Seniorforsker: Rusland og Kinas parløb i Arktis giver Nato dundrende hovedpine

Kina er i færd med at konstruere landets tredje isbryder. Landet råder også over "heavy lift"-skibe, som betyder, at Kina selv kan udføre bjærgningsoperationer.

Med adgang til reparations- og genforsyningsfaciliteter i Ruslands arktiske havne kan Kina egenhændigt operere langs Ruslands arktiske kystlinje fra øst til vest.

Desuden har Kina opsendt en polar satellit, der leverer værdifulde data om bevægelser i havisen, hvilke aktører der opererer i området og meget andet, der bidrager til Kinas situationsbillede. Og om fem til ti år vil Kina kunne passere langs Ruslands arktiske kystlinje fra øst til vest med lydløse atomdrevne og -bevæbnede ubåde.

Om fem til ti år vil Kina kunne passere langs Ruslands arktiske kystlinje fra øst til vest med lydløse atomdrevne og -bevæbnede ubåde.

Liselotte Odgaard
Senior Fellow, Hudson Institute

Det kinesisk-russiske samarbejde betegnes nogle gange som et storebror-lillebror forhold, hvor Ruslands voksende afhængighed af Kina betyder, at den politiske ledelse i Beijing i betydeligt omfang kan presse Rusland til at følge en kinesisk dagsorden.

Selvom magtbalancen over tid ændrer sig i Kinas favør, så er styrken i det strategiske partnerskab den gensidige accept af, at Moskva og Beijing har delvist forskellige geopolitiske dagsordener, der ikke altid harmonerer for i stedet at fokusere på de områder, hvor fælles interesser dominerer.

Kina har i tiden efter Den Kolde Krig forstået at udvise tilbageholdenhed i forholdet til Rusland og demonstreret, at Beijing ikke har intentioner om at kontrollere Ruslands strategiske linje. Det ville være kontraproduktivt i forhold til Kinas interesse i, at Rusland fortsat udgør en militær trussel mod USA og dets europæiske allierede.

Kina er ikke kendt for at bruge hård magt. I stedet bruger Kina typisk økonomisk magt som middel til politisk indflydelse. Kina har ikke interesse i at åbne en ny europæisk flanke mod det amerikanske alliancesystem i en tid, hvor Beijing har fokus på at udbygge sin evne til magtprojektion i det asiatiske nærområde.

I stedet er det i Kinas interesse at bruge sin finansielle og teknologiske tyngde til at sikre, at Rusland forbliver en magtfaktor, der binder betydelige ressourcer i USA og Europa til afskrækkelse af Moskva.

Mangel på arktiske kapaciteter

Den russisk arktiske region har stor økonomisk og militær betydning for landet. Samtidig står Vesten overfor et Rusland, der føler sig sårbart i takt med, at klimaforandringer skaber mere trafik langs landets arktiske kystlinje, og dermed også gør det sværere for Rusland at bevare kontrollen i området og beskytte strategiske økonomiske og militære ressourcer mod fjendtlige aktører.

Et nervøst Rusland understreger vigtigheden af, at afskrækkelse af trusler fra Rusland etableres uden unødige provokationer og med klar signalgivning for at undgå utilsigtet voldsanvendelse og konflikt.

Det russisk-kinesiske samarbejde om en styrket forsvarsposition i Arktis udgør en udfordring for USA såvel som for de øvrige arktiske nationer. Imidlertid afspejler situationens alvor sig ikke i landenes forsvar, i hvert fald ikke endnu.

Selvom der spenderes flere penge på forsvar, går forholdsvis få ressourcer til Arktis. I USA har både hæren, flåden, flyvevåbnet, kystvagten og marinekorpset udgivet Arktis-strategier, men det afspejles ikke i værnenes Arktis kapaciteter.

I dag består USA's arktiske tilstedeværelse primært af ubåde og P-8A maritime patruljefly med anti-ubådsudrustning. Men USA mangler overfladefartøjer, der kan demonstrere aktiv tilstedeværelse og vilje til at forsvare territorium og maritime zoner mod fjendtlige udfordringer.

USA mangler overfladefartøjer, der kan demonstrere aktiv tilstedeværelse og vilje til at forsvare territorium og maritime zoner mod fjendtlige udfordringer.

Liselotte Odgaard
Senior Fellow, Hudson Institute

USA er ikke alene om at mangle overfladeskibe til patruljering og suverænitetshåndhævelse. Canada, Kongeriget Danmark og Norge har samme problem.

Island forlader sig på allieredes forsvarsindsats, da landet alene har beskedne kystbevogtningskapaciteter. Finland og Sverige grænser ikke op til Ishavet og har derfor næppe tænkt sig at investere i flådekapaciteter. Canadas projekt med at bygge overfladeskibe tegner til at blive en bommert med store budgetoverskridelser og stærkt forsinkede leveringstider.

Dansk og norsk flådeplan indgyder håb

Hverken Norge eller Danmark har isforstærkede fregatter med anti-luft og anti-ubådsudrustning, der kan opspore russiske ubåde, der sejler fra Barentshavet ved Nordnorge og ud i Atlanterhavet.

Norges tolvårsplan for forsvaret, der blev lanceret i maj 2024, budgetterer med indkøb af fem ubåde og fem nye fregatter. Det danske nationale partnerskab for det maritime område består af et bredt udsnit af ministerielle, finansielle, militære, industrielle, arbejdsmarkeds- og forskningsrepræsentanter.

Partnerskabet vurderede i maj 2024, at det er muligt at producere krigsskibe i Danmark. De har dog ikke udtalt sig om behovet for krigsskibe, men en implikation kunne være politisk erkendelse af, at der er behov for et større antal krigsskibe til permanent indsættelse i Danmarks nærområde og Atlanterhavet.

Den langsigtede flådeplan, som partnerskabsrapporten lægger op til, skaber perspektiver om nye flådekapaciteter i Arktis. De norske og danske udmeldinger giver håb om, at i hvert fald nogle af hullerne i Natos arktiske forsvar bliver lukket inden for det næste årti.