Formand på plads i Miljø- og Fødevareklagenævnet
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har udpeget formanden for det nye Miljø- og Fødevareklagenævn. Professor i miljøret, Birgitte Egelund Olsen, får posten.
![Kiki Qvistgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4943-kiki-qvistgaard-2-48.jpg)
Kiki Qvistgaard
FagdebatredaktørDet nye Miljø- og Fødevareklagenævn, der får til huse i Viborg, får professor i miljøret, Birgitte Egelund Olsen fra Aarhus Universitet, som formand. Det er erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der har udpeget formanden.
Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
49-årige Birgitte Egelund Olsen er i forvejen næstformand i Energiklagenævnet. I Miljø- og Fødevareklagenævnet får hun selskab af to medlemmer, fire lægemedlemmer samt seksten sagkyndige medlemmer.
Det forventes, at Miljø- og Fødevareklagenævnet kommer til at behandle omtrent 2.000 sager årligt. Nævnet blev oprettet i efteråret 2016 som led i en aftale mellem Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Dansk Folkeparti.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/11664/birgitte-egelund-olsen.jpg)