Spørgsmålene står i kø efter DSB-fyring

"Et vanskeligt år for DSB". Sådan indleder DSB sit 2010-årsregnskab, som måske symptomatisk blev fremlagt med en dags forsinkelse.

Regnskabet fortæller om en passagertilvækst på 4 procent og et overskud på 173 millioner - 287 millioner lavere end året før. Det er imidlertid ikke regnskabstallene, som har påkaldt sig opmærksomhed. Det har derimod en påtegning fra Rigsrevisionen om, at det ikke kan dokumenteres, at DSB's transaktioner med DSBFirst er gået rigtigt til.

Den sag rejser nu en række spørgsmål på Christiansborg.

Flere undersøgelser 
Sagen drejer sig især om, hvorvidt DSB har betalt for meget i godtgørelse til DSBFirst i forbindelse med, at DSB overtog vedligeholdelsen af en række tog ved Helgoland - en opgave som i en periode havde været udliciteret til DSBFirst. I værste fald er skatteyder-penge uberettiget gået til DSBFirst, som betjener Kystbanen og en række strækninger i Sverige.

"Når Rigsrevisionen udtaler forbehold, er det meget alvorligt," sagde DSB's bestyrelsesformand, Mogens Granborg, da regnskabet blev fremlagt fredag.

Han understregede, at DSB endnu ikke ved, om der er foregået noget ulovligt, idet revisionen alene påpeger, at der ikke er dokumentation for, at transaktionerne er foregået ordentligt. DSB har nu iværksat en undersøgelse af forløbet, som ventes klar i august.

Også transportminister Hans Christian Schmidt (V) har sammen med forligskredsen (V,K,DF og R) sat gang i en undersøgelse, som skal kulegrave økonomien i DSBFirst.

"Jeg føler mig ikke sikker på økonomien i DSBFirst. Derfor skal KPMG vurdere økonomien i DSB' tilbudsgivning for Øresundstrafikken og udviklingen, siden strækningen blev konkurrenceudsat," siger ministeren til Jyllands-Posten.

I forligskredsen afventer man nu undersøgelserne.
"Hvis der er sket det, at man har overført gode danske skattekroner til at køre tog i udlandet, så er det meget alvorligt. Men vi ved ikke, hvad der er foregået, så derfor afventer jeg kulegravningen," siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Også Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, afventer redegørelsen, men påpeger, at sagen kan få betydning for, om DSB skal fortsætte som en selvstændig offentlig virksomhed.

"Måske skal DSB tilbage til at være statsejet, så vi har styr på, hvad borgernes skattekroner bliver brugt til," siger han.

Hvem vidste hvad? 
I oppositionen rejser flere ordførere spørgsmålet om, hvem der vidste hvad hvornår. Mogens Granborg sagde på pressemødet, at han først fik kendskab til sagen den 22. februar. Samme dag som den adm. direktør, Søren Eriksen.

Men på Christiansborg undrer Enhedslistens trafikordfører, Per Clausen, sig. Allerede i december 2009 spurgte han den daværende transportminister Lars Barfoed (K), om der forekom krydssubsidiering (økonomisk, materielt, logistisk mv.) fra DSB til DSBFirst. Det afviste ministeren:

"Nej. Eventuelle overførsler fra DSB SOV til DSBFirst skal ske efter bestemmelserne i de konkurrenceretlige retningslinjer for DSB," lød det i svaret.

I de følgende måneder fulgte Per Clausen op med yderligere spørgsmål, som i særlig grad fokuserede på situationen ved Helgoland. Blandt andet spørger Per Clausen til, om DSB har fået øgede omkostninger, efter DSBFirst har overtaget vedligeholdelsesopgaven, ligesom han spørger til, hvordan DSBFirst afregnes for at reparere tog for DSB.

I en række tilfælde svarer Barfoed blot: "Det kan jeg ikke svare på."

I dag siger Per Clausen:
"Det virker som om, at skiftende ministre har haft behov for ikke at vide noget, og derfor har man ikke gravet i de spørgsmål, som er kommet. Havde man gravet i sagen, så kunne problemerne på Kystbanen være blevet forstærket, fordi det ville være sværere at få Kystbanen til at køre som planlagt, hvis DSB ikke fik mulighed for at subsidiere DSBFirst," siger han og understreger, at DSB må have været klar over, at man betalte for høj en pris, da man købte vedligeholdelsesopgaven tilbage fra DSBFirst.

