Trine Bramsen ansætter ministersekretær fra ligestillingsafdelingen
Fuldmægtig Jeppe Holm Nielsen bliver ministersekretær for transportminister og minister for ligestilling Trine Bramsen. I hvert fald indtil næste valg, hvor ligestillingsafdelingen måske igen skifter ministerium, skriver han.
![Jeppe Holm Nielsen skal være ministersekretær for Trine Bramsen (S).](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/259107/97693.jpg)
![Mathilde Brieghel](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5398-mathilde-brieghel-2-48.jpg)
Mathilde Brieghel
RedaktionsassistentTransportminister og minister for ligestilling Trine Bramsen (S) henter fuldmægtig Jeppe Holm Nielsen ind som ministersekretær.
Det oplyser han i et opslag på LinkedIn.
Jeppe Holm Nielsen er kandidat i global udvikling fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som fuldmægtig i ministeriets ligestillingsafdeling, der siden hans ansættelse i januar 2020 har ligget under både Miljø- og Fødevareministeriet, Beskæftigelsesministeriet og nu Transportministeriet.
Men det kan være, at det igen kommer til at ændre sig efter næste folketingsvalg, skriver han:
"Fra i dag og i hvert fald frem til valget - hvor ligestillingsafdelingen måske rykker videre til endnu et nyt ministerium - vil jeg skifte mine daglige arbejdsopgaver med nationalt og internationalt ligestillingsarbejde ud med en ny kontorplads og en stilling som ministersekretær for transport- og ligestillingsministeren," skriver Jeppe Holm Nielsen i opslaget.
Trine Bramsen overtog ressortområderne transport og ligestilling i februar 2022.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/26809/jeppe-holm-nielsen.jpg)