Løkke tror ikke på EU’s flygtningefordeling

TOPMØDE: Obligatorisk fordeling af flygtninge i EU er ikke den rette vej at gå, lyder det fra statsministeren forud for et topmøde, hvor EU-cheferne er rygende uenige om Unionens flygtningepolitik.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er torsdag og fredag til EU-topmøde i Bruxelles, hvor en af de store diskussioner vil være medlemslandenes syn på EU's nye asylpolitik.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er torsdag og fredag til EU-topmøde i Bruxelles, hvor en af de store diskussioner vil være medlemslandenes syn på EU's nye asylpolitik.Foto: /ritzau/AP/Julien Warnand
Amalie Bjerre ChristensenRikke Albrechtsen

BRUXELLES: Der blev lagt i kakkelovnen til lidt af et opgør, da EU’s stats- og regeringschefer torsdag ankom til et topmøde, hvor de skal forsøge at finde en vej ud af det hængedynd, som EU’s asylpolitik siden den store flygtningekrise for to år siden har siddet fast i.

I hjertet af konflikten ligger et forslag om tvungen omfordeling af flygtninge, hvis der igen opstår et pludselig uventet pres på et medlemsland.

Lignende forslag om at omfordele i alt 160.000 flygtninge blev tvunget igennem mod en række østeuropæiske landes vilje. Forsøget på at gøre en sådan ordning mere permanent har vist sig at være snart sagt umuligt.

En ædruelig analyse
Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har i et brev til de 28 EU-chefer forud for mødet sat en del sind i kog ved at kalde sådanne kvoter “splittende” og “ineffektive”, hvilket en del af mødets deltagere læste som en underkendelse af den rolle, som EU-samarbejdet spiller på området.

Fakta
Danmarks EU-forbehold 
Danmark står uden for EU-samarbejdet på disse områder
  • Den fælles forsvarspolitik
  • Det økonomiske og monetære samarbejde (euroen)
  • Retsområdet, når samarbejdet kræver afgivelse af suverænitet
  • Unionsborgerskabet. Dette forbehold er dog uden praktisk betydning, da det senere er blevet indskrevet i traktaterne, at nationale statsborgerskaber har forrang for unionsborgerskabet for alle EU-borgere.

Men den danske statsminister ligger meget på linje med EU-formanden.

"Jeg synes, Tusk har givet en rimelig ædruelig analyse af, hvor vi er henne i den sag," sagde Lars Løkke Rasmussen (V) ved ankomsten til mødet.

"Jeg tror heller ikke meget på det som noget virksomt værktøj."

Statsministeren understreger, at Danmark via sit retsforbehold ikke formelt kan deltage fuldt i diskussionerne. Men han lægger ikke skjul på, at han ikke mener, at kvoter er den rette vej at gå.

"Jeg har jo helt tilbage fra 2015, hvor der gik hul på Europa, sagt, at det er det forkerte hjørne at starte i. Vi skal ikke tale om, hvordan vi fordeler "problemet" mellem os - vi skal tale om, hvordan vi gør problemet mindre," siger Lars Løkke Rasmussen.

Svensk og tysk modstand
Det var dog langt fra alle EU’s ledere, der var så positive over for Tusks udmeldinger.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, gjorde klart, at han kommer til at markere over for Tusk, at han er gået over stregen ved at blande sig i noget, som i sidste ende er landenes beslutning og ikke hans.

"Jeg mener, at det var forkert af ham at udtrykke det på den måde, for det giver ikke udtryk for det, som flertallet synes. For flertallet synes, at vi skal have en sådan ordning på plads," sagde Stefan Löfven på vej ind til mødet.

Her lagde han også vægt på, at EU-landene ikke bare kan styrke grænsekontrollen og tro, at det er nok til at undgå at skulle håndtere flygtningeproblematikken.

"Vi har også et ansvar for at tage imod mennesker, der har brug for at søge asyl. Det er en international forpligtelse. Vi kan få yderligere konflikter i nærheden eller naturkatastrofer, som gør, at mennesker har brug for at flygte. Der har vi et fælles ansvar. Og der findes ikke noget land, som kan sige, at de har ikke det ansvar," siger Löfven.

Samme linje lagde den tyske kansler, Angela Merkel, sig på.