"Derfor er det lidt ubegribeligt, at bestyrelsen slipper for tiltale," siger han.

Også Anne Baastrup undrer sig.
"Er det rigtigt, at ministeren ikke har vidst noget før?" spørger hun og peger der ud over på spørgsmålet om, hvordan prisen på tilbagekøbet af vedligeholdelse blev fastsat.

"Har DSB's bestyrelse haft onde hensigter om at overføre penge til DSBFirst? Og er prisen blåstemplet af en revisor? Hvis en revisor har sagt god for prisen, så har jeg svært ved at se, hvorfor Søren Eriksen skulle stilles til ansvar," siger hun.

I Børsen afviser Mogens Grønborg, at bestyrelsen i længere tid kunne have haft kendskab til de alvorlige problemer, som førte til revisorpåtegningen, ligesom transportministeren henholder sig til, at der indtil i år har været en blank påtegning fra DSB's revisorer.

Politisk fyring eller ej? 
Sagen bliver som nævnt undersøgt, men har allerede fået konsekvenser. Dels har transportministeren besluttet, at DSB ikke må byde på kørsel i udlandet, før transaktions-sagen er undersøgt; dels blev DSB's adm. direktør Søren Eriksen torsdag i sidste uge fyret.

Hos Venstre og Dansk Folkeparti tager man bestyrelsens beslutning om at fyre Eriksen til efterretning.

"Rigsrevisionen har påpeget nogle problemer, som Søren Eriksen i sidste ende er ansvarlig for. Bestyrelsen skønnede, at man ikke længere havde tillid til Eriksen og valgte at fyre ham. Det blander jeg mig ikke i," siger Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen.

Anderledes ser SF og Enhedslisten på sagen. Her giver fyringen anledning til spørgsmål og spekulationer - ikke mindst om fyringen var politisk bestilt af transportministeren.

Anne Baastrup hæfter sig ved, at DSB's bestyrelse torsdag holdt et langt møde fra 7.30 til kl. 15, hvor man drøftede rigsrevisionens bemærkninger. Ifølge medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen var der her ikke tale om at fyre Eriksen. Tværtimod blev der aftalt et nyt møde søndag.
Efter bestyrelsesmødet var formanden og de ministerudpegede bestyrelsesmedlemmer imidlertid til møde hos transportministeren, og samme aften blev Eriksen fyret, uden at medarbejdernes repræsentanter var blevet hørt.

"Hvad blev der talt om hos ministeren? Forløbet giver anledning til en masse spørgsmål," siger Anne Baastrup.

Per Clausen er mere direkte:
"Jeg er ikke i tvivl om, at denne handling er inspireret af ministeren," siger han og understreger, at fyringen kan være berettiget, hvis der er foregået noget ulovligt.

"Det er ikke forkert, at transportministeren er aktiv i forhold til DSB. Jeg synes bare, at han skal stå ved det," siger Per Clausen.

Ministeren og DSB 
Både Per Clausen, Anne Baastrup og Radikales Johs. Poulsen mener, at forholdet mellem Hans Christian Schmidt og Søren Eriksen har været yderst anstrengt - og det styrker mistanken om en politisk fyring. Oppositionen mener, at ministerens utilfredshed med DSB er kommet til udtryk ved flere lejligheder, bl.a. da han lukkede DSB's mobilselskab DSB Talk og krævede en kundeombudsmand, ligesom finanslovsaftalen om at spare 300 DSB-millioner om året og kravet om mere konkurrence på strækningen mellem København og Aalborg bliver opfattet som en kamp mod DSB.

Hans Christian Schmidt afviser, at han står bag fyringen, men erkender, at han i forhold til sine forgængere er mere offensiv over for DSB.

"Men der skal man jo spørge dem, der var der før, hvorfor de gjorde sådan. Jeg har en omsorg for DSB. Og jeg ved, at passagererne forventer af mig som minister, at jeg ikke bare siger: 'Det har jeg sat nogle folk til. Jeg har ikke noget ansvar'," sagde ministeren i denne uge til Børsen.

Kristian Pihl Lorentzen afviser, at der har været tale om en politisk fyring.
"Rigsrevisor påpeger nogle problemer. Jeg kan slet ikke se, hvorfor det skulle være politisk. Det er spekulationer," siger han.

I DSB er økonomidirektør Klaus Pedersen blevet konstitueret som direktør.