Forstander for herberg: Fjern den fjendtlige arkitektur fra det offentlige rum i København

Vi mangler boliger til os normale dødelige, og gadens folk fordrives fra deres hidtige hvilerum. Det skal kommuneplanen gøre op med, skriver Mathilde Holmgaard.

København er ved at udvikle sig til en uvenlig by, og jeg håber, at kommuneplanen vil fjerne den fjendtlige arkitektur fra det offentlige rum, og investere i byrum, hvor der er plads til alle - også Gadens Folk, skriver Mathilde Holmgaard. Arkivfoto.Foto: Fabian Sommer/AP/Ritzau Scanpix

Mathilde Holmgaard

Forstander, Kirkens Korshær, Herberg Hillerødegade

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har grundlæggende et meget usentimentalt forhold til København. Jeg kom hertil, fordi de mennesker, som jeg ønsker at bruge mit arbejdsliv på, opholder sig her.

Jeg har nu boet her i ti år, og et af de første mennesker jeg mødte i min lokale Kiwi på Vesterbro, var en kvinde godt oppe i pensionsalderen.

Hun var iført en turkis kåbe, sort hat med bred skygge og en pink svungen fjer og med røde optegnede læber, som ikke kunne finde mønterne frem i hendes pung med hendes krogede fingre.

Jeg tilbød min hjælp, og som tak gav hun mig en kuglepen forklædt som en læbestift, der også kunne bruges som lommelygte. Hun hev den op fra bunden af en stor, brun lædertaske, der duftede af våd hund og røverhistorier.

Jeg håber, at København i fremtiden vil insistere på, at byplanlægningen skal tage et generelt ansvar for os som et kollektiv med diversitet.
Mathilde Holmgaard
Forstander, Kirkens Korshær, Herberg Hillerødegade

Jeg så hende aldrig igen, og på den måde er hun blevet et totemdyr for København og for den diversitet, som Danmarks største by bør arbejde aktivt på at bibeholde.

Jeg håber derfor, at København i fremtiden vil insistere på, at byplanlægningen skal tage et generelt ansvar for os som et kollektiv med diversitet.

Frem fællesskab gennem arkitektur

Jeg går kun tur i Indre By efter lukketid. Jeg holder til gengæld meget af det.

Det gør mig dog overmådeligt trist at se bygninger i København, der forfalder som Lille Amalienborg på Dag Hammarskjölds Allé eller den katolsk-apostolske kirke på hjørnet af Gyldenløvesgade og Nørre Søgade.

Eller de bygninger, der dør, fordi menneskene flytter ud, og erhverv tager over.

Vi mangler boliger til os normale dødelige, så mit opråb må være: Lad alle de døde kontorbygninger og den efterladte bygningsmasse skabe rum og rammer for alternative måder at bo sammen på.

Jeg boede selv i kollektiv som studerende. Det var en af den slags med fælles madkonto og et rungende ja til, om man måtte låne et par rene underbukser.

Jeg ser dagligt i mit arbejde, at det sværeste for os mennesker er, at ende alene og uden et fællesskab, vi kan byde ind i på den ene eller anden måde.

Renovér eksisterende bygninger til boliger og skab mulighed for en bedre sameksistens på tværs af befolkningslag. Alle fortjener en plads i verden og i et fællesskab.

Stop fjendtlig arkitektur

Da jeg flyttede ind i mit boligkompleks, var stueetagen en fri passage. Her kunne gadens folk søge ly for natten, finde en stikkontakt eller låne det offentligt tilgængelige toilet.

I vintermånederne sov de op ad radiatorerne, og de gjorde ikke meget væsen af sig.

Forvisningen af gadens folk startede med, at man vendte radiatorerne horisontalt, så de var sværere at varme sig på. I dag kommer Blå Bus forbi for at jage gadesoverne væk.

København er ved at udvikle sig til en uvenlig by, hvilket er med til at underbygge de skyklapper, som i dag understøtter, at socialpolitik ikke vægtes højt i den offentlige debat.

Jeg håber, at kommuneplanen vil fjerne den fjendtlige arkitektur fra det offentlige rum.
Mathilde Holmgaard
Forstander, Kirkens Korshær, Herberg Hillerødegade

Hvis vi ikke alle sammen havde gamle forældre, ville ældrepolitik lide samme skæbne.

Jeg håber derfor, at kommuneplanen vil fjerne den fjendtlige arkitektur fra det offentlige rum og investere i områder som byrummet på Enghave Plads, hvor der er plads til alle - også gadens folk.

Genåbne Københavns åer

Da jeg skiftede job fra Nordsjælland til Nordvestkvarteret, glædede jeg mig meget til at cykle til og fra arbejde – altså lige indtil jeg begyndte at cykle til og fra arbejde sammen med alle de andre i tung og alt for tæt trafik.

Som en, der forbinder transport på cykel med at køre på midten af en landevej med udsigt til marker, er det en forbandelse at cykle inde i byen.

I dag kan jeg allerbedst lide at cykle ned af Frederiksberg Allé en sen hverdagsaften, for det minder mig lidt om at være hjemme i mit flade barndomsland. Områder som Den Grønne Kile, Banegården og byens parker bidrager til et lidt roligere nervesystem for os alle sammen.

I Aalborg har man åbnet 'Åen', som gav byen sit navn. Jeg synes, at Københavns Kommune skal hente inspiration fra den jyske by, og åbne Ladegårds Å på ny.

Åen fortjener en genopstanden, og København fortjener et generelt og overordnet fokus på at fjerne asfalt for at give bedre plads til grønne områder.

Temadebat

Skal Palads rives ned? Skal metroen udvides yderligere? Skal København være en grønnere by?

Nu spørger Altinget Hovedstaden forud for den nye kommuneplan: Hvordan ser fremtidens København ud?

Flere politiske og civile aktører vil give deres bud på:

Hvad er vigtigst at få med i kommunalplanen, hvis København skal være en god by at bo i, i fremtiden?
Hvor er der konkret brug for indsatser?
Hvad skal der til, før at København bliver den bedste by at bo i?

Læs om paneldeltagerne her.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til Line Høvik Søby på [email protected] for at høre om mulighederne.

Politik har aldrig været vigtigere