Analyse af 
Jakob Nielsen

Mette Frederiksen har kurs mod Lars Løkkes berygtede kælder

Mange tror, at Socialdemokratiet bluffer med ønsket om en bred regering. Men en SM-regering kan også være en måde at sætte de Radikale uden for indflydelse – og det er måske en pris, Mette Frederiksen er klar til at betale. Løkke og Frederiksen er blevet hinandens skæbne. 

Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) hilser på hinanden, efter valget lige er udskrevet. Nogle dage inde i valgkampen er de begyndt at tale sig tættere på hinanden.
Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) hilser på hinanden, efter valget lige er udskrevet. Nogle dage inde i valgkampen er de begyndt at tale sig tættere på hinanden.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen er begge gået ind i valgkampen med et ønske om en bred regering.

Begge bliver beskyldt for at bluffe i forsøget på at score stemmer på midten.

Men bluf eller ej, så er Frederiksen og Løkke i denne valgkamp blevet hinandens skæbne. For deres fælles ønske om en bred regering kan formentlig kun opfyldes, hvis de gør det sammen.

Og hvad der måske er vigtigere: valget kan også meget nemt falde ud på en måde, hvor deres bedste chance for at komme i regering er ved at gå sammen.

For Mette Frederiksen indebærer den mulige alliance med Lars Løkke Rasmussen samtidig en meget vigtig sidegevinst: den kan for andet valg i træk gøre det muligt for hende at holde Radikale ude af ministerkontorerne.  

Det bliver hverken nemt eller billigt for nogen af parterne. Men valgkampens første dage har alligevel antydet, at Socialdemokratiet og Moderaterne holder dørene åbne for hinanden.

Mette Frederiksen har talt for flere økonomiske reformer og ligefrem bebudet en ”helhedsplan” – hvilket netop var navnet på den økonomiske reformpakke, som Løkke forgæves forsøgte at finde flertal for efter valget i 2015.

{{toplink}}
Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Seneste fra Christiansborg

Læs også

Lars Løkke har for sin del bebudet, at han er klar til at kigge på sygeplejerskernes grundløn i en samlet redningsplan for det danske sundhedsvæsen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024