Sociolog til Roger Buch: Du har et ensidigt syn på ligestilling

Statistik over muligheder 

Buch gør sig dermed til talsmand for en idé om ligestilling, man med udgangspunkt i begrebsparret resultatlighed og mulighedslighed kan kalde resultatligestilling.

Resultatligestillingen fokuserer, som Buch, på, at statistikker over mænd og kvinders andele går mod 50/50 og betragter det som et problem, hvis det ikke er tilfældet.

Over for resultatligestillingen står mulighedsligestillingen, der vægter, at mænd og kvinder sikres lige muligheder, men accepterer, at mænd og kvinder ikke altid træffer de samme valg, samt at statistikker over mande- og kvindeandele vil afspejle sådanne forskelle.

Resultatligestilling og mulighedsligestilling fører til meget forskellige opfattelser af, hvad ligestillingsproblemer er, også i forhold til politiske valg.

Tobias Petersen
Sociolog og forfatter

En aktuel repræsentant for denne position er Liberal Alliances ligestillingsordfører, Sólbjørg Jakobsen.

Resultatligestilling og mulighedsligestilling fører til meget forskellige opfattelser af, hvad ligestillingsproblemer er, også i forhold til politiske valg.

Resultatligestillingstænkere som Buch fokuserer ensidigt på de endelige udfald, mens mulighedsligestillingstænkere fokuserer på, om mænd og kvinder har de samme muligheder for at melde sig ind i parter og stille op til valg.

Den største og enkleste barriere

Buch nærmer sig et sted en erkendelse af sin positions begrænsninger:

"Den største og enkleste barriere for ligestilling er, at kvinder i mindre grad melder sig ind i partierne. Hele 68 procent af partimedlemmerne i Danmark er mænd. Og hermed stemmer tallene jo egentlig – andelen af kvinder i politik afspejler meget præcist andelen af kvinder i partier," skriver han.

En tilsvarende erkendelse gjorde Buch sig i 2020. Dengang fortalte han Altingets læsere, at der først "vil være ligestilling ved kommunalvalget i 2089, hvis udviklingen fortsætter i samme snegletempo som de seneste syv valg" (bemærk igen den implicitte resultatligestillingstanke).

For i sin analyse beskrev Buch, at kvinder udgjorde cirka en tredjedel af partiernes medlemmer, cirka en tredjedel af partiernes kandidater og fik cirka en tredjedel af vælgernes stemmer.

"Kvinder er faktisk mindre aktive partimedlemmer end mænd. Og i virkeligheden afspejler opstillingsprofilen med 32 procent kvinder næsten på decimaler kvinders andel af partimedlemmerne", skrev Buch, tilsyneladende overrasket, og fortsatte:

"Kan man forvente flere kandidater, når der er så få kvinder i partiernes medlemslister? Partierne har et ansvar for rekruttering af kvinder som medlemmer og kandidater, men kvinder har også et ansvar for at melde sig ind og være aktive i partierne."

Nærmere kom Buch dog ikke, og det gør han heller ikke i dag.

Hvorfor bliver kvinderne væk? 

I sit aktuelle indlæg oplister han fire løsninger på det fravær af ligestilling, altså resultatligestilling, han identificerer:

"Partierne kunne placere kvinder højere på opstillingslisterne, kvinder i partierne kunne mase mere på, medierne kunne sætte fokus på manglende ligestilling, og vælgerne kunne stemme målrettet på kvinder."

En anden mulighed er, at kvinder i ringere grad end mænd vil acceptere den usikkerhed, politiske hverv indebærer.

Tobias Petersen
Sociolog og forfatter

Af de fire løsninger handler kun én om kvinders ageren. Det er først og fremmest partierne, medierne og vælgerne, der skal løse kvinders problem, ikke kvinderne selv. Selv om den væsentligste årsag til kvinders lavere andel med Buchs egne ord som nævnt er kvinders adfærd:

"Den største og enkleste barriere for ligestilling er, at kvinder i mindre grad melder sig ind i partierne."

Årsagerne til denne forskel er der ingen, der kender med sikkerhed.

I mange partier er mulighederne for avancement bedre for kvinder end for mænd, fordi partierne har flere mandlige end kvindelige medlemmer og stiler mod at leve op til resultatligestillingens 50/50-ideal.

Som Mette Frederiksen (S) sagde allerede i 2006 i bogen Borgens Dronninger: "Der er ingen tvivl om, at det er en fordel at være ung kvinde i dansk politik i dag. De, der siger det modsatte, lyver."

Så hvorfor bliver kvinderne væk?

Det er muligt, at unge kvinder i større grad end unge mænd frastødes af den hårde tone på sociale medier, som for kvinders vedkommende ofte angår deres udseende og deres køn.

En anden mulighed er, at kvinder i ringere grad end mænd vil acceptere den usikkerhed, politiske hverv indebærer.

En tredje er, at de i ringere grad ønsker at bruge den tid, politik kræver. En tid, som for de fleste politikeres vedkommende ikke tilbringes i spændende, ideologiske partilederdebatter, men i kedelige møder om kedelige emner på kedelige kommunekontorer på kedelige tidspunkter af dagen. Det vil ikke være mærkeligt, hvis der er forskelle på mænd og kvinders præferencer i forhold til disse og andre faktorer.

Kun den, der tror, at mænd og kvinder er ens, vil lade sig overraske over, at mænd og kvinder prioriterer forskelligt.

Tobias Petersen
Sociolog og forfatter

Kun den, der tror, at mænd og kvinder er ens, vil lade sig overraske over, at mænd og kvinder prioriterer forskelligt.

Lige muligheder eller lige resultater

Der kan være mange grunde til at ønske flere kvinder i politik.

Men det er en svaghed ved den offentlige debat om politik og ligestilling, at den så sjældent berører sine præmisser, for det er her, den egentlige uenighed og diskussion skal findes og føres.

Ønsker vi et samfund med lige muligheder, må vi acceptere forskelle i resultater. Ønsker vi et samfund med lige resultater, må vi acceptere forskelle i muligheder.

Roger Buch hælder mod det sidste. Det ville være spændende at læse hvorfor.