Om  
Katja Dahlberg

Kritiseret Banedanmark-direktør trækker opsigelse tilbage

Katja Dahlberg trækker skift fra Banedanmark til Coop tilbage og fortsætter derfor i rollen som kommunikationsdirektør i Banedanmark. 

Katja Dahlberg har trukket sin opsigelse som kommunikationsdirektør hos Banedanmark tilbage.
Katja Dahlberg har trukket sin opsigelse som kommunikationsdirektør hos Banedanmark tilbage.Foto: Pressefoto/Banedanmark
Sabine Dybdahl Christoffersen

Katja Dahlberg stopper ikke som kommunikationsdirektør i Banedanmark. 

Det oplyser hun på LinkedIn

Katja Dahlberg havde ellers opsagt sin stilling i Banedanmark fra 1. juli og havde sagt ja til en ny stilling som kommunikationsdirektør for Coop og ansvarshavende chefredaktør for Coops forbrugermagasin, Samvirke.

"Jeg havde ellers – på Coops opfordring – takket ja til at påtage mig opgaven med at drive kommunikationen dér. Men forløbet efter ansættelsen gjorde det klart, at det ikke var muligt at få den rigtige tillid," skriver hun. 

Opsigelsen hos Banedanmark kom efter, at hun var blevet kritiseret for hendes ledelsesstil af tidligere og nuværende medarbejdere i Banedanmark.

Kritikken gik på et dårligt psykisk arbejdsmiljø under hendes ledelse, mistillid og micromanagement. Samtidig var 14 ud af 16 medarbejdere i afdelingen stoppet eller opsagt, siden Katja Dahlberg tiltrådte, først som kommunikationschef og senere som kommunikationsdirektør i Banedanmark.

Nu har Katja Dahlberg valgt at trække opsigelsen tilbage og fortsætter derfor som kommunikationsdirektør hos Banedanmark.

"Vi har været igennem en krævende, men nødvendig turnaround, organisationen har været gennem sparerunder og været ramt af corona, men er kommet ud bedre end nogensinde," skriver Katja Dahlberg. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024