L 158 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker).

Lovforslaget indebærer en række tilpasninger af det nuværende patientklage- og erstatningsområde, med det formål at gøre det mere gennemskueligt for klagere, behandlingssteder og sundhedspersoner samt sætte øget fokus på læring og det organisatoriske ansvar. Konkret indebærer forslaget at

- patientklager fremover skal starte som forløbsklager, og at der først, hvis der gives kritik i en forløbsklage, eller der foreligger skærpende omstændigheder, kan føres en disciplinærnævnssag mod enkelte sundhedspersoner.

- Danske Patienter får til opgave at drive bisidderordningen permanent.

- Patienterstatningen får mulighed for på vegne af ankenævnet at træffe afgørelse i erstatningsankesager, hvor afgørelsen ikke giver anledning til tvivl.

- Det Rådgivende Praksisudvalg afvikles.

- ejerskifte i en tandlægeklinik afbureaukratiseres med henblik på at smidiggøre overdragelse af tandlægejournaler.

Det foreslås, at loven træder i kraft pr 1. juli 2024.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024