Børnenes digitale liv ligner noget, vi voksne har ignoreret alt for længe

Vi sov i timen, da internettets lyksalige og naive frihedsdrøm om at dele informationer og relationer med hele verden blev til magtfulde, sociale platforme og gigantiske, kommercielle forretninger med vores data som selve guldet.

Vi sov i timen, da vi selv og vores børn blev til mobiljunkies, der ikke kan holde fingrene fra at tjekke mails, opdatere nyheder, chatte med venner og dele indhold, når nogle løse minutter i vores ellers travle tilværelse skal slås ihjel, eller når både børn og voksne lader sig underholde af et afhængighedsskabende computerspil.

Måske sover vi ikke i timen nu, hvor generativ, kunstig intelligens og avancerede sprogmodeller, chatbots og kunstige AI-venner i en absurd, digital brevkasse-rolle, bare med en robot som redaktør, vælter ind over dørtærsklen til både børns og voksnes hverdag.

Og hvad mener jeg så med, at vi sov i timen? At vi ikke fik den politiske og samfundsmæssige brede debat om den teknologiske udvikling hverken i første eller anden bølge af internettet og de sociale platforme.

En debat, der både burde rumme de enorme positive gevinster ved udviklingen, og de bekymrende konsekvenser af den kolossale magt, der ligger i at høste vores data, hos dem, der opsamler dem. Om den kommercielle udnyttelse af dem. Om hvilken regulering, der burde være på de her områder.

Undervejs glemte vi at uddanne både os selv og vores børn til at være kritiske forbrugere af den nye teknologi

Lisbeth Knudsen

Den diskussion er først kommet med mange års forsinkelse. Nu afventer vi så, at EU med stor langsommelighed får taget vigtige skridt i den retning, både hvad angår beskyttelsen af vores børn og af de voksne.

Mobiltelefonen har været en gave til udviklingen af både vores erhvervsliv og vores samfund som helhed og den enkeltes livskvalitet. Men vi er dumpet sidelæns og uovervejet ind i et digitalt økosystem med apps til styring af snart sagt alting i vores hjem, vores helbred, vores arbejdsliv, vores fritid og vores kalenderliv. Vi er fulgt med strømmen i fuld anerkendelse af alle de fordele og behageligheder i hverdagen, som teknologierne har givet os.

Undervejs glemte vi at uddanne både os selv og vores børn til at være kritiske forbrugere af den nye teknologi. Vi var for overfladiske eller ligeglade i forhold til at læse alt det igennem, som vi gav app-udbyderne og tech-selskaberne tilladelse til, hver gang vi trykkede vores samtykke ind for hurtigt at komme videre.

Vi siger gladelig ja til ansigtsgenkendelse på mobiltelefonen, hvis vi kan slippe for at huske på en masse koder, og vi lader chatbots hjælpe os med at finde frem til de rigtige varer, når vi handler.

Nu er vi måske ved at blive klogere og tænker meget dybere over de næste skridt. Ikke af frygt for at robotterne kommer og stjæler alle vores job, som det ellers blev spået, men af frygt for, at vi ikke længere er i kontrol med udviklingen, som går lynende stærkt.

At vi ikke længere kan kende virkeligheden fra den syntetiske virkelighed. At vi ikke kan kende fakta fra fiktion og falske videoer eller billeder fra virkeligheden. At vi ikke kan gennemskue, hvornår det er et menneske eller en robot, der taler eller skriver. Hvor robotterne digter vildt, når de ikke kan finde hårde fakta.

Når vores digitale tvilling begynder at arbejde på egen hånd. Og hver gang vi bruger disse værktøjer, så gør vi dem bedre og giver dem flere oplysninger. Præcis som med brugen af de sociale platforme, som dag efter dag er blevet i stand til at tegne ganske præcise profiler af vores liv og personlighed og give os mere af det, vi holder af at se på.

Nu har ChatGPT væltet verden over ende. Tjenesten har fået over 100 millioner brugere, siden den blev lanceret i november 2022, og investorerne er strømmet til med milliarder og dollars. Det gør den til den hurtigst voksende forbruger-applikation nogensinde i verdenshistorien. Til sammenligning tog det ni måneder for TikTok at nå 100 millioner brugere, mens Instagram tog mere end to år om at de 100 millioner brugere.

Her er kodeordet, at hver andet barn har været udsat for ubehageligheder på nettet, men kun 20 procent af dem er bekymret for at være på nettet

Lisbeth Knudsen

Ikke mindst Microsoft har investeret massivt i ChatGPT og har meget store forventninger til tjenesten. Der er allerede et par tusinde tilsvarende modeller for generativ AI på markedet, men af meget svingende kvalitet.

Men nu, hvor teknologierne begynder at rykke så tæt på at kunne udføre menneskelige ting uden menneskelig moral og etik, så er vi måske ved at vågne op og stirre lidt forskrækket ind i den udvikling. Og igen venter vi på, at EU skal regulere brugen af kunstig intelligens med ikrafttræden måske om et par år.

Det er hos børnene, vi på mange måder skal aflæse, hvad vi glemte at tage stilling til undervejs i årene siden internettets start. Det gør vi i den store børneanalyse, som Tænketanken Mandag Morgen har lavet for Algoritmer, Data og Demokrati-projektet og i et samarbejde med Børns Vilkår, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik.

Her er kodeordet, at hver andet barn har været udsat for ubehageligheder på nettet, men kun 20 procent af dem er bekymret for at være på nettet. Ubehaglighederne er blevet en norm for dem, som de lever med og ignorerer.

