Analyse af 
Erik Holstein

Rwanda-modellen blev kaldt et bluffnummer, men kan snart blive til virkelighed

Efter Storbritanniens asyl-aftale med Rwanda håber den danske regering at kunne præsentere en lignende aftale inden valget. Hverken FN, EU-kommissionen eller den afrikanske union ser ud til at kunne forpurre planerne.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen forhandlede sidste år med den rwandiske regering i Kigali.
Udlændingeminister Mattias Tesfaye og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen forhandlede sidste år med den rwandiske regering i Kigali.Foto: Rwanda Ministry of Foreign Affairs & International Cooperation
Erik Holstein

”Et luftkastel, et totalt fantasifoster, en ren illusion, et bluffnummer.”
Der blev ikke sparet på hån, spot og latterliggørelse fra politiske iagttagere og politikere fra andre partier, da Socialdemokratiet i 2018 fremlagde sin ”helhedsplan for dansk udlændingepolitik”. Planen havde overskriften ”retfærdig og realistisk”, men var ifølge kritikerne både uretfærdig og urealistisk.

Kernen i planen er oprettelse af danske asylcentre i den tredje verden, hvor spontane asylansøgere skal overføres til. Planen er, at asylansøgerne ikke alene skal have behandlet asylansøgningen i tredjelande, men også blive der, såfremt de får tilkendt asyl.

Danmark skal så udelukkende tage kvoteflygtninge – og flygtninge fra det europæiske nærområde som aktuelt Ukraine, hvorfra den danske regering har erklæret sig villig til at tage mindst 100.000 flygtninge.

Forslaget er en hjørnesten i den nye socialdemokratiske udlændingepolitik.
Partiet ønsker helt at standse for trafikken af spontane asylansøgere uden for Europa, så man politisk kan styre, hvor mange flygtninge Danmark skal modtage fra den tredje verden. Det, mener regeringen, er nødvendigt for at bevare den sociale og kulturelle sammenhængskraft i det danske velfærdssamfund.

Derudover fremhæves det humanistiske aspekt ved at stoppe menneskesmugling i livsfarlige både over Middelhavet. Men det væsentligste aspekt er og bliver ønsket om kontrol med antallet.

Manglede modtagerland
Den helt store hindring har indtil videre været at finde et land i den tredje verden, der ville huse et modtagecenter. I hvert fald indtil det blev klart, at den danske regering sidste år indgik en kryptisk samarbejdsaftale med Rwanda.

Det var ikke en decideret aftale om et modtagecenter, men Rwanda erklærede sig på det principielle plan åben for idéen.

Modellen blev med samme mødt ved bastant kritik. Såvel fra FN, EU-kommissionen og den Afrikanske Union (AU), der kaldte forslaget for ”fuldstændig uacceptabelt og xenofobisk”. Det måtte være dødsstødet til de danske planer, mente flere asyleksperter.

Men AU er en papirtiger uden reel magt. Det demonstrerede Rwandas leder Paul Kagame i sidste uge, da han indgik en aftale med Storbritannien om lige præcis et modtagecenter på rwandisk jord.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024