Eksperter: Der er klart forskningsmæssigt belæg for at begrænse børns skærmbrug

Problemet er ikke ét enkelt medie

Allerførst må vi helt elementært slå fast, at det ikke giver mening at tale om “forskningen” i ental. Også inden for dette videnskabsområder består forskning af fløje med forskellige, grundlæggende antagelser og metodiske tilgange. Det har konsekvenser for, hvad forskere retter fokus på, og hvordan de fortolker det, de finder.

Således er der groft sagt både en medieoptimistisk og en mediekritisk fløj. De to fløje adskiller sig især ved, hvor bredt et perspektiv, de anlægger.

Den optimistiske medieforskning, som de to førnævnte forskere tilhører, kan man kritisere for at anlægge et snævert syn på brug af medier. Internationalt tæller fløjen blandt andet medieforskere fra Oxford og Cambridge, der har formuleret den navnkundige konklusion, at brug af digitale medier er “lige så uskadeligt som at spise kartofler eller bære briller”.

Unges trivsel styrtdykker omkring 2012 - netop på det tidspunkt, hvor smartphonen blev alment udbredt.

Dorte Ågård og Jesper Balslev
Hhv. ph.d. og ph.d.

Hovedindvendingen mod denne fløj er, at den fokuserer på isolerede delelementer af børns mediebrug, eksempelvis brug af Facebook.

Man konkluderer, at dette eller hint delelement ikke er årsag til trivselsproblemer. Det bliver derefter brugt som argument for, at der ikke er belæg for, at sociale medier som sådan kan have skadevirkninger.

Men der er vist aldrig nogen, der har forestillet sig, at Facebook isoleret set er skadeligt for de unge. Det, som bekymringen retteligt går på, er effekterne af det totale mediemiljø. Det kunne eksempelvis være en kombination af Facebook, TikTok, Instagram, Snapchat samt den desinformation, distraktion, online mobning og skadelige indhold, der findes på platformene.

Den anden og mere kritiske fløj af forskningen anlægger et bredere perspektiv. Den vurderer de samlede effekter af børns og unges digitaliserede liv. Det vil sige det totale mediebrug i kombination med deres manglende søvn, fysiske bevægelse og det indhold, som børnene udsættes for.

Den slags undersøgelser kommer især fra forskningsmiljøer i USA af professor i socialpsykologi Jonathan Haidt og professor i psykologi Jean Twenge. Med dette udgangspunkt bliver sammenhængene mellem mistrivsel og brug af smartphone og sociale medier anderledes tydelige.

De to professorer dokumenterer, at unges trivsel styrtdykker omkring år 2012 og netop på det tidspunkt, hvor smartphonen blev alment udbredt. Det gælder i særlig grad unge piger, som udvikler problemer med depression og ensomhed.

Konklusionerne er fra mange sider blevet afvist med henvisning til, at der kun er tale om korrelationer og ikke kausalitet. Det vil sige - ja, fænomenerne optræder på samme tid.

Men hvem siger, at smartphonen og sociale medier er årsag til mistrivslen? Det kunne jo være omvendt, og der kunne være mange andre årsager.

Skærmbrug og mistrivsel hænger sammen

Det interessante er, at forskerne også dokumenterer, at mistrivselsepidemien er et fænomen, der breder sig i hele verden på samme tid og uafhængigt af de forskellige landes kultur, politiske og økonomiske situation.

Alle kurver verden over knækker omkring 2012, og ingen har til dato kunnet give andre plausible bud på årsagen til de sammenfaldende mistrivselskurver end den ene faktor, som man finder globalt og på tværs af kulturer - udbredelsen af smartphonen og sociale medier.

Der er tilmed sket det, at der de seneste år er kommet en stor mængde forskning, som underbygger kausaliteten om, at omfattende skærmbrug er årsag til mistrivsel. Pladsen tillader os kun at nævne et par eksempler:

1. Et studie undersøgte, hvad der skete, da Facebook blev rullet ud i USA fra college til college. Studiet fulgte effekten ved at sammenligne skoler, der fik adgang til Facebook, med skoler, hvor man endnu ikke var på mediet. Resultaterne viste, at mistrivslen steg blandt de elever, der fik adgang – og fik især depression og angst.
2. Et studie fra 2018 viste på samme måde, at et højt forbrug af sociale medier er årsag til dårlig trivsel og ikke er et resultat af eksisterende mistrivsel. Forsøget, hvor unge reducerede deres brug af sociale medier til cirka 30 minutter om dagen, viste, at de fik signifikant bedre trivsel, og det er et af de studier, der dokumenterer, at ”skærmtid” er et relevant begreb.
3. En anden slags studier viser, at skærmtid har direkte konsekvenser for fysisk aktivitet, hvilket igen har betydning for trivsel. Et dansk studie fra SDU viste således, at børn, der reducerer deres skærmbrug i fritiden til en halv time om dagen, øger deres fysiske aktivitet væsentligt - i gennemsnit 45 minutter per dag.

Skærme påvirker elevernes motivation

Når det gælder skolen, er problemet også, at den medieoptimistiske forskning mangler et helhedssyn. Medieforskningen har produceret mange små studier, der viser alt det fantastiske, som medierne kan bruges til.

Isoleret set kan det være validt nok, selvom Jesper Balslevs forskning fra 2018, 2020, 2021 og 2023 har sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om det lovede potentiale ved digitalisering af skolen overhovedet er blevet realiseret. Men det tegner ikke det store billede om, hvordan skærmene påvirker det samlede læringsmiljø i skolen.

Det har taget år, før forstyrrelserne er blevet alment anerkendt som et problem. Det er fejlagtigt blevet betragtet som den ”moderne” måde at lære på.

Dorte Ågård og Jesper Balslev
hhv. ph.d. og ph.d.

Dorte Ågårds ph.d.-afhandling fra 2014 var et af de første forskningsbidrag, der belyste, at skærmene ikke bare har negative konsekvenser for elevers koncentration, men at det også har for deres relation til lærerne og deres motivation.

Disse fund er videreudviklet i en række aktionsforsknings­projekter, blandt andet på Nyborg Gymnasium, og sammenfattet i hendes bog ’Skærme i skolen’ fra 2021.

Mange andre undersøgelser dokumenterer, at computere og mobiler er årsag til omfattende forstyrrelser af elevernes koncentration, og VIVE-rapporten ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022”* viser alarmerende tal for elever, der har svært ved at koncentrere sig i timerne (I en tidligere version af indlægget fremgik det, at "Skolebørnundersøgelsen 2023 viser alarmerende tal for elever, der har svært ved at koncentrere sig i timerne". Det var en forkert henvisning, og den rette henvisning til Vive-rapporten ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022” er nu indsat. Altinget beklager fejlen.)

Tvivlen skal komme børn og unge til gode

Det har taget år, før forstyrrelserne er blevet alment anerkendt som et problem. Det er fejlagtigt blevet betragtet som den ”moderne” måde at lære på. Det er sket selvom, det er basal neuropsykologisk grundviden, at man ikke for alvor kan lære noget, hvis man ikke retter sin udelte opmærksomhed på det og beholder det i hjernens arbejdshukommelse længe nok til, at der skabes robuste neurale forbindelser.

Vi har i dag masser af solid forskning, der dokumenterer negative konsekvenser af skærmbrug. Således har den optimistiske medieforskning efterhånden nogle alvorlige validitetsproblemer.

For dens konklusioner er også ude af trit med en voksende almen erkendelse i samfundet om, at skolen og samfundet som helhed på mange områder er overdigitaliseret og kilde til stigende mistrivsel.

At der stadig på visse punkter er forskningsmæssig usikkerhed og mangler, skal håndteres med et forsigtighedsprincip. Tvivlen skal komme børn og unge til gode, så vi ikke forsømmer at beskytte dem mod den påvirkning fra skærme, som vi allerede har rigeligt med forskningsmæssig baggrund for at tage alvorligt og handle på.

*RETTELSE MANDAG DEN 9/10 KLOKKEN 10.27:

Tidligere fremgik det, at Skolebørnundersøgelsen 2023 viser alarmerende tal for elever, der har svært ved at koncentrere sig i timerne. Det var en forkert henvisning, og den rette henvisning til Vive-rapporten ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2022” er nu indsat. Altinget beklager fejlen.