Debat

Justitia: Vi bliver tiltagende mere villige til at gradbøje vores egne frihedsrettigheder

Vi har i Danmark en stolt tradition for at hylde vores demokrati, frihedsrettigheder og retsstaten. Men på det seneste virker det, som om pragmatismen er på fremmarch, skriver Anders Mihle.

Forbuddet mod koranafbrændinger er et af flere eksempler på, at Danmark i stigende grad prioriterer praktiske hensyn over individuelle frihedsrettigheder, skriver Anders Mihle.
Forbuddet mod koranafbrændinger er et af flere eksempler på, at Danmark i stigende grad prioriterer praktiske hensyn over individuelle frihedsrettigheder, skriver Anders Mihle.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark gennemgår i øjeblikket en forandring i tilgangen til vores grundværdier, hvor pragmatismen vinder indpas. Det ses tydeligt i udenrigs- og sikkerhedspolitikken og i bekæmpelsen af kriminalitet, der synes at vægte praktiske hensyn højere end individuelle frihedsrettigheder. Og 2023 var ingen undtagelse.

I Danmark er vi stolte af vores stærke værdier og traditionsrige historie, der omfatter retsstaten, demokrati, frihedsrettigheder og den danske direkthed. Vores gamle grundlov – en af verdens ældste – er en hyldest til folkestyret og genstand for en folkelig fest hvert år den 5. juni.

I Danmark er vi stolte af vores stærke værdier og traditionsrige historie, der omfatter retsstaten, demokrati, frihedsrettigheder og den danske direkthed

Anders Mihle
Specialkonsulent, Justitia

Under Muhammed-krisen forsvarede den danske regering til fingerspidserne Jyllands-Postens ret til at udgive satiretegninger af profeten Muhammed – uanset at det havde konsekvenser for danskernes sikkerhed og dansk eksport til Mellemøsten.

Nogle år forinden i 2003 iværksatte regeringen Det Arabiske Initiativ (nu Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram), som skulle skabe dialog, men også fremme og skabe en forståelse af danske værdier i Mellemøsten. Det initiativ blev særligt vigtig under Muhammed-krisen, hvor danske værdier blev trykprøvet. Og vi stod fast og tog en aktiv holdning om, at vi ville forsøge at ændre verdenen.

Danmark stod også skulder mod skulder med Frankrig om ytringsfriheden, da Charlie Hebdo, som havde genoptrykt Jyllands-Postens satiretegninger og udgivet egne tegninger af profeten Muhammed, blev udsat for et terrorangreb i 2015. En selvfølgelighed blandt mange, som stolt proklamerede ”Je suis Charlie Hebdo” i sympati for ofrene og ikke mindst retten til at kritisere religioner.    

Tendenser i nyere tid peger i modsat retning

Senere i 2017 afskaffede Folketinget blasfemiparagraffen, som gjorde op med kriminaliseringen af handlinger der udviste disrespekt for religioner og krænkelser af religiøse følelser. Daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) udtalte dengang: ”Vi sætter ytringsfriheden højest. Vi skal ikke straffe folk for at gøre nogle tåbelige ting. Man skal have lov at ytre sig.”

Kun få år tilbage virkede det åbenbart, at ytringsfriheden var en cementeret dansk værdi.

Læs også

Samtidig har vi også set en række tendenser i nyere tid, som peger i en modsat retning. I 2016 indførte Danmark et midlertidigt indrejseforbud for udenlandske imamer, der blev anklaget for at prædike hate speech eller opfordre til terroraktiviteter. Formålet var at forhindre personer, der udgjorde en trussel mod national sikkerhed, i at indrejse i landet.

I 2018 blev der indført et forbud mod ansigtsmaskering i det offentlige rum, som også havde til formål at bevare offentlig orden og sikkerhed. Og senest i 2019 fremlagde den daværende S-regering, som følge af en række bandekonflikter, en sikkerhedspakke om øget overvågning i det offentlige rum, som skulle styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum.

Trods forskellige tendenser gennem de sidste 20 år er 2023 præget af indikationer på, at pragmatismen er på fremmarch

Anders Mihle
Specialkonsulent, Justitia

Under forespørgselsdebatten gav daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) endda udtryk for, ”at vores frihed stiger med overvågning.”

Pragmatisme på fremmarch

Trods forskellige tendenser gennem de sidste 20 år er 2023 præget af indikationer på, at pragmatismen er på fremmarch. På den udenrigspolitiske bane præsenterede regeringen i foråret en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som gør op med den hidtidige danske aktivistiske udenrigspolitik.

Danmark skal nu være pragmatisk, og ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skal ”dansk udenrigspolitik forholde sig til verdenen, som den faktisk er: Usikker, uforudsigelig og kompliceret.”

Ligeledes skal Danmark ikke være naiv, da lande handler efter deres egne interesser og ikke efter, hvad der ville være godt for Danmark. Med strategien står det således tydeligt, at Danmark ikke længere skal stå højt på overholdelse af menneskerettigheder og vores værdisæt, når vi skal indgå nye partnerskaber med verdens lande.

Strategien omfavner derimod fordelagtige partnerskaber, handel og Danmarks rolle i FN, som samtidig kompromitterer vores rolle som vogter for basale grundværdier.  

Læs også

Med den netop vedtagne koranlov, som kriminaliserer utilbørlig behandling af religiøse skrifter, bliver pragmatismen endnu en gang gjort tydelig. Den understreger, at danskernes sikkerhed, både i Danmark og i udlandet, trusler mod danske virksomheders salg til lande med muslimske befolkninger og Danmarks ”rolle” på den internationale scene er vigtigere end vores rettigheder til at kritisere religioner.

Alt efter temperament kan man græmmes eller føle sig trøstet over koranlovens indskrænkninger. Uanset den enkeltes holdning er det uden tvivl et nybrud med den danske tradition og tilgang til vores værdier, som vi så under Muhammed-krisen, Charlie Hebdo og den danske udenrigspolitik siden murens fald.

Alt efter temperament kan man græmmes eller føle sig trøstet over koranlovens indskrænkninger. Uanset den enkeltes holdning er det uden tvivl et nybrud med den danske tradition og tilgang til vores værdier

Anders Mihle
Specialkonsulent, Justitia

Det er værd at bemærke, at koranloven kort før årsskiftet også blev kritiseret af en kommission nedsat af USAs Kongres, der konkluderer, at den danske lovændring er i strid med menneskerettighederne.

Vidtrækkende konsekvenser af overvågning

Sagen om bortførelsen af en 13-årig pige på Sjælland sidste forår, som havde tråde til mordet på Emilie Meng, affødte en diskussion om brugen af privat overvågning i det offentlige rum. Under efterforskningen anmodede politiet borgere om at indsende ulovlige optagelser fra private overvågningskameraer og dashcams, som politiet senere kaldte for en ”gamechanger” i opklaringsarbejdet.

Folkestemningen lød på, at overvågningens indhug i vores privatliv er en billig pris for at opklare alvorlige forbrydelser. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har også under et samråd i Folketingets Digitaliserings- og It-udvalg udtrykt om brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi til bekæmpelse af bandekriminalitet, at han ”ikke har en principiel modstand mod ansigtsgenkendelse”. Teknologien er et effektivt værktøj, der kan holde styr på personer, der skaber uro, begår kriminalitet eller udgør trusler mod samfundet.

Læs også

Men teknologien kan også bruges mod borgere, som er uden mistanke, deres færden, opførsel og følelsesmæssige tilstand, som sammen med persondata og algoritmiske værktøjer kan forudsige adfærd og handlinger, som kan have vidtrækkende konsekvenser.

Praktiske hensyn over individuelle frihedsrettigheder

Netop en gardering mod frygten for det onde blev også en realitet, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kort før årsskiftet underskrev en ny forsvarsaftale med den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken. Aftalen lægger op til, at Danmark skal afgive suverænitet til amerikanerne til at retsforfølge personer, som begår strafbare handlinger på dansk territorium.

Danmark anvender i stigende grad en pragmatisk tilgang til vores frihedsrettigheder, hvor der villighed til at gradbøje dem, hvis det er farligt nok for den danske statsborgere

Anders Mihle
Specialkonsulent, Justitia

Vi kender ikke til det konkrete indhold af aftalen, men ses der mod Norge, som har vedtaget en lignende aftale, har den norske Rigsadvokat i et høringssvar til den norske aftale problematiseret, at amerikanske soldater får mulighed for at åbne ild mod civile i Norge. Selvom det ikke er usædvanligt med sådanne aftaler, da diplomater normalt nyder immunitet for strafferetlige forhold for at kunne udføre deres opgaver uden retlige forhindringer i værtslandet, rejser det stadig bekymring.

Danske soldater har også haft lignende status i Irak og Afghanistan, når de har opereret der. Ikke desto mindre kan det skabe konflikter mellem den magtfulde nation USA og et mindre land som Danmark. Dette rejser risikoen for, at Danmark kan blive tvunget til at opgive retten til at retsforfølge handlinger begået på dansk territorium af amerikanske soldater, hvilket udfordrer vores rettigheder og retsfølelse.

Samlet set antyder udviklingen, at Danmark i stigende grad anvender en pragmatisk tilgang til vores frihedsrettigheder, hvor der villighed til at gradbøje dem, hvis det er farligt nok for den danske statsborgere, udfordrer Danmarks internationale rolle eller truer dansk eksport. Pragmatismen manifesterer sig nu som en af de faktorer, hvor vi i en række tilfælde prioriterer praktiske hensyn over individuelle frihedsrettigheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024