Kronik

Fællestillidsrepræsentanterne i Region Hovedstaden: Psykiatrien skal have sin egen plads i sundhedsvæsenet

Psykiatrien må anerkendes som et selvstændigt sundhedsområde med de nødvendige ressourcer, hvis vi skal undgå at tilbageføre den til fortiden, skriver fællestillidsrepræsentanterne i Region Hovedstaden Psykiatri.

Hvis man skal evaluere på de sidste 17 år, siden tilblivelsen af regionerne, så er det ikke psykiatrien som hospital, som har fejlet, men Folketinget, skriver Fællestillidsrepræsentanterne i Region Hovedstaden Psykiatri.
Hvis man skal evaluere på de sidste 17 år, siden tilblivelsen af regionerne, så er det ikke psykiatrien som hospital, som har fejlet, men Folketinget, skriver Fællestillidsrepræsentanterne i Region Hovedstaden Psykiatri.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringens nye sundhedsplan "Sundhed tæt på dig" sigter mod at skabe et sundhedsvæsen, der er mere tilgængeligt og lige for alle borgere.

Planen anerkender den store ulighed i sundhedstilstanden mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, og initiativerne, der er blevet søsat, har et klart mål om at rette op på disse forskelle. Vi ser, at regeringen lægger stor vægt på at sikre bedre sundhed for alle, også for de mest udsatte grupper.

Mens de gode intentioner er tydelige, er vi som medarbejdere i psykiatrien dybt bekymrede for, at psykiatriens udvikling bliver sat i stå.

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi i Vive, har udtrykt lignende bekymringer til en debat på folkemødet på Bornholm i år. Han påpeger, at der er en stor risiko for, at sundhedsvæsenet, og derfor også psykiatrien, bliver sat flere år tilbage i sin udvikling. Psykiatrien har siden centraliseringen fra amter til region for 17 år siden gennemgået en stor positiv forandring.

Vi er bange for, at hvis psykiatrien presses organisatorisk ind under somatikken, vil det få alvorlige konsekvenser

Fællestillidsrepræsentanterne i Region Hovedstaden Psykiatri.

I mediebilledet hører man ofte om de kritiske historier. Man skal bare huske, at der også har været et kvalitets- og kompetenceløft flere steder i psykiatrien til trods for, at der har været en massiv tilgang af patienter. Patienterne er gennem de sidste år steget med 50 procent på nationalt plan og der er blevet 400 færre sengepladser på samme tid, ifølge Sundhedsdatastyrelsen.

Psykiatrien er ikke en afledt gren af somatikken

Hvis man skal evaluere på de sidste 17 år siden tilblivelsen af regionerne, så er det ikke psykiatrien som hospital, som har fejlet, men Folketinget, da det ikke har prioriteret psykiatrien tilstrækkeligt. 

Når man taler om at forbedre vilkårene for psykiatriske patienter, er det vigtigt at forstå, at psykiatrien ikke er en afledt gren af somatikken. Psykiatrien er et sundhedsområde i sig selv, som kræver sit eget speciale og fokus.

Vi er bange for, at hvis psykiatrien presses organisatorisk ind under somatikken, vil det få alvorlige konsekvenser. Psykiatrien risikerer at blive opfattet som et speciale under somatikken, og det kan betyde, at den hverken bliver anerkendt eller udviklet på samme måde, som den gør i dag.

Dette er ikke blot en organisatorisk forandring – det er et spørgsmål om, hvordan vi som samfund ser på og værdsætter psykiatrien. 

Vi frygter at hvis psykiatrien reduceres til en afdeling på et somatisk hospital, vil det medføre en devaluering af hele området. En sådan organisatorisk sammensmeltning vil skabe et økonomisk prioriteringsforhold mellem somatik og psykiatri, hvor det er op til den enkelte hospitalsdirektion at prioritere midlerne. Desværre viser historien, at somatikken ofte prioriteres over psykiatrien. 

Mennesker med psykiske lidelser lever kortere

Et af de centrale argumenter for at integrere psykiatrien og somatikken er ønsket om at sikre, at psykiatriske patienter får bedre behandling af deres somatiske sygdomme, hvilket i sidste ende kan øge levealderen.

Mange mennesker med psykiske lidelser lever kortere liv, og det skyldes ofte både deres psykiske tilstand og fysiske lidelser. Der er ingen tvivl om, at der er et sundhedsfagligt behov for, at psykiatriske patienter får bedre adgang til somatisk behandling. 

Navnene bag kronikken

Britt Christensen, Fællestillidsrepræsentant FOA

Susanne Post Nexø, Fællestillidsrepræsentant Dansk Socialrådgiverforening

Emil Kjeldsmark Lemvig, Fællestillidsrepræsentant Ergoterapeutforeningen

Lisa Greve Korsbæk, Fællestillidsrepræsentant HK

Katja Milling Knudsen Fællestillidsrepræsentant Danske fysioterapeuter

Lasse M. Schmindt, Fællestillidsrepræsentant Yngre Læger

Christoffer Osbøl, Fællestillidsrepræsentant Danske Psykologer

Claes Reinhardt, Fællestillidsrepræsentant Socialpædagogerne

Lotte Selnæs, Fællestillidsrepræsentant Dansk Sygeplejeråd

Men dette er kun én side af sagen. Man glemmer ofte, at psykiatrien er baseret på relationer – relationer mellem patienter og behandlere, som kræver tid, engagement og specialiseret viden. For at hjælpe mennesker med psykiske lidelser til at indgå i somatisk behandling, er det ikke nok blot at sætte dem i kontakt med det somatiske sundhedsvæsen. Det kræver en styrkelse af psykiatrien, hvor den relationelle behandling er i fokus. En behandling der bygger på tillid, forståelse og nærvær.  

Der er også andre faktorer, som spiller ind på den kortere levealder blandt mennesker med psykiske lidelser. Ensomhed, misbrug og social isolation er store bidragende årsager, og disse faktorer kan ikke behandles i somatikken. De kræver en stærk og fokuseret indsats i psykiatrien – som ikke vil blive styrket af den organisatoriske sammenlægning, måske tværtimod.

Sammenhængskræften bliver udvandet

I dag fungerer psykiatrien som et samlet hospital, hvor der er etableret tætte relationer og samarbejde mellem de psykiatriske centre og ledet af en psykiatridirektion. Dette muliggør en koordineret indsats og sikrer, at patienterne får en helhedsorienteret behandling på tværs af centre og psykiatriske specialer. Hvis psykiatrien splittes op og integreres i de somatiske hospitalers økonomi og struktur, risikerer vi at skabe store variationer i de behandlingstilbud, der er tilgængelige.  

Vi er ligeledes bekymrede for det område, der omhandler dobbeltdiagnoser, hvor patienter lider af en psykisk lidelse og har et misbrug. Det er politisk besluttet, at dette område skal flyttes fra kommunerne til regionerne. Ifølge Vive udgør målgruppen for denne overflytning omkring 9.200 patienter, men dette tal kan reelt være betydeligt højere.

Hvordan vil man sikre en effektiv behandling af denne gruppe, hvis psykiatrien bliver en del af de somatiske hospitaler, hvor sammenhængskraften, der eksisterer i dagens psykiatri, risikerer at blive udvandet? 

Vi ser også med stor skepsis på, hvordan denne organisatoriske omstrukturering kan føre til et tab af speciallæger i psykiatrien. Det private arbejdsmarked står klar til at tage imod psykiatriske speciallæger og andre faggrupper med åbne arme, bedre løn og bedre arbejdsforhold.

Hvis de offentlige arbejdsvilkår for medarbejderne bliver mindre attraktive som følge af organisatorisk usikkerhed og mindre anerkendelse af psykiatrien som en selvstændig enhed, kan det føre til en massiv afgang til de private behandlingstilbud. Dette vil ikke kun svække psykiatrien, men også føre til øgede udgifter i sundhedsvæsenet, fordi privatisering af psykiatrien vil accelerere. 

Man investerer ikke i en helt ny cykel, bare fordi man er punkteret

I 2007 lancerede Region Hovedstaden en psykiatriplan, som havde til formål at samle psykiatrien under én enhed for at skabe den bedste psykiatri i landet. Planen fokuserede på tæt samarbejde med praksissektoren og kommunerne for at sikre sammenhæng og høj kvalitet i behandlingen.

Men erfaringerne fra den gang viser, at det ikke nødvendigvis er let at skabe den ønskede sammenhæng mellem psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen. I dag, 17 år senere, står vi igen overfor en plan, "Sundhed tæt på dig", som på mange måder har de samme mål: Et sundhedsvæsen tættere på borgeren og med et tæt samarbejde med kommunerne og praksissektoren.  

I vores perspektiv lyder det mere som om, at man fra politisk hånd ikke har tænkt længere end, at man bare gerne vil lave en organisatorisk ændring uden at stille skarpt på, hvad det ødelægger. Vi er alle enige om, at der er steder i psykiatrien, som er mangelfuld, og som har brug for et særligt fokus.

Det ville være fair at imødekomme, at der er store udfordringer på det tværsektorielle område. Men hvis man skal drage en parallel til privatlivet, så går man heller ikke ud og investerer i en helt ny cykel, bare fordi man er punkteret.

Så lapper man cyklen og måske investerer i bedre dæk. Vi mener, at man burde identificere de steder i psykiatrien, som mangler et kvalitets- eller kapacitetsløft, i stedet for at sætte psykiatrien som helhed mange år tilbage, med samme vision som for 17 år siden. 

Psykiatriens fremtid afhænger af, at den får de nødvendige ressourcer, anerkendelse og selvstændighed til at udvikle sig som et sundhedsområde, der kan levere højkvalitetsbehandling til mennesker med psykiske lidelser. Kun på den måde kan vi sikre, at psykiatrien forbliver en central del af det danske sundhedsvæsen – og ikke et subspeciale i skyggen af somatikken. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Kjellberg

Professor i sundhedsøkonomi, Vive
cand.scient. i matematisk planlægning (Aarhus Uni. 1997)

Lisa Greve Korsbæk

Medarbejder i psykiatrien og fællestillidsrepræsentant i Region Hovedstadens Psykiatri

Emil Kjeldsmark Lemvig

Medstifter af #Tjenestenummernu og medarbejder i psykiatrien

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024