Om  
Pilou Asbæk

Pilou Asbæk melder sig ind i Socialdemokratiet

'Borgen'-skuespiller Pilou Asbæk har meldt sig ind i Socialdemokratiet. Han ønsker at ændre deres flygtningepolitik indefra, skriver han på Twitter.

Pilou Asbæk ønsker at ændre partiets flygtningepolitik indefra.
Pilou Asbæk ønsker at ændre partiets flygtningepolitik indefra.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Jonas Fredborg

Skuespilleren Pilou Asbæk har meldt sig ind i Socialdemokratiet.

Det skriver han i et opslag på Twitter.

”Der blev sagt, if you can’t join them, beat them. Jeg tænker omvendt. Join them, talk to them. Så nu har jeg altså meldt mig ind i Socialdemokratiet for at tale deres flygtningepolitik imod indefra”, skriver Pilou Asbæk i tweetet.

Det er ikke første gang, at 'Borgen'-skuespilleren blander sig i den politiske debat. I 2021 kritiserede han regeringens flygtninge- og udlændingepolitik i en kronik i Berlingske. Han håber nu selv at kunne påvirke politikken med sin indmeldelse i partiet.

Pilou Asbæk er uddannet fra Statens Teaterskole. Han har gjort sig bemærket både herhjemme og i udlandet med roller i flere store film og tv-serier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pilou Asbæk

Skuespiller
Statens Teaterskole (2008)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024