s fredsbevarende missioner rigtig højt."

 

"Forsvarets økonomistyring skal styrkes"

Simon Kollerup, forsvarsordfører, Socialdemokratiet

"I Socialdemokratiet har vi mange mærkesager til det kommende forsvarsforlig, som skal løfte vores Forsvar med mange milliarder. Vi skal bedre kunne forsvare os selv, bidrage internationalt samt rekruttere og ikke mindst fastholde soldater bedre end i dag.

Derfor skal et kommende forsvarsforlig bestå af mange nye tiltag lige fra investeringer i bedre kaserner over stærkere ligestilling og uddannelse til egentligt indkøb af materiel og våbensystemer.

Forudsætningen for det hele er naturligvis, at Forsvarets økonomistyring styrkes op til et kommende forlig."

 

"En forfejlet strategi at satse entydigt på krudt og kugler"

Theresa Scavenius, forsvarsordfører, Alternativet

"Det er en forfejlet strategi at satse så entydigt på krudt og kugler. Vi har behov for en ny sikkerhedspolitisk doktrin, hvor europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik i højere grad tænkes sammen med klima- og energipolitik.

Vores uafhængighed af fossile energikilder er altafgørende for både Danmark og EU, for kampen om ressourcer vil kun stige, og afhængighed af totalitære regimer er en sikkerhedspolitisk risiko. Derfor er det centralt, at vi diskuterer, i hvilket omfang det giver mening at prioritere en stor del af forsvarsbudgettet til klimapolitik, energipolitik og en ny Afrika-politik.

Det er også nødvendigt, at vi anerkender EU som et helt centralt omdrejningspunkt for dansk forsvar. Det vil kræve et grundlæggende opgør med den eksisterende europapolitik.

I det lange perspektiv er det essentielt at vi igen begynder at se udenrigspolitisk diplomati som en strategisk sikkerhedspolitik. Vi bør styrke udenrigstjenesten, i stedet for primært at fokusere på at eksportere økonomiske interesser på vores ambassader.”

 

"Fleksibel pulje skal rette op på akutte problemer"

Carsten Bach, forsvarsordfører, Liberal Alliance

"Danmark skal have et professionelt tidssvarende Forsvar, der er målrettet de opgaver, som NATO forventer, at Danmark kan løse. For Liberal Alliance er det vigtigste element i forsvarspolitikken at kunne tiltrække dygtige og motiverede unge mennesker, der ønsker at gøre karriere i enten Forsvaret eller beredskabet.

Det er væsentligt, at Forsvarets kapacitetsopbygning sker til fordel for opgaveløsning i kongerigets nærområder samt inden for cyber. Der skal afsættes en stor fleksibel årlig pulje, så der ASAP kan rettes op på diverse akutte problemer i Forsvaret."

 

"Forsvarsforliget skal gavne hele Danmark"

Lise Bech, forsvarsordfører, Danmarksdemokraterne

"Danmarksdemokraterne vil prioritere, at forsvarsforliget gavner hele Danmark. Vi vil for eksempel se på muligheden for at renovere og udbygge kaserner uden for de større byer, og så vil vi også undersøge muligheden for produktion af ammunition med videre herhjemme.

Derudover vil vi udvide antallet af værnepligtige og se på længere værnepligt.

Ligeledes vil vi sikre bedre vilkår for rekruttering, fastholdelse af medarbejdere og bedre vilkår for vores veteraner, så Forsvaret kan få de nødvendige folk i de kommende år." 

 

"Vi skal sikre bedre samspil mellem Forsvarets uddannelser og civile uddannelser"

Peter Have, forsvarsordfører, Moderaterne

"For Moderaterne er det vigtigt, at vi i de kommende forsvarsforligsforhandlinger sikrer et Forsvar, der er tidssvarende, således at vi kan leve op til vores forpligtelser og indgå i internationale missioner.

Det kræver, at vi skaber gode muligheder for dansk erhvervsliv, samt fokuserer på fastholdelse af medarbejdere i Forsvaret ved blandt andet at sikre bedre samspil mellem Forsvarets uddannelser og civile uddannelser."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024