Rosenkrantz-Theil afviser at sænke niveauet i matematik

Et udkast til en ny læreplan lægger op til at sænke matematikniveauet i gymnasiet. Børne- og undervisningsministeren beroliger dog bekymrede partier og aktører. Regeringen ønsker ikke at sænke niveauet, fastslår hun.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

”Stands den stille amputation af gymnasial matematik”.

Sådan lød det i et opråb fra flere matematikere tidligere på ugen i Berlingske Tidende.

De reagerede på et nyt læreplansudkast fra Børne- og Undervisningsministeriet, som ifølge matematikerne lægger op til at sænke matematik-niveauet på stx og hf.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger imidlertid nu til Altinget Uddannelse, at kritikerne er en postgang for tidligt ude.

Det omtalte læreplansudkast er nemlig slet ikke nået til ministerens bord endnu.

”Det skulle stå krystalklart, at der ikke er nogen politisk efterspørgsel – fra regeringen eller andre partier – efter at sænke matematikniveauet.”

Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og undervisningsminister

”Der er simpelthen ikke lavet et færdigt politisk oplæg til mig endnu. Så det er helt præmaturt i forhold til, at dem, der sidder og arbejder med det i styrelsen, ikke ikke er klar til at forelægge noget for mig endnu,” siger hun.

Hvis udkastet skulle ende hos Pernille Rosenkrantz-Theil med det indhold, kritikerne angriber, så er hendes holdning klar:

”Jeg kan sige som politisk signal, at regeringen ikke er indstillet på at gå videre med et oplæg, som eksempelvis involverer, at man sænker niveauet for matematik A. Når man ser på de ting, Matematikkommissionen også har budt ind med, så er det slet ikke det, der ligger i kortene.”

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024