Tidligere CD-profil vil i Folketinget igen
VALG: Peter Duetoft, tidligere folketingsmedlem og landsformand for Centrum-Demokraterne, stiller igen op til Folketinget. Han stiller op for Socialdemokraterne i Hjørring.
![Peter Duetoft er medlem af Hjørring byråd for Socialdemokraterne og stiller nu op til Folketinget.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/139174/18858.jpg)
![Line Jenvall](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4780-line-jenvall-2-48.jpg)
Line Jenvall
Redaktionsassistent![Lise-Lotte Skjoldan](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4778-lise-lotte-skjoldan-2-48.jpg)
Lise-Lotte Skjoldan
FagdebatredaktørPeter Duetoft (S) er valgt som folketingskandidat i Hjørring. Det skriver Nordjyske.dk.
Efter 14 dages grundig overvejelse har den tidligere CD-landsformand og medlem af Folketinget takket ja til kandidat-udfordringen og går nu efter et comeback på Christiansborg.
Peter Duetoft er gruppeformand for Socialdemokraternes byrådsgruppe i Hjørring Byråd og arbejder som international demokratiserings-ekspert. Og han ser frem til den kommende valgkamp:
"Det kommende folketingsvalg bliver langt mere holdningspræget end tidligere. Her er jeg som en fisk i vandet. Valget står nu mellem fællesskab eller egoisme. Skal man i Danmark gøre de fattige fattigere for at gøre de rige rigere – eller skal vi have et samarbejdssamfund, hvor vi hjælper i fællesskab?" siger han til Nordjyske.dk.
Tidligere har Peter Duetoft siddet i Folketinget for Centrum-Demokraterne i perioden 1988-2001. Han blev medlem af Socialdemokraterne i 2006.
Ved valget i 2011 fik Socialdemokraterne valgt seks folketingsmedlemmer i Nordjylland, nemlig Bjarne Laustsen, Orla Hav, Simon Kollerup, Rasmus Prehn, Flemming Møller Mortensen og Ane Halsboe-Jørgensen. De genopstiller alle sammen. I Altingets seneste prognoser står S til at få valgt fem nordjyske MF'er.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/193/peter-duetoft.jpg)