I disse kommuner vil en CO2-afgift på landbrug ramme hårdest

Det er særligt i kommuner i det nordlige, vestlige og sydlige Jylland, hvor beskæftigelsen inden for landbruget fylder meget, og at en CO2-afgift dermed kan få de størstes konsekvenser.

Regeringens ekspertudvalg om en grøn skattereform præsenterede onsdag sin endelige afrapportering med sine bud på en ny CO2-afgift på landbruget.
Regeringens ekspertudvalg om en grøn skattereform præsenterede onsdag sin endelige afrapportering med sine bud på en ny CO2-afgift på landbruget.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

En CO2-afgift på landbrug vil ifølge regeringens ekspertudvalg for en grøn skattereform betyde et større beskæftigelsestab i nogle dele af landet end i andre.

Ifølge udvalgets formand økonomiprofessor Michael Svarer vil de områder med en høj andel af beskæftigede inden for landbrugssektoren også være dem, hvor en afgift vil føre til det største fald i beskæftigelsen.

Læs også

Samlet set forventer ekspertudvalget, at deres tre modeller vil kunne føre til en tilbagegang i beskæftigelsen inden for landbruget og direkte tilknyttede erhverv på mellem to og ti procent svarende til mellem 1.650 og 8.000 personer.

Altinget har med afsæt i data fra Danmarks Statistisk kortlagt, hvilke kommuner hvor den største andel af den samlede beskæftigelse er forankret inden for landbruget.

Da det som udgangspunkt kun er muligt at finde kommunale data for branchen 'landbrug, gartneri og fiskeri', er der taget udgangspunkt i denne lidt bredere definition. 

Samlet set var der i november 2022 godt 67.000 personer beskæftiget inden for denne branche. Langt hovedparten er tilknyttet landbrugserhvervet.

I 2022 var godt 55.000 på landsplan beskæftiget inden for direkte landbrugsrelaterede brancher som dyrkning af korn og avl af malkekvæg, smågrise, slagtegrise og fjerkræ.

Også andre arbejdspladser kan blive ramt

Altingets kortlægning medtager ikke beskæftigede inden for følgeerhverv som slagterier, mejerier, anden fødevareindustri og maskinstationer.

Derfor skal der også tages højde for, at kommuner som Horsens, Ringsted og Sønderborg også har store arbejdspladser i form af slagterier, som kan blive påvirket.

 

Læs også

Ifølge ekspertudvalget vil der samlet kunne blive mellem 650 og godt 3.000 færre beskæftigede inden for de nævnte følgeerhverv alt efter, hvilken af udvalgets modeller der vælges.

Det er særligt inden for primærproduktion af kvæg og svin, at ekspertgruppen forventer en nedgang i beskæftigelsen. Det samme gælder for de direkte tilknyttede slagterier og mejerier.

For kvægavl regner ekspertgruppen med en beskæftigelsestilbagegang på mellem 5 og 20 procent. For kvægslagterier er det højeste tal helt over 30 procent.

For svineproduktion og -slagterier svinger beskæftigelsestilbagegangen på mellem 3 og omkring 15 procent alt efter model.

Organisationen Landbrug & Fødevarer har tidligere lavet en kortlægning af, hvor stor en andel af de private arbejdspladser i de enkelte kommune, som findes inden for det, de kalder 'fødevareklyngen', hvor der også medtages en række andre erhverv, som er "tætknyttede" til landbruget.

Opgørelsen er lavet af Landbrug & Fødevarer.
Opgørelsen er lavet af Landbrug & Fødevarer.
Foto: Landbrug&Fødevarer

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024