Ny Venstre-borgmesterkandidat i Skanderborg Kommune
D. 14. marts skal der vælges ny borgmesterkandidat i Skanderborg Kommune. Bestyrelsen i Venstres kommuneforening meddeler mandag aften, at de vil indstille Esben Karstensen.
![Jens Claudi](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4868-jens-claudi-2-48.jpg)
Jens Claudi
RedaktionsassistentEsben Karstensen bliver indstillet som borgmesterkandidat for Venstre i Skanderborg Kommune. Det meddeler bestyrelsen i Venstre kommuneforening i en pressemeddelelse.
”Venstres bestyrelse har med indstillingen af Esben Karstensen valgt en profil med erfaring fra lokalpolitik, relationer til ledende personer i Venstre og ledelseserfaring fra erhvervslivet," siger Jens Erik Sørensen, formand for Venstre i Skanderborg.
Esben Karstensen har siden 1999 været direktør for flødebollefabrikken Elvirasminde. Han har i to perioder siddet i Præstø Byråd og tidligere været amtsformand for Venstre i Storstrøms Amt og medlem af Venstres hovedbestyrelse.
Esben Karstensen skal ved kommunalvalget i 2017 tage kampen op mod borgmester Jørgen Gaarde (S).
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/3744/joergen-gaarde.jpg)