Nyt bestyrelsesmedlem i Finanstilsynet trækker sig
Troels Ørting trækker sig som bestyrelsesmedlem i Finanstilsynet efter mindre end en uge.
Marie Nissen
RedaktionsassistentErhvervsminister Simon Kollerup (S) udpegede onsdag fire nye bestyrelsesmedlemmer i Finanstilsynet. Nu trækker et af de nye medlemmer Troels Ørting sig.
Troels Ørtings beslutning om at forlade posten kommer i kølvandet på en historie fra Finanswatch, der beskriver, hvordan Ørting spillede en rolle i en britisk bankskandale.
Ifølge Finanswatch assisterede Troels Ørting topchefen i en ulovlig jagt på en whistleblower. Det endte i en skandale og store millionbøder.
"Jeg har noteret mig den seneste omtale i pressen. Selv om der ikke er hold i den kritik, der rejses, så er jeg kommet frem til, at det ikke skal stå i vejen for det vigtige arbejde i Finanstilsynet i de kommende år. Jeg har derfor meddelt Erhvervsministeriet, at jeg trækker mig fra bestyrelsen," siger Troels Ørting i en meddelelse fra Finanstilsynet.
Troels Ørting er blandt andet tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste og Europol. I dag er han bestyrelsesformand i et særligt råd om cybersikkerhed i World Economic Forum.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/6245/troels-oerting-joergensen.jpg)