Otte ud af ti børn har oplevet at læse noget på internettet, som, de senere fandt ud af, ikke var sandt. Det lever de også med. Og de har ikke meget forventning til, at hverken politikerne, tech-industrien eller forældrene skal komme og redde dem.

De har derimod lavet deres egne forholdsregler, og så er normen for et digitalt liv for dem blevet, at du må leve med at blive udsat for lidt af hvert. Både ubehageligheder og misinformation.

71 procent af børnene oplever at blive suget ind i spil eller apps på mobilen, som tager længere tid, end de regnede med at bruge på det. Men 52 procent mener faktisk, det er i orden, at platformene er designet til at holde på børnenes opmærksomhed.

Vi har som samfund og som forældre skabt de rammer, som børnene lever i og med i dag. Nu er vi blevet skræmt af tallene for børns og unges mistrivsel og frustreret over, at skærmgenerationerne har svært ved at løsrive sig fra de underholdningsmaskiner, som vi selv placerede dem foran som små. Vi kigger ind i generationer med koncentrationsbesvær og dårligere evne til at læse ifølge eksperterne.

Vi taler om at begrænse børnenes skærmtid via nationale regler, og SF taler om en forhøjet aldersgrænse for børnenes adgang til de sociale medier fra 13 til 15 år kombineret med et alderstjek og en grænse på 16 år for adgangen til pornoplatforme.

Vi taler om, at det er svært for et forældrepar i en klasse at sætte stramme regler for deres eget barns brug af sociale platforme og skærmtid, hvis kammeraterne må noget andet og mere. Derfor er der brug for fælles regler, hvis ikke det skal blive en kampzone mellem børn og forældre. Og alt imens de voksne taler om begrænsninger, forbud og regler, så taler børnene for frihed til selv at styre deres digitale liv.

Og hvorfor er det kommet dertil? Fordi det digitale rum spiller en næsten lige så stor rolle for børnene som det fysiske, når det gælder pleje af sociale relationer til andre. Men her er også et dilemma, for hvor dybt skal staten træde ind i opdrager-rollen og forældrerollen.

Forældre har et kæmpe ansvar for at uddanne sig til at forstå børnenes digitale verden og virkelighed, lige som lærere og pædagoger har der. Hvad er det for en norm, de har taget til sig vore børn, og hvordan justerer vi på den, så de ikke selv påtager sig ansvaret for at håndtere ubehagelige oplevelser, falske profiler og misinformation.

Techgiganterne må til at overveje, om de ikke har brug for at justere kursen for at holde forretningen kørende med tilfredse brugere, fjerne afhængighedsskabende algoritmer, skrue op for kontrollen med alderstjek, så mindreårige ikke lokkes i uføre.

Skal vi have skærmene meget mere ud af skolen? Ja, siger statsministeren. Nej, mener jeg

Lisbeth Knudsen

De må gå til brugen af kunstig intelligens med forsigtighed, så længe produkterne ser ud, som de gør nu, hvor der digtes til og opfindes mærkelig ting om emner, hvor ChatGPT ikke har kunnet opstøve noget relevant.

Vi kan ikke tillade os at sove i timen igen og lade kunstig intelligens flyde umærkeligt ind i vores dagligdag, som den allerede er på vej til. Det er nu, vi har brug for en bred folkelig debat om konsekvenserne af et samfund fyldt med misinformation, uden klarhed om afsenderen af informationerne endsige kvaliteten af indholdet.

Lad mig omskrive statsministerens spørgsmål/svar session under spørgetiden i onsdags:

Skal vi regulere? Ja, siger statsministeren. Men, siger jeg - vi skal ikke tage friheden og ansvaret fra forældre, lærere og pædagoger i forhold til at lære børn en ordentlig digital kultur.

Skal vi passe på vores børn og unge? Ja, siger statsministeren. Vi skal ind til kernen af, hvad mistrivslen blandt børn og unge kommer af. Jeg tror ikke, det alene er skærmene, selv om jeg anerkender, at de kan spille en rolle.

Skal vi have skærmene meget mere ud af skolen? Ja, siger statsministeren. Nej, mener jeg. Vi skal have teknologiforståelse ind i folkeskolen som en del af skolens demokratiske dannelsesopgave. Vi har brug for, at skolerne er med til at introducere en respektfuld og positiv digital kultur fra første skoledag, og at børnene lærer en kritisk tilgang til de sociale platforme.

Skulle skærmene aldrig nogensinde have været inde i vuggestuen og børnehaven? Nej, siger statsministeren. Ønsketænkning, siger jeg. De er der allerede, og de kommer ikke ud.

Har vi et kæmpe forældreansvar? Ja, siger statsministeren. Enig. Forældrene må påtage sig at lytte, se og lære, hvad der foregår i deres børns digitale liv.

Kan vi stå med det alene? Nej. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Samfundet bliver nødt til at påtage sig et langt større ansvar, siger statsministeren. Helt sikkert rigtigt, men hun sagde bare ikke, hvad den rolle går ud på.

Regeringen afventer nu rådgivning fra et ekspertudvalg om techgiganterne, som jeg også ser frem til forslag fra. Det bliver lakmusprøven på, hvad vi kan gøre i Danmark selv, og hvor vi må vente på EU-handlinger. Men først og fremmest anbefaler jeg en grundig læsning af denne rapport, hvor børnene selv har ordet: https://algoritmer.org/boerns-digitale-liv/