Professor til eksperter: Lad os tilgå skærmdebatten med lødighed i stedet for mudderkastning

Mandag morgen 2. oktober 2023 kunne man læse endnu et bidrag til den verserende mudderkastning om skærmtid og børn og unges brug af digitale medier.

Denne gang var mudderkasterne Dorte Ågård og Jesper Balslev, der henholdsvis er selvstændig konsulent og ph.d. samt forskningskonsulent og ph.d., KEA. De repræsenterer et netværk, der hedder Tech og Trivsel. Formatet var en kronik i Altinget Uddannelse.

Ifølge kronikken er der to fløje inden for området – en medieoptimistisk og en mediekritisk.

Den medieoptimistiske fokuserer ifølge kronikken på ”isolerede delelementer af børns mediebrug”. Den mediekritiske derimod anlægger et bredere perspektiv. ”Den vurderer de samlede effekter af børns og unges digitaliserede liv”, og den har efterhånden samlet ”en stor mængde forskning, som påviser negative sammenhænge mellem digitale medier, trivsel og læring”. Gæt selv, hvilken fløj Ågård og Balslev tilhører.

”Skærmtid” er en for bred kategori

Må jeg godt, i al sagtmodighed, bede om fire ting:

For det første vil jeg bede om, at man ikke deler forskningen op i fløje baseret på holdninger. Gode forskere tager ikke udgangspunkt i, om de er for eller imod en sag. De undersøger den derimod nuanceret, fra mange sider og med forskellige metoder.

Børn og unge skal støttes i at blive kompetente og kritiske brugere af de uendeligt mange digitale medietilbud.

Lars Qvortrup
Professor emeritus, Aarhus Universitet

Så kan man altid efterfølgende drage konklusioner og eventuelt lave anbefalinger.

For det andet vil jeg bede om, at man bruger gode, det vil sige empirisk håndterbare, kategorier. ”Skærmtid” er efter min mening ikke en god kategori. Det er en upræcis fællesbetegnelse for alt det, der foregår på og med smartphones, iPads og andet elektronisk udstyr.

Uanset, om det handler om Minecraft, Fortnite eller CS:GO, reels på Instagram, faglige Google-søgninger, indøvning af nye trin på TikTok, avislæsning, mail-kommunikation, dating, betaling med MobilePay, sms’er, besøg på ’forbudte’ sider og lignende, bliver det alt sammen kategoriseret som skærmtid.

Fejl i kilder

For det tredje vil jeg bede om forskningsmæssig lødighed.

Eksempelvis at anden forskning refereres retvisende. 26. juli 2023 udtalte Dorte Ågård sig til Politiken om, hvad hun kaldte en 'kritisk FN-rapport om mobiler', der ”forhåbentlig kan give skoleledere det sidste skub” hen imod et forbud mod smartphones i skolen. Undersøger man sagen, viser det sig, at det er Unesco’s 'Global Education Monitoring Report 2023', som i år har titlen 'Technology in Education: A Tool on Whose Terms?'.

Hvad vi gør og anbefaler afhænger af, hvad vi ved. Skal vi ikke starte med lade være med at dele forskningen op i venner og fjender?

Lars Qvortrup
Professor emeritus, Aarhus Universitet

Rapporten er på 429 sider. Grundspørgsmålet er, som overskriften til rapportens sammenfatning lyder: ”Kan teknologi løse de vigtigste udfordringer i uddannelse?”.

Kun et par af siderne handler om problemer vedrørende brug af smartphones. Rapporten er med andre ord ikke ”en kritisk FN-rapport om mobiler”, men et omfattende og nuanceret bud på fordele og ulemper, muligheder og risici ved brugen af digital teknologi i undervisningen.