Valgekspert: Hvordan kunne Megafons exitpoll ramme så skævt?

Inden for valgforskningen beregner man ofte fejlprocenten, som viser hvor mange procent, man skal flytte i den enkelte måling for at få det endelige resultat. Rent teknisk gøres det ved, at man beregner halvdelen af summen af alle absolutte afvigelser mellem målingen og det endelige resultat.

Som det fremgår af tabellen, var fejlprocenten på 3,0 hos Epinion, mens den hos Megafon var på 6,9 procent. Normalt betragtes en fejlprocent på 2-3 procent ved et valg som et godt resultat, som man så må rose Epinion for, mens Megafons fejlprocent på 6,9 er mere problematisk.

Misvisende exitpolls

Man kan spørge, om det overhovedet er en god idé at lave exitpolls, når de kan ramme så skævt, som tilfældet var med Megafon denne gang. Det kan der være noget om, og det er også baggrunden for, at tv-medierne har besluttet først at bringe exitpolls, når valghandlingen er slut, så man ikke påvirker vælgerne med "fake news".

På den anden side ville det være en noget tam valgaften, hvis man ikke havde en god fornemmelse af det endelige valgresultat – det fik vi en smagsprøve på denne gang, hvor vi måtte vente lige til klokken 23, før vi kunne få de første valgaftensprognoser baseret på faktiske valgresultater.

Min egen konklusion er, at exitpolls, der først offentliggøres efter valghandlingen er slut, samt løbende valgaftensprognoser er et godt demokratisk bidrag til at skabe opmærksomhed omkring valget. Dette dog kun forudsat, at forudsigelserne har en rimelig god kvalitet.

Selv om teknikken er god nok, kan alene et for lille antal besvarelser give store tilfældige fejl.

Søren Risbjerg Thomsen
Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Det skal så lige nævnes, at det er noget vanskeligere at forudsige et EU-valg end et folketingsvalg. Forudsigelsen baseret på spørgeskemaer laves nemlig ikke ved, at man blot lægger alle besvarelser sammen, men ved en indviklet teknik, hvor man blandt andet korrigerer for manglende repræsentativitet ved at spørge, hvad man tidligere har stemt.

Problemet er her, at de fleste er mere interesserede i landspolitik end i EU-politik, og derfor bedre kan huske, hvad de tidligere har stemt ved et folketingsvalg end ved et tidligere EU-valg. Når folk spørges blot få dage før et EU-valg, er de derfor ofte tilbøjelige til at svare som om, der skulle være folketingsvalg.

Fordelen ved en exitpoll er imidlertid, at folk ikke spørges om et fremtidigt valg, men om hvad de faktisk har stemt, og exitpolls er generelt bedre end meningsmålinger forud for et valg. Det kan dog stadig være et problem, at folk har svært ved at huske, hvad de tidligere har stemt ved et fjernt EU-valg, som der skal korrigeres for.

Vi fik et lignende eksempel på dette ved kommunalvalget i 2013, denne gang med en skæv DR-prognose fra Epinion. Den efterfølgende DR-udredning viste, at problemet var, at Epinion havde inkluderet mange besvarelser fra før valgdagen i deres exitpoll.

På grund af den lavere interesse for kommunalpolitik end for landspolitik, var mange vælgere nemlig også tilbøjelige til at svare få dage før valget, som om der skulle være folketingsvalg.

Selv om teknikken er god nok, kan alene et for lille antal besvarelser give store tilfældige fejl, men interessant nok havde Megafons exitpoll ved EU-valget hele 5.800 besvarelser, mens Epinion anvendte 2.993 besvarelser. Så det store antal besvarelse burde – alt andet lige – give et bedre resultat for Megafon.

Det må hilses velkommen, at TV 2's nyhedschef oplyser, at man nu vil tage en grundig evaluering af målingerne sammen med Megafon, så vi kan få en nærmere forklaring på, hvad der gik galt.