Danske Byggecentre: Ekspertgruppe afspejler ikke den diversitet, de selv efterspørger

Arkitektur handler ikke kun om design og æstetik. Det er en proces, der strækker sig fra tegnebrættet til byggepladsen, hvor materialer udvindes, bearbejdes og genbruges.

Arkitekturen bliver brugt og beboet af mennesker, og den påvirker både dem og deres omgivelser.

Det er derfor et snævert udgangspunkt, når ekspertgruppen primært består af arkitekter og forskere.

Vi løfter i flok

Hvis vi virkelig ønsker at udvikle en arkitekturpolitik, der favner hele byggebranchens værdikæde, kræver det en bredere repræsentation af fagligheder og aktører.

Opførelsen af en bygning er en kompleks proces, hvor mange forskellige fag og kompetencer skal samarbejde.

Arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere og bygherrer arbejder tæt sammen for at skabe noget, der både er funktionelt, æstetisk og holdbart.

Dette samarbejde er selve essensen af byggebranchen – vi løfter i flok. Derfor er det afgørende, at arkitekturpolitikken også udvikles i fællesskab, så den afspejler branchens mangfoldighed og virkelighed.

Den grønne omstilling kræver tværfagligt samarbejde

Behovet for en bredere tilgang bliver kun tydeligere i lyset af den grønne omstilling, der sætter nye krav til, hvordan vi bygger og renoverer.

Nye materialer, teknologier og byggemetoder presser sig på, og ingen enkelt faggruppe kan alene løse de komplekse udfordringer, vi står overfor.

Derfor er det afgørende, at vi samler viden og erfaringer fra hele byggeriets værdikæde – fra arkitekter og ingeniører til bygherrer, producenter og dem, der i sidste ende skal bruge bygningerne.

Vi ser allerede eksempler på, hvordan tværfagligt samarbejde kan skabe nye løsninger.

Projekter som Enemærke & Petersens "Åben Byggefabrik" demonstrerer, hvordan digitaliseringseksperter, bygherrer, entreprenører og bæredygtighedspsykologer sammen kan skabe innovative løsninger med fokus på genbrugsmaterialer og bæredygtige byggerier.

Lignende initiativer som Dreyersfondens "Reset Materials" fra 2023 viser, hvordan samarbejder mellem arkitekter, entreprenører og kunstnere kan føre til udviklingen af nye biogene materialer og bæredygtige byggemetoder.

I disse eksempler kommer alle fagligheder til orde, og resultatet er mere nuancerede og fyldestgørende løsninger, fordi problemstillingerne belyses fra flere vinkler.

Arkitekturpolitik skal ikke blot være teoretisk

Arkitekturen i dag er langt mere kompleks end de klassiske principper om holdbarhed, brugbarhed og skønhed, som Vitruvius formulerede.

Men hvor kunne det være spændende, hvis vi i udviklingen af en ny arkitekturpolitik tog udgangspunkt i, hvor vi står i dag som samfund – og hvordan arkitekturen kan spille en rolle i fremtiden.

En ny arkitekturpolitik skal selvfølgelig bygge på vores vigtige traditioner, men den skal også have modet til at tage højde for de aktuelle udfordringer og muligheder, vi står overfor.

Vi har en unik mulighed for at skabe en arkitekturpolitik, der ikke blot er teoretisk, men også praktisk anvendelig og fremtidssikret.

Ved at inkludere flere stemmer fra hele byggeriets værdikæde kan vi skabe en politik, der ikke blot er fremadsynet, men også realistisk og forankret i virkelighedens mangfoldighed.

Det er i samarbejdet, at vi kan skabe en arkitekturpolitik, der løfter os alle i flok.