"Set med mine øjne, har vi ikke kun brug for solidaritet i reguleringen og kontrollen af migration ved de ydre grænser. Det er godt og vigtigt, men vi har også brug for solidaritet inden for Unionens rammer. Selektiv solidaritet kan efter min mening ikke eksistere blandt medlemslandene," sagde den tyske kansler, da hun ankom til topmødet.

Splittelse mellem øst og vest
På vej ind til topmødet uddybede Tusk dog, hvordan spørgsmålet om migration har splittet EU-landene i øst og vest.

"Denne opdeling er ledsaget af følelser, som gør det svært bare at finde et fælles sprog og rationelle argumenter for debatten. Det er derfor, vi skal arbejde på vores sammenhold mere intenst og mere effektivt end tidligere," lød det fra Donald Tusk inden torsdagens møde blandt EU’s stats- og regeringschefer.

Ligesom den danske statsminister, ser Polens nye premierminister, Mateusz Morawiecki, også landsfællen Donald Tusks syn på kvotesystemet som et billede på virkeligheden.

"Jeg glæder mig over, at formanden for Det Europæiske Råd begynder at tale i konteksten af flygtninge, ligesom Polen taler om det her problem. Vi vil hjælpe mennesker, der er berørt af krig, i deres hjemlande, hvor hjælpen er mere effektiv," lød det fra premierministeren.

Selvom EU’s stats- og regeringsledere ikke skal nå frem til forkromede konklusioner om EU’s fremtidige migrationspolitik på mødet, skal diskussionerne vise, hvor knasterne mellem landene ligger. Det skal lede til en proces, som gør EU’s stats- og regeringschefer i stand til at lægge linjen ved et topmøde til juni 2018.

Herefter skal den enighed forplantes til de igangværende forhandlinger på ministerplan, og først derefter begynder de endelige forhandlinger med Europa-Parlamentet. Derfor er det ifølge EU-kilder ikke sikkert, at en aftale om et nyt europæisk asylsystem vil ligge klar på denne side af Europa-Parlamentsvalget, der finder sted i 2019.

Dokumentation

Sådan forløber topmødet

Torsdag
EU-cheferne samles torsdag eftermiddag. Som sædvanlig kommer Europa-Parlamentets formand på et kort visit, før det egentlige møde går i gang med blandt andet en opfølgning på det sociale topmøde i Gøteborg i sidste måned, hvor der også blev talt kultur og uddannelse.

Derefter er EU’s forsvarssamarbejde på programmet. NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, deltager i den del, hvor 25 af de 28 ledere også vil markere starten på EU’s nye forsvarssamarbejde, det såkaldte PESCO.

Derefter går lederne til middag, hvor de vil diskutere en række udenrigsemner, herunder blandt andet forlængelse af de økonomiske sanktioner mod Rusland, samt amerikanernes anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Den egentlige hovedret bliver dog en diskussion om migration. Her er lederne blevet bedt om at forholde sig til tre ting. Formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har lagt op til en ”åben og ærlig debat”, hvilket er kodeord for, at det kan blive grimt.

Fredag
Briterne glimrer ved deres fravær på topmødets anden dag, der starter med et eurotopmøde i såkaldt inklusivt format – hvilket betyder, at alle andre end Theresa May er inviteret. Her skal EU-cheferne tale om, hvordan det økonomiske samarbejde skal se ud i fremtiden. Både EU-Kommissionen og den franske præsident er kommet med storstilede ideer. Men fokus bliver mere snævert. Nemlig på færdiggørelse af bankunionen og omdannelsen af eurolandenes pengetank, ESM’en, til en såkaldt Europæisk Valutafond.

Efterfølgende vender opmærksomheden sig mod briternes exit fra Unionen, hvor de 27 vil konstatere, at der med sidste uges aftale med briterne om vilkårene for skilsmissen er opnået det magiske ”tilstrækkeligt fremskridt” til, at forhandlingerne kan overgå til også at handle om det fremtidige forhold. Landene vil dog samtidig gøre klart, at det i første omgang kun er den overgangsperiode på omkring to år, som de giver grønt lys til at starte forhandlingerne om. En bredere aftale må vente til efter marts.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024