Her er skattereformen, der øger arbejdsudbuddet med 5.300 i 2030

Danskerne skal snart stifte bekendtskab med en ny mellemskat, højere topskattegrænse og en top-topskat. Det er resultatet af den skattereform, der torsdag er landet. Altinget giver et overblik. 

Finansminister Nicolai Wammen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen hæfter sig ved forskellige ting i den nye skattereform.
Finansminister Nicolai Wammen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen hæfter sig ved forskellige ting i den nye skattereform.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

Sammen med Danmarksdemokraterne, Konservative, Radikale og Nye Borgerlige har regeringen landet en skattereform, der blandt andet forhøjer beskæftigelsesfradraget og indfører en top-topskat

I alt afsætter partierne 6,75 milliarder kroner til skattelettelserne, som giver et øget arbejdsudbud på 5.300 personer i 2030. 

Dermed har regeringen truffet beslutninger og indgået aftaler, der samlet set vil øge den strukturelle beskæftigelse med 24.800 personer i 2030, hvilket gør, at regeringen et år inde i valgperioden er over halvejs med sit arbejdsudbudsmål på 45.000 i 2030

Finansminister Nicolai Wammen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har hver sin udlægning af den nye mellemskat og top-topskat. 

"Danmark er et samfund, der er bygget på, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Derfor er det fornuftigt, at vi indfører en top-topskat på dem som tjener mere end 2,5 millioner kroner om året," lyder det fra finansministeren. 

Udenrigsministeren lægger i stedet vægt på topskattelettelserne.

"Topskatten bliver halveret for 280.000 danskere. Det betyder blandt andet, at omkring 70 procent af de sygeplejersker, der i dag betaler 15 procent i topskat, fremover kun skal betale 7,5 procent i mellemskat. Det vil kunne mærkes," udtaler Lars Løkke Rasmussen. 

Altinget har samlet et overblik over skattereformens hovedelementer.

Du kan læse hele aftalen på Finansministeriets hjemmeside.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024