Højesteret har fået ny dommer
Til august tiltræder Mohammad Ahsan stillingen som højesteretsdommer i landets øverste retsinstans.
![Mohammad Ahsan afløser Anne Louise Bormann, der tidligere i år fik en stilling som dansk dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/271508/112411.jpg)
![Kasper Valentin Poulsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5446-kasper-valentin-poulsen-2-48.jpg)
Kasper Valentin Poulsen
Assisterende debatredaktørMohammad Ahsan kan fra 1. august trække i den vinrøde kappe og tiltræde stillingen som højesteretsdommer.
Det oplyser Danmarks Domstole i en pressemeddelelse.
Den prestigefyldte stilling kræver en slags eksamen, hvor man skal bestå en prøve, som består i at votere først i fire sager. Her har 52-årige Ahsan "godtgjort sin egnethed", oplyser retten på sin hjemmeside.
Ahsan kommer fra en stilling som landsdommer i Østre Landsret. Derudover var han statsadvokat hos Rigsadvokaten i fem år, ligesom han har gjort karriere som fuldmægtig, konsulent og kontorchef i Justitsministeriet.
På cv'et står også en treårig periode som juridisk kommitteret i Statsministeriet.
Den nyudnævnte højesteretsdommer afløser Anne Louise Bormann, der tidligere i år fik en stilling som dansk dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
I Højesteret er der i alt 18 dommere, inklusiv præsidenten, Jens Peter Christensen, som i november sidste år afløste Thomas Rørdam.
Ahsan er årets tredje nye dommer i landets øverste retsinstans.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/29557/mohammad-ahsan.png)