Trods genbrugspenge er Wammen og KL enige: Ny aftale er et ’markant’ og ’historisk’ løft af velfærden

Gammel aftale tæller med

For Martin Damm er fredagens aftale den ellevte i streg, han med egne ord har ”på samvittigheden”.

”Det er i tidsperspektiv den langt bedste aftale, der er indgået for landets kommuner,” sagde Martin Damm.

Jacob Bundsgaard supplerede med at kalde aftalen ”historisk” og den bedste ”i hvert fald siden kommunalreformen”.

Man gør altid klogt i at decifrere tallene fra Finansministeriet lidt nærmere.

Med til historien om det ”historiske” løft af servicerammen hører, at en del af pengene stammer fra den ældrereform et bredt flertal i Folketinget indgik tidligere på året.

Og så koster det også en milliard kroner alene for at kunne fastholde nogenlunde status quo på velfærden i takt med, at der bliver flere ældre og måske flere børn.

En halv procent ekstra

Går man længere ned i tallene (Jf. boks herunder), så bidrager aftalen isoleret med lidt over halvanden milliard kroner, som i den hurtige servietberegning kan bruges til egentlig forbedringer af velfærden. Herunder at dække de stigende udgifter på socialområdet.

Det svarer til omkring en halv procent af kommunernes serviceramme, der i 2025 lyder på lidt mindre end 325 milliarder kroner.

Det er dog stadig nok til, at finansminister Nicolai Wammen fastholder, at aftalen sikrer en ”markant” investering i den lokale velfærd.

”Det giver mulighed for, at man ikke alene, når der kommer flere børn og ældre, og derudover også har andre udgifter, som er steget meget – at så får man dækket de to ting, og der så stadig er penge til, at man kan begynde at investere i velfærden,” sagde Nicolai Wammen.

Størrelsen på kommunernes serviceramme er formentlig det allervigtigste tema i alle økonomiaftaler. Men der er også andre ting på spil.

Med aftalen lægger regeringen også op til at spare 1.000 årsværk i den statslige administration for at kunne finansiere de ekstra udgifter til velfærd.

Historisk lille anlægsramme

Samtidig indgår 113 konkrete forslag til regelforenkling i kommunerne, og en forhøjelse af puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, så den nu er helt oppe på 800 millioner kroner.

Og så er der det andet centrale nøgletal. Kommunernes anlægsramme. Altså hvor mange penge de må bruge til at renovere og bygge nyt næste år.

Og i modsætning til servicerammen, så giver årets økonomiaftale noget nær det laveste beløb siden finanskrisen til det formål (jf. boks). Også her er der indregnet genbrugspenge fra tidligere bevillinger.

Det nævnte hverken regeringen eller KL på eget initiativ under pressemødet.

Men KL’s næstformand forklarer efterfølgende, at det har været et spørgsmål om prioriteringer i forhandlingerne.

”Vi har fået et anlægsniveau, som ikke er historisk højt i modsætning til det på service. Men det er også det på service, vi har brugt flest kræfter på at forhandle hjem, og der hvor kommunalbestyrelserne og borgmestrene har fortalt os, at det brænder allermest på,” siger Jacob Bundsgaard.