I dag stemmer 1.892 umyndiggjorte danskere for første gang

Knap fire en halv millioner borgere i Danmark kan stemme tirsdag ved kommunal- og regionsvalget.

Omtrent 400.000 var ikke stemmeberettigede til det sidste valg i 2013 – størstedelen fordi de ikke var fyldt 18 år.

Men for 1.892 borgere er tirsdag en ganske særlig dag. Det er personer, som typisk på grund af mentale handicap, psykisk sygdom eller demens lever under værgemål og dermed er umyndiggjort i økonomisk henseende.

Indtil sidste år betød det, at man heller ikke havde stemmeret. Men en lovændring fra sidste år betyder, at personer under såkaldt §6-værgemål for første gang nogensinde kan gøre deres demokratiske indflydelse gældende ved kommunal- og regionsvalget.

"Tirsdag bliver en god dag for demokratiet i Danmark," siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

272 nye stemmer i København
I København er socialborgmester Jesper Christensen (S) svært tilfreds med, at 272 af kommunens borgere under værgemål nu får adgang til stemmeboksen.

Tirsdag bliver en god dag for demokratiet i Danmark.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

"Det er på tide, at de her mennesker under værgemål endelig får mulighed for at stemme til kommunal-, regionsvalget og Europaparlamentsvalget på lige fod med alle os andre," siger han.

Men den nyvundne demokratiske rettighed for personer under værgemål har sine grænser. De er nemlig forsat udelukket fra at stemme ved folketingsvalg og folkeafstemninger.

Halv løsning
Da Folketinget sidste år vedtog lovændringen, undlod man at røre ved valgretten til Folketinget og folkeafstemninger. Det skyldes paragraf 29 i grundloven, som blandt andet stiller som betingelse for valgret til Folketinget, at man ikke må være umyndiggjort.

Parallelt med Venstre-regeringens lovforslag stillede SF beslutningsforslag om at udvide valgretten for personer under værgemål til også at omfatte folketingsvalg og folkeafstemninger. Men forslaget blev skudt ned med henvisning til, at det ifølge Justitsministeriet ville være i strid med grundloven. Kun SF og Enhedslisten stemte for.

Institut for Menneskerettigheder og Danske Handicaporganisationer er uenige i regeringens fortolkning af grundloven og finder det tværtimod i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

"Det er en mærkelig halv juridisk løsning, man har fundet. Man burde lave det om i en fart, simpelthen ved at se på paragraf 29 i grundloven," siger Thorkild Olesen.

Ministerium for Højesteret
At kravet om fuld valgret for personer under værgemål ikke kun er teoretisk, understreges af en sag, som skal afgøres ved Højesteret 11. januar. Her har fire kognitivt handicappede under værgemål lagt sagt an mod det daværende Social- og Indenrigsministerium, fordi de ikke fik tilsendt valgkort forud for folketingsvalget i 2015. De fire sagsøgere tabte sagen ved Østre Landsret i juni, men har nu taget sagen videre til Højesteret, hvor de forlanger erstatning, fordi ministeriet har krænket deres fundamentale politiske rettigheder.

Altinget har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Liberal Alliance stemte som eneste parti imod forslaget om at give valgret til personer under værgemål til kommunal-, regions- og Europaparlamentsvalg.

"Desværre har vi en gruppe mennesker i vores samfund, for hvem en domstol har fastsat, at de ikke ved, hvad der er til deres eget bedste. De er blevet umyndiggjort. Når jeg netop mener, at forudsætningerne for vores demokrati og den store medbestemmelse, vi som borgere har her i Danmark, beror på, at vi ved, hvad der er bedst for os selv, kan jeg naturligvis ikke støtte, at mennesker, som ikke ved, hvad der er bedst for dem selv, skal have stemmeret," sagde socialordfører Laura Lindahl under lovbehandlingen i 2016.

Læs hele artiklen på Altinget: social (kræver abonnement). Få gratis prøveabonnement her.