Familieretshuset efter debat om udfordringer: Vi er langt hen ad vejen lykkedes

Vi har derfor en løbende konstruktiv dialog med domstolene om, hvordan vi bliver endnu bedre til at skåne børnene for at blive inddraget gennem børnesamtaler i både Familieretshuset og i domstolene. Samtidig har vi også fokus på, hvordan vi kan styrke samarbejdet med kommunerne.

Vigtigheden af samarbejde på tværs bliver blandt andet bekræftet af Vives seneste undersøgelse af forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder. Den viser, at selvom familier, som har brug for hjælp i Familieretshuset er forskellige, har flere af de familier, vi møder færre socioøkonomiske ressourcer end andre ikke-samboende forældre. Ofte er de i kontakt med flere myndigheder, heriblandt kommuner og domstole.

Det stiller krav til os som myndigheder, da en del af de familier, som skal have hjælp, ikke har ressourcer til selv at skabe sammenhængen.

Vi er helt enige i vigtigheden af, at den samme sagsbehandler møder begge forældre

Anette Hummelshøj
Direktør, Familieretshuset

Vigtigt med samme sagsbehandler

I Familieretshuset møder vi de familier, der har de mest komplekse problemstillinger med en tværfaglig tilgang, hvor sagsbehandlere med juridisk og socialfaglig baggrund samt børnesagkyndig baggrund er involveret i familiens sag.

I de situationer, hvor der i familierne kan være tale om vold, misbrug eller psykisk sygdom, har medarbejdernes erfaring med og viden om disse risikofaktorers betydning for barnet og dets trivsel.

Samtidig er det en viden, som vi hele tiden skal udvikle på og følge med i udviklingen på området nationalt såvel som internationalt.

Lad mig også her bekræfte, at vi er helt enige i vigtigheden af, at den samme sagsbehandler møder begge forældre, som er en af de pointer, der har været fremme i tidligere debatindlæg.

Vi har allerede den praksis, at vi booker de samme medarbejdere til møder med begge forældre. På samme måde har barnet også sin egen kontaktperson og sagsbehandler, som en gennemgående person i et forløb i Familieretshuset.

Der har været fokus på Familieretshusets fremtid. Og ikke mindst om børn og forældre kan få den hjælp, de har krav på. Jeg vil understrege, at det kan de.

Anette Hummelshøj
Direktør, Familieretshuset

Tager alle midler i brug

Vi oplever desværre nogle gange, at forældres konflikt fører til, at et barn mister kontakten til en forælder. Det er vores erfaring, at der kan være mange og komplekse årsager til det, og som regel er det ikke kun én faktor, der gør udslaget.

Børn kan få det rigtig svært, når forældrene ikke formår at samarbejde, eller hvis de kontinuerligt har konflikter med hinanden. Der er en problematik, som er meget vigtig at tage hånd om for børnenes skyld.

I Familieretshuset er vi meget optagede af, at der ikke udøves samarbejdschikane, og at vi som myndighed ikke understøtter, at den kan udøves. Her er hurtig hjælp til familierne vigtig, så problematikken ikke udvikler sig til et fastlåst mønster.

I situationer hvor vi konstaterer, at der er tale om decideret samarbejdschikane, benytter vi alle de redskaber, vi har til rådighed. Eksempelvis arbejder vi med: Mødepligt så forældre ikke kan trække sager i langdrag, kontaktbevarende samvær mellem barn og forælder, overvåget samvær, børnesagkyndige undersøgelse og at inddragelse barnets perspektiv.

Familieretshuset kan løfte opgaven

Barnets perspektiv er helt centralt i vores arbejde med familierne. Vi er derfor meget enige i, at der helt generelt bør udarbejdes flere børnesagkyndige undersøgelser som et vigtigt redskab til at belyse den enkelte families situation herunder barnets perspektiv, som andre har efterlyst i deres debatindlæg.

Desværre er der fortsat stor mangel på eksterne psykologer til at gennemføre undersøgelserne. Det er en kendt udfordring, som vi er i gang med at prøve at finde løsninger på.

I lyset af at vi kommer til at sige farvel til mange medarbejdere i den kommende tid, har der i debatten været ekstra fokus på Familieretshusets fremtid. Og ikke mindst om børn og forældre kan få den hjælp, de har krav på. Jeg vil understrege, at det kan de.

Vi står i dag på en stærk faglighed og professionaliseret opgaveløsning. Det danner et solidt grundlag for de justeringer i vores arbejdsprocesser og metoder, som blandt andet reduktionen i medarbejderstaben medfører.

Er jeg fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden? Ja, det er jeg.

Anette Hummelshøj
Direktør, Familieretshuset

Vi kommer til at se på, hvordan vi kan effektivisere vores arbejdsgange og øge vores IT-understøttelse, så vi fastholder ydelser af høj kvalitet og sikrer, at borgerne oplever fremdrift i deres forløb i Familieretshuset.

Fremtiden er lys

Vi må dog forvente, at ventetiden på første tilbudte møde på børne- og forældreområdet vil stige på den korte bane. Men vi har bestemt ikke en forventning om, at vi vender tilbage til de lange ventetider, som Familieretshuset blev født med.

Vi vil også sikre, at børnene stadig inddrages og får tilbud om kontaktperson og børnegrupper. På samme måde vil forældrene fortsat kunne afprøve samværsordninger og få hjælp til at håndtere deres indbyrdes samarbejde.

Flere advokater har udtrykt ønske om, at vi bliver hurtigere til at beskrive de familiers situation, som skal videre til behandling i domstolen. Jeg er helt enig i, at det skal vi blive hurtigere til.

Er jeg fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden? Ja, det er jeg. Vi har i dag en økonomisk ramme, der er 130 millioner kroner højere, end da Familieretshuset blev etableret, og vi er lykkedes med at nedbringe de sagspukler og den ventetid, som vi fik en ekstrabevilling til.

Det er dermed en opgave, som vi ikke længere skal løse. Vi står på et højt fagligt niveau og kan igangsætte forskellige greb, så vi kommer igennem en overgang fra opbygning af Familieretshuset til stabil drift i de kommende